Godt nytår, vidunderlige mennesker!

Nu er året på held, og i aften er aftenen, hvor man tager afsked med 2015, og skåler 2016 ind. Mange har mange ønsker om hvordan 2016 skal blive. Man har nytårsforsætter, og høje ambitioner for det kommende år. Mange af tingende ved man jo godt, ikke kommer til at ske. Nogle ting kan man overholde, andre kan man ikke. Uanset hvad, så elsker jeg idéen om nytårsforsæt, for selvom det ikke er alle der holder stik, så udspringer de af et ønske om at forbedre sig. Jeg har selv mange. Men i dag tænker jeg faktisk, at jeg hellere vil reflektere lidt over 2015, og tænke tilbage på de ting der har fået mig til at smile. Jeg tænkte at jeg ville gøre Hr. Fag and fab kunsten efter, og skrive et lille referat over hvordan mit år har været. Det har faktisk været ret så begivenhedsrigt:

Skriveri
Jeg startede med at skrive for bite.dk. Jeg fik rigtig mange forskellige jobtilbud i 2014, og jeg tænkte virkelig grundigt over, om det var noget jeg skulle sige ja til. For jeg var jo skide bange for at få min anonymitet taget fra mig, hvis jeg valgte at samarbejde med nogle forkerte mennesker. Men jeg har været rigtig glad og tryg ved det samarbejde jeg havde med bite i 2015. Jeg har haft kontakt til meget søde, professionelle og kompetente mennesker, og det er jeg meget taknemmelig overfor. Desuden var det en drøm for mig, at skrive for et medie, med en rigtig redaktør osv., så jeg har været meget glad for projekt Tinderslut x BiTE.

tumblr_kxwbl076gw1qa1xnko1_5001

Rejser
Jeg har faktisk været ude at rejse, ikke bare én men to gange. Den havde I nok ikke set komme, hva? Jeg har nemlig heller ikke skrevet om det på bloggen. Det valgte jeg at lade vær’ med, fordi jeg ville være ret nem at genkende, hvis jeg skrev hvor jeg var henne og hvornår. Men lækkert har det været! Jeg har også allerede to (næsten tre) rejser planlagt  i 2016 – alle sammen i selskab med Bedstevennen. #Atrejseeratleve

tumblr_ml04q2c0ID1rf5vsao1_500

Voksenlivet
Puh.. Det er jo faktisk gået hen og er blevet en realitet, at jeg ikke kun er gammel – jeg er også blevet voksen. Oh ve, oh skræk. Jeg har 5 forskellige jobs, hvis man tæller bloggen med, og jeg formår endda at forhandle lønforhøjelser og dygtiggøre mig på flere forskellige områder. Det er helt vildt tilfredsstillende, at blive en bedre version af sig selv! Ud over jobs, så er jeg faktisk også nået frem til, at jeg faktisk gerne vil have børn en dag. Det er en stor ting i min verden, og også ret nyt, at jeg faktisk har det ønske. Jeg havde ærligt talt aldrig troet at jeg ville komme til at ønske mig børn en dag.. Men sådan noget kommer vel i takt med, at man finder en man synes ville være en fantastisk far.

tumblr_n98lm9Zfps1qln00mo2_500

Uddannelse
Jeg kommer aldrig nogensinde igen til at være på SU. Mit forbrug er ganske enkelt for højt til at det kunne lade sig gøre, og jeg har ikke tænkt mig at ændre på min måde at leve på. MEN, det er lidt paradoksalt når man faktisk godt kan lide at uddanne sig, at blive klogere, og at gå i skole. Men igennem et af mine jobs, har jeg faktisk fået mulighed for at efteruddanne mig, samtidigt med at jeg arbejder. Så jeg er tilbage på skolebænken, og jeg elsker det. Det er hårdt, men det er det værd. Fuld løn, OG betalt uddannelsesforløb. Det er fandeme luksus.

studying

Bedstevennen
Jeg sagde farvel til singlelivet, efter en fantastisk tid, for jeg fik ham sgu. Ham jeg har sukket efter i mange år. Ham som jeg aldrig havde troede kunne blive min. Han jeg vil have børn med. Ham jeg vil blive gammel med. Ham som kender alle mine dårlige sider, og alligevel elsker mig. Jeg føler mig som det mest heldige menneske i hele verden, og jeg kan slet ikke forstå at det her faktisk er virkelighed. Hvem fanden er så heldig, at være kærester med ens bedste ven? Uanset om jeg har joggingbusker på, eller selvsiddende strømper på, så synes han at jeg er fantastisk. Han får mig til at se på mig selv med helt andre øjne, og han giver mig lyst til at være det bedste menneske, som jeg overhovedet kan. Hold kæft hvor lyder det egentligt kvalmende (sorry, not sorry).

tumblr_inline_n6pf90EK4H1suxuut

Kære læsere. Tusinde tak for i år. I forstår slet ikke hvor glad det gør mig, at I følger med. Jeg ønsker alt godt for jer i år 2016, og pas nu for guds skyld (og min og jeres egen) på jer selv i aften. Alkohol og fyrværkeri er ikke en fantastisk blanding. Nu vil jeg skynde mig at gøre mig klar til i aften, for der skal vi fejre år 2015, med lækker mad fra KÖD, fantastisk rødvin og Moët kl. 00:00. Hvad er for resten jeres bedste tilbageblik på 2015?

giphy

 

 

Guide til at starte kontakt/tage initiativ

Der er mange, der er ivrige efter at komme ud og nyde godt af nye bekendtskaber. Det er fantastisk, at folk vil hinanden både med henblik på at finde den store kærlighed, men også for at hjælpe hinanden med at opfylde nogle behov. Der er dog rigtig mange, der synes, at det er skide svært at være den, der tager initiativet. Og jeg kan godt forstå det. Der er mange ting i spil, bl.a. angsten for at blive afvist! Men igen? Hvis du er blevet afvist, hvad har du så tabt, sådan reelt? Ingenting!

Problemet er, at det kan være svært at indlede samtalen og kontakten. Det er nemlig ikke altid så nemt at tale til en, man ikke kender. Man aner jo ikke, hvad de interesserer sig for og bla, bla, bla. Man kan dog antage, at der er nogle fællestræk, hvis man er på samme sted på samme tidspunkt. Det kan f.eks. være på en bar, restaurant, museum, i offentlig transport, i en park eller lignende. Men der skal jo lidt mere til, end bare at være på samme sted på samme tid.

Øjenkontakt
Det virker for underligt, bare at gå op til en fremmed person, prikke vedkommende på skulderen og spørge dem om, hvordan deres dag er gået. Sørg for at du har haft øjenkontakt med vedkommende 3-4 gange, inden du henvender dig. Du må gerne forsøge at holde øjenkontakten lidt længere, end hvad du normalt finder behageligt. Så har du vakt en interesse. På den måde kan du også vurdere om vedkommende virker som om, det er ubehageligt. Og allerede inden I har talt sammen, kan du finde ud af om der er interesse eller en afvisning. Det gør selve kontakten mindre nervepirrende.

Stå i nærheden af vedkommende
Virker vedkommende interesseret i kontakten, så sørg for at stå tæt på ham/hende, sådan at I nemt “støder ind i” hinanden. På en bar kunne det betyde, at man går i baren når vedkommende gå i baren, og er på dansegulvet når han/hun er på dansegulvet. På et museum kunne det være noget med at kigge på nogle af de samme udstillinger som personen.

Smil
Når I har stødt ind i hinanden flere gange, og haft øjenkontakt en del gange, så begynd at smile til vedkommende, så personen ikke er i tvivl om, at du er sød og venlig, og har interesse.

Tal
Tal til vedkommende om noget, der er nærliggende alt efter hvor I befinder jer. Hvis I begge venter på toget, kan man jo tale om, hvor lange ventetider der er generelt, hvor vedkommende skal hen, og måske endda et eller andet brok over metrobyggeriet. Hvis man møder hinanden i byen er det nærliggende at tale om musikken eller mængden af mennesker. Mødes man på et museum er kunsten et oplagt emne. Hvis man sørger for at holde sig indenfor et emne, der giver mening når man tager lokationen i betragtning, så kan det ikke gå helt galt, heller ikke hvis det viser sig, at der ikke er interesse.

Hvis snakken kører
Så sørg for at spørge personen om vedkommendes nummer eller facebook. Det er jo ikke sikkert, at vedkommende bliver der for evigt, og hvis personen virker sød og imødekommende, så er der rimelig stor chance for, at der er interesse. For mange er det mere harmløst at give en person ens facebook end ens nummer, så det ville nok være det sikreste valg. Det er sjældent, at folk siger nej til at give en ens facebook, og det giver god mulighed for at invitere vedkommende ud, hvis man ikke har mod på at tage det skridt ved første møde.

Ta’ ud og mød hinanden, jeg lover jer, at I ikke dør af det.

635725822992595673-307806205_7-How-I-Met-Your-Mother-quotes

Kæreste vs. veninder?

Det her er et gammelt indlæg jeg i sin tid skrev til www.bite.dk, men kom faldt over det forleden dag, og jeg synes faktisk at debatten stadigvæk er relevant, også selvom jeg faktisk har fået kæreste og alt muligt, siden jeg skrev det:

“Nu har jeg jo efterhånden nået den der akavede alder, hvor folk enten bliver gift og får børn, eller drikker hjernen ud. Jeg er i sidste kategori, må jeg indrømme. Og det føles som om jeg er uendeligt langt fra den første kategori. Jeg har altid vægtet mine venskaber højt, og det vil jeg altid blive ved med. Og også i højere grad end de kærester jeg har haft, på sin vis. Jeg har altid haft en idé om, at mine ægte venskaber var for evigt, og at de kærester jeg har haft, blev skiftet ud med tiden.

Men sådan må det vel ikke være, når man skal til at finde en partner. Altså en man gerne vil have børn med, og alt det der. Det er vel ikke en der bør skiftes ud? Eller nedprioriteres i forhold til veninder. Men det er svært for mig at sætte mig ind i. At veninderne på et tidspunkt ikke er førsteprioritet. Jeg er helt med på, at verden ændrer sig, når man har en baby. Det kan jeg forstå. Et liv man selv har skabt. Det ændrer en.

Spørgsmålet er om det kommer naturligt. Ikke at man ændrer sig når man får en baby, men om hele den der “chicks before dicks”-holdning forsvinder, når man tager valget om baby og mand. Og bør den egentligt det? Bør man skatte sit parforhold højere end sine venneforhold?

I og med, at hele det hersens dating/kærligheds/ego-hejs udvikler sig, og at vi som kvinder bliver mere og mere selvkørende, burde vi så begynde at vælge vores førsteprioriteter ud fra, hvem vi er sikre på, bliver i vores liv? Hvorfor er det manden, der pludselig bliver valgt først. Er det et eller andet levn fra gammel tid? At vi mener, at det er det man bør gøre? For helt ærligt, så tror jeg ikke, jeg har lyst til det. En mand kan da sagtens komme op på højde med mine veninder, men han vil aldrig kunne tage pladsen fra dem.”

Hvad synes I? Hvad er jeres erfaring? Her må alle jer, med børn, mand og voksenliv gerne melde ind. Bliver veninderne nedprioriteret?

Quinn_&_Mercedes_-_Friendship

Date-typer

Jeg får, som Tinderslut, mange henvendelser fra mænd og kvinder, piger og drenge, der har svært ved hele datingverdenen, selvom de faktisk gerne vil være en del af den. De har svært ved at gribe det an, fordi de finder det grænseoverskridende at sidde overfor en, man ikke kender, og kaste mad i ansigtet. Men det er jo slet ikke den eneste form for date, man kan tage på. Så jeg har leget guru, og smidt nogle fordele og ulemper sammen, ved forskellige typer dates:

Middagsdate

Fordele:

  • Det er meget intimt, og man lærer mange ting om hinanden; såsom madpræferencer, hvad man kan lide af spisesteder, er personen nærig eller gavmild, giver ens date drikkepenge eller ej, osv. i den dur.

Ulemper:

  • Man skal sørge for at spise pænt.
  • Der er altid et dilemma med hvordan man takler betalingssituationen.
  • Hvad skal man tage på af tøj?
  • Man ved ikke, om man kan lide maden.
  • Man skal tænke over, hvor meget man kan spise.
  • Man skal sørge for at vælge mad, der er nemt at spise, og som ikke giver dårlig ånde.
  • Det er svært at afbryde daten, hvis man kan mærke, at der ikke er nogen som helst kemi.

 

Drinks-date:

Fordele:

  • Det er meget casual.
  • Det nemt at skiftes til at betale, så man ikke føler, at man bare sidder og kræver.
  • Man slipper lidt af sine hæmninger, jo flere drinks der kommer indenbords.
  • Det behøver ikke tage hele aftenen, hvis der ingen kemi er.

Ulemper:

  • Det kan virke meget overfladisk, og som om at formålet med daten er sex.
  • Man kan slippe lidt for mange af ens hæmninger ved indtag af alkohol.
  • Man har tendens til at drikke mere, både når stemningen er dårlig – for at gør den bedre, og når stemningen er god – fordi man ikke vil have at daten skal stoppe.

 

Kaffedate:

Fordele:

  • På samme måde som en drinks-date er det meget casual.
  • Det er nemt at afslutte daten, hvis der ikke er kemi.
  • Det behøver ikke at tage hele dagen, det er nemt at klemme ind, når du har tid, uanset om det er dag eller aften.

Ulemper:

  • Kaffeånde.
  • Det er svært at forlænge daten, hvis kemien er god.
  • Mulighed for pludselige kaffepølser.

 

Biograf-date:

Fordele:

  • Det er super hyggeligt.
  • Man lærer den anden persons filmsmag at kende.
  • Der er rig mulighed for fysisk kontakt, under filmen.

Ulemper:

  • Du snakker ikke med din date, og derfor lærer I ikke hinanden at kende.
  • Hvem betaler?
  • Det kan føles lidt for intimt at sidde tæt med en i mørket, som man ikke kender.

 

Actiondate:

Fordele:

  • Uanset om der er kemi med daten eller ej, så er man ihvertfald blevet en oplevelse rigere.
  • I har noget at snakke om på de efterfølgende dates.
  • Man lærer meget om hinanden i “actionprægede” situationer.

Ulemper:

  • På samme måde som med biograf-date, så er det svært at lære hinanden at kende, fordi man koncentrerer sig om noget andet.
  • Man kan risikere at komme ud i situationer som er grænseoverskridende.

 

Har I nogle idéer til dates, som I synes har været gode?

109_gif7

Tinderslut leger Life coach #54

“Kære Tinderslut

Jeg vil nu komme med dette dilemma til dig, da du virker som en med et meget modent og fornuftigt syn på alting, så måske du ville kunne hjælpe mig lidt.

Jeg er lige startet i en ny klasse i gymnasiet i 2.g, og har et stort dilemma med hvilke piger jeg skal holde mig til.

Det er sådan, at klassen er delt op i 2 store pigegrupper. Før jeg startede i klassen kendte jeg en pige fra gruppe 1, så har derfor automatisk været en del sammen med den gruppe, da jeg også af førstehåndsindtryk følte at vi kunne være et godt “match”.

Men som der nu er gået 1-2 måneder er jeg blevet i tvivl. Jeg har gode stunder med gruppe 1, hvor jeg føler mig velkommen og en del af gruppen, men har desværre også det modsatte, hvor jeg ikke rigtig føler at jeg 100% kan komme godt nok ind på dem, da de er en meget lukket gruppe, da de har kendt hinanden i 1 år, og dybest set ikke behøver en ekstra pige i gruppen. Ikke fordi de ikke vil have det, men de gør ikke en ret stor indsats for at snakke med mig og tag mig i hånden og hjælpe én lidt på vej.

Nu har jeg derimod også snakket lidt med gruppe 2. Der er 3-4 stykker fra gruppe 2, som jeg virkelig føler jeg klinger med, og som er så nemme at komme ind på. Vi snakker bare på livet løs, mens derimod resten af gruppen har jeg ikke rigtig snakket så meget med – og det jeg har, har ikke været noget at råbe hurra for.

Så mit dilemma er, jeg aneeerrr ikke hvordan jeg skal tackle situationen, fordi jeg føler jeg er blevet kastet ud i et valg jeg skal træffe, så hurtigt uden rigtig at vide hvad er bedst i længden.

Så gruppe 1 er lige mine typer, og super søde, men er bange for at jeg aldrig vil føle mig helt tilpas der.

Og gruppe 2 har nogle af de piger jeg føler jeg kan snakke allerbedst med, men har også flere, som ik lige er mig – hvilket jo måske også kan føre til, at jeg aldrig vil føle mig helt tilpas…

Som du kan høre er jeg meget forvirret selv og totalt splittet, så håber på et godt råd eller 2!

Hilsen

Den fortabte 2.g’er”

Kære 2.g’er

Desværre er livet jo sådan, at man ikke klikker lige godt med alle mennesker. Jeg synes overhovedet ikke at du skal tænke i “grupper”. Du skal snakke med dem som du har lyst til at snakke med, når du har lyst til at snakke med dem. Der er ingen grund til at vælge det ene frem for det andet.

Man behøver ikke at snakke med alle – du kan jo bare være sød og høflig overfor dem du ikke klikker med, men undlade at bruge tid med dem privat.

Jeg kan godt forstå at det er svært at skifte klasse, og at det at føle sig tilpas er super vigtigt, men du vil aldrig kunne føle dig lige tilpas uanset hvem du snakker med. Jeg havde faktisk helt glemt at sådan nogle problematikker eksisterer, da det er så langt fra min verden. Men det er jo også fordi jeg mange gange i mit liv, har måttet evaluere hvem mine rigtige venner er, og måtte skære resten fra – for falske venner kan man ikke bruge til noget. Nu har jeg kun eliten tilbage. Det er nok den proces du også skal i gang med – at vælge til og fra. Det skal helt klart nok gå godt, hvis du bare bestræber dig på at være venlig og reel overfor pigerne i klassen. Så kan det ikke gå helt galt.

Jeg håber at du kommer til at kunne balancere dine venskaber, og at der ikke kommer en masse drama ud af det.