Tinderslut leger Life coach #53 - Vil han kun have sex?

Guide – Sådan flirter du på skrift

Nu har jeg jo efterhånden bevæget mig meget rundt på tinder, og fra Tinder til SMS, eller fra Tinder til sociale medier. Formålet med Tinder er jo at skabe en kontakt, som gør, at man har lyst til at se vedkommende, som man har matchet med. Udover at man til dels skaber den kontakt via de billeder, man har på sin profil og sin profiltekst, så har det i høj grad også noget med samtalen at gøre, efter man har matchet. I den forbindelse har jeg bidt mærke i, at der er mange, der kan have svært ved at finde ud af, hvordan man flirter og får skabt en interesse via tekst. Prøv disse steps, hvis du også synes, at det er svært:

1. Lad være med at vente på, at vedkommende skriver til dig. Vær’ modig nok til at starte kontakten og samtalen. Det viser, at du har interesse. Man kan starte med bare at skrive: “Hej”. Men man kan også vælge at kommentere på et billede eller noget, der står i personens profiltekst lidt ala: “Ej har du været i Thailand, det ser virkelig lækkert ud, det kunne jeg godt tænke mig!” eller “Har du nogensinde været til koncert med det band, der er et billede af på din t-shirt?”. Det skal nok få startet en samtale.

2. Stil spørgsmål. På samme måde som du kan starte samtalen med et spørgsmål, i stedet for et ‘hej’, så bliv endelig ved med at spørge ind til ting – helst som respons på noget vedkommende har skrevet. Her gælder det lidt om, at man ikke får det til at lyde som et tredjegradsforhør, men at det er nogle spørgsmål, der er naturlige i forhold til samtalens tema. Hvis I snakker om kæledyr ville det være dumt at smide et spørgsmål om ekskæresten på banen. Altså – lev dig ind i samtalen.

3. Brug en masse smileys og emojis. Da man ikke har sit kropssprog at gøre godt med via tekst, så er det en super god idé at vise “dit kropssprog” via smileys. Det kan f.eks. være en blinke-smiley efter en joke, eller en smiley der græder af grin. Hvis samtalen kører derud af med flirt og gensidig tiltrækning, så tøv ikke med en kysse-smiley eller to.

4. Giv komplimenter – men ikke den sleske slags som “lækker krop”, “flot sixpack” eller “dejlige bryster”. Giv komplimenter på personens interesser, musiksmag, humor, uddannelse. Ting som har en personlig betydning. Det er altid dejligt at vide, at man er attraktiv, men det har man jo allerede givet udtryk for ved, at man har matchet med hinanden. Så fokusér på andre ting end udseende, hvis der er et andet formål end et hurtigt bootycall.

5. Hvis der er ting, I har tilfælles, så bring det op indimellem. F.eks.: “Ej hvor er det fedt, at du også kan lide det band, det kender jeg ikke ret mange, der kan”, det kan man også gøre med film, og det er en nem måde, at bringe samtalen videre til en aftale om et møde. Evt. for at se den film, man begge kan lide.

6. Lad være med at lade samtalen dø – I kender jo ikke hinanden, så der er tusindvis af ting, man kan spørge om. Vær’ dog opmærksom på om du er den eneste, der stiller spørgsmål, for så der er nok ikke så stor interesse fra modpartens side.

7. Hold øje med grammatik og stavefejl – uanset hvor overfladisk det kan lyde, så dømmer vi hinanden utrolig meget på det skriftlige sprog, når man nu ikke taler samme i det virkelige liv, og det er meget nemt at binde dårlig grammatik sammen med uintelligens eller sjuskethed, selvom det måske slet ikke er tilfældet. Så sørg for, at det du sender afsted er korrekt og giver mening.

Har I nogle gode tilføjelser og råd, så smid dem endelig i kommentarfeltet!

friends-phoebe-flirting

   

2 kommentarer

  • Maria

    Jeg er ikke helt enig i den med kyssesmileys… jeg står fuldstændig af, hvis nogen begynder at sende den slags, selvom vi muligvis har flirtet på skrift. Jeg tror, der kan være ret stor forskel på, hvad folk lægger i den smiley, og jeg ville ikke selv bruge den, førend jeg i det mindste havde mødt vedkommende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Ja det kan godt være at du har ret i, at kyssesmileys kan misforstås. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tinderslut leger Life coach #53 - Vil han kun have sex?