Jeg har været jaloux

Bloggen har været ret stille på det seneste, og det er ene og alene af den grund, at jeg har haft pisse travlt – ikke kun med at være kærestekedelig og forelsket (hvilket jeg også er), men også med arbejde og pressende deadlines. Men selvom jeg ikke rigtigt har fået skrevet på bloggen, så har mine tanker alligevel kredset om bloggen, og jeg har tænkt rigtig meget over hvad jeg havde lyst til at skrive om. Jeg vil jo rigtig gerne skrive om mit forhold, om sex og om alt deromkring, men et emne jeg har haft lyst til at tage op længe nu, er faktisk jalousi.
Det har jeg haft lyst til fordi jeg har bidt mærke i, at mange af de dilemmaer jeg får tilsendt omhandler jalousi. Det er sjovt, for selvom det ofte er en problematik der popper op, så er det de færreste der vil indrømme at de er jaloux. Det er meget tabubelagt og nærmest et nederlag at indrømme at man faktisk er jaloux, og det er selvom at det nok er de færreste der, med hånden på hjertet, kan sige ærligt, at de aldrig har været jaloux.
De fleste har prøvet det, og de ved at det er en af de absolut værste følelser som man kan rumme. Det er i hvert fald noget at det værste jeg har prøvet – altså at være jaloux. For som indlægstitlen indikerer så har jeg også været jaloux, og det vil jeg meget gerne fortælle om. Så i et stykke tid vil jeg kredse om emnet jalousi, og jeg håber at I, kære læsere, vil hjælpe mig med at belyse emnet.
Så derfor vil jeg spørge jer “Hvad er jalousi?“. Definitionen er jo nem at slå op, og den kender de fleste nok, men det jeg gerne vil have jer til at fortælle mig, er hvordan jalousien føles i jeres krop? Hvad er jeres opfattelse? Og hvad er JERES definition af jalousi?
Please bomb mit kommentarfelt, så vi sammen kan blive klogere!
Jeg har længe tænkt, at man kun var jaloux hvis man ikke stolede på sin kæreste. Men jeg stoler på min hele vejen igennem – og jeg kan stadig blive jaloux. Og det viser sig ved ondt i maven, jeg bliver ked af det og hele verden er imod mig.