Tinderslut leger Life coach #41

Giv mig lige ret! Og send gerne flere dilemmaer til tinderslut@gmail.com.

“Kære Tinderslut.

Tak for en super fed blog som altid får en til enten at grine eller reflektere. Nå nu til mit dilemma!

Jeg begyndte i december at snakke med den her fyr. Vi kender hinanden fra folkeskolen, hvor vi også have et crush på hinanden og skrev sammen i flere år uden der skete noget – vi begge var nok generte anlagt.

Nå men han skrev altså til mig en tilfældig dag i december, og ligesom i folkeskolen kunne vi skrive/snappe hele tiden. Vi har altid noget at snakke om, og han kunne få mig til at grine utallige gange – bare via beskeder. Han sagde også, at han aldrig har prøvet at connecte så godt med en pige før, specielt ikke så hurtigt.

Der gik et par måneder frem og tilbage hvor vi skrev hele tiden. Dog kom der indimellem nogle dage, hvor han ikke åbnede min snaps eksempelvis. Der gik ca. 1 dag før han så svarede. Det undrede mig derudover var han heller ikke så ivrig efter en dag at ses – og det var jeg også tilbageholdende med. (kan bedst lide der fyren tager initiativet). Min alarmklokker begyndte at ringe, men jeg gjorde ikke mere ud af det.

Som sagt skrev vi sammen hele tiden og han underholdte mig når jeg var på arbejde, spurgte altid ind til mig, fik mig til at grine og virkelig gav mig mange komplimenter. Han sagde også, at han var vild med mig og han sagde også selvom det var underligt. Men han følte han kendte mig selvom vi ikke havde ses. NU FALDER BOMBEN. Vi snakker om hvad vi hver især skal lave en weekend, og han siger han skal til London med en pige. Kort sagt. Han har en kæreste. Han ville ikke fortælle mig det, fordi han ikke ville ødelægge noget med mig og ham???

Jeg siger jeg ikke vil det her mere, men han virker det til at blive oprigtig ked af. Og efter lidt overvejelse går jeg med til vi ses. Han kom kl 20 en aften, og gik først hjem kl 3 om natten en tirsdag…. Det føltes SÅ naturligt, og han skrev 2 minutter efter han var gået ud af døren. Jeg ville give det MAKS 3 dates, og så måtte han beslutte sig. Efter de tre dates kunne han ikke beslutte sig. Vi havde tilbragt en aften med hjemmelavet sushi osv. Så rigtig hygge-dates.

Jeg tænkte jeg ville give det flere chancer fordi jeg gerne ville ham. Vi sov ikke om natten når vi sov sammen fordi vi bare kyssede og puttede, og jeg har aldrig oplevet en fyr har været så kærlig før – ikke en gang min ekskæreste.

Jeg har sluttet det mellem mig og ham nu. Vi har aftalt vi kan se tiden an, hvis vi begge en dag er singler. Men hvad tænker du om det her? Var dét det rigtige at slutte det på trods af vores kemi? Kan man virkelig godt være så kærlig, invitere i biografen, bare ligge og putte en hel nat uden sex – hvis det bare har været bekræftelse?? Ydermere ser han kun sin kæreste 1 gang om ugen, og på et tidspunkt sås de ikke i 3 uger pga hun skrev opgave. Ja jeg synes det hele virker meget mærkeligt. Hvad tænker du?

Kærlig hilsen en forvirret en”

Kære forvirrede

Jeg synes ærligt talt at du har taget den helt rigtige beslutning. Hvis han ikke er vild nok med dig til at han vælger sin kæreste fra, så fortjener han dig simpelthen ikke. Jeg synes absolut heller ikke at du skal forsøge igen, hvis han bliver single. Hvis han kunne finde på at date imens han var sammen med sin kæreste, så vil han også kunne gøre det samme ved dig.

Jeg synes simpelthen at han er en røv, og at du fortjener meget bedre! Hold fast i din beslutning, den var helt klart den rigtige. Jeg synes måske endda at hans kæreste fortjener at få at vide, hvilket røvhul hun er kærester med! Øv!

Sex-musik #6 – Stronger

Okay.. Jeg bliver nødt til at tage dette nummer, for jeg kan simpelthen ikke lade være med at sidde og lave sneglespor når jeg hører det. Jeg synes at det er en ualmindelig lækker version af nummeret “Stronger” af Kanye West. Jared Leto har en fucking fantastisk stemme. Den er så sprød, sensuel og uimodståelig, og dette nummer ville kunne gejle enhver date op, på et splitsekund. Jeg tror i hvert fald lige jeg skal høre Bedstevennen, om han har tid til at ses i dag, for jeg er da blevet helt frisky efter at havde lyttet til lækker musik.

Er I enige med mig?

“Åååhh ja, BLIV VED!”

Jeg har efterhånden lidt erfaring med de søde mænd, både når det gælder forhold, bollevenner, og om one-night-stands. En ting der har været en fællesnævner, ved de fleste af de seksuelle oplevelser jeg har haft, er at mænd(ene) har meget svært ved at forstå hvad det betyder, når en kvinde siger “bliv ved” under sex.

Hold nu op, hvor har jeg prøvet mange gange, at man har gang i en eller anden god stilling med en fyr, og at der i et stykke tid har været en god rytme i samlejet – derfor er man lige ved at være der, og siger “bliv ved” til vedkommende man er sammen med. Pludselig bliver han super begejstret, og begynder så at knalde en hårdere og hurtigere. De søde mænd er jo egentligt nok bare helt vildt glade for at de gør det så godt, at vi gerne vil have at de skal blive ved, så de giver den liiiiige en tand ekstra af det gode.

Problemet ved dét er bare, at det var det de allerede gjorde, som var ved at skubbe en ud over kanten, og give en orgasme. Når den rytme er gået i stykker så kan der godt gå lang tid før man får opbygget den orgasme igen. Til gengæld betyder det øgede tempo ofte at fyren kommer hurtigere, og så ligger man der, og var egentlig skide tæt på at komme, men fik ikke lov, fordi man fuckede det op ved at sige “bliv ved”. Det er så ærgerligt, især fordi fyren intentioner omkring det jo nok egentligt var gode. De ville jo bare gerne gøre det ENDNU bedre for en, end det var i forvejen.

Enten skal vi kvinder nok bare stoppe med at sige “bliv ved”, ellers skal vi få vores kære mænd til at forstå, at “bliv ved” faktisk betyder at de skal blive ved – uden ændringer i hverken tempo eller styrke.

Er der andre end mig der har været ude for det her? Eller skyder jeg helt ved siden af? For jeg synes virkelig at det er sket for mig, mange gange efterhånden.

fhgbadf

Tinderslut leger Life coach #40

“Hej Tinderslut.

Tusinde tak for en fantastisk blog, der både har fået mig til at sprutgrine og givet mig knuder i maven. Du er fantastisk, og din hudløse ærlighed er inspirerende. Jeg er så glad for at du og bedstevennen endelig er begyndt at ses – Jeg hepper på jer!

Nå men, jeg har mig et dilemma. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, og derfor skriver jeg til dig!

Jeg har haft en skøn kæreste i tre år nu og vi har lejlighed sammen, men jeg har de sidste 7 måneder været bosat i Spanien (grundet arbejde) – Han bor stadig i DK i vores fælles lejlighed.

Han er den perfekte fyr, jeg kan ikke sætte en finger på ham, og både mine veninder og familie elsker ham. Alle siger at vi er som skabt for hinanden.. – Og det er så mit dilemma – for den følelse har jeg virkelig ikke, og har ikke haft det længe (som i længe FØR jeg rejste
også) – det er bare som om jeg ikke har formået at sætte bremsen i, men i stedet bare er blevet revet med. Følelsen er dog blevet forstærket efter jeg er rejst – og jeg er virkelig i vildrede. Jeg er 26 og alle omkring mig er begyndt at få børn, blive gift osv, og det er også noget der bliver snakket om i familien og som begge sider håber på snart sker. Min kæreste er all in og klar på hele pakken lige nu og her – hvorimod jeg er i den helt anden grøft – HVIS jeg skal have børn skal der gå en del år endnu!!

Som sagt føler jeg virkelig ikke for ham på kærestemåden – sidst han var på besøg hos mig havde jeg menstruation og var i al hemmelighed mega glad, for det betød at jeg slap for at have sex med ham! – Og jeg mener, sådan burde det jo vidst nok ikke være i et forhold – især ikke i et hvor der var gået 3 måneder siden vi sidst havde ses.. Til gengæld ser jeg ham som en bedsteven han er sjov og skøn og vi griner meget sammen. Når jeg tænker på ham og hvad jeg savner ved ham er det desværre bare aldrig situationer hvor vi er alene jeg kommer i tanke om – men altid sociale arrangementer, og ofte noget der indebærer øl..

Så kære Tinderslut (og læsere) hvad dælen skal jeg gøre? Jeg kæmper for at prøve at finde følelserne frem men det er som om det aldrig sker. Jeg synes det er svært at komme ud af forholdet når jeg sidder heroppe, han derhjemme, og vi har fælles lejlighed og alt det. Oveni det så kan jeg ikke holde tanken ud om hvor ødelagt og knust han (+min og hans familie) bliver. Den tanke giver mig kvalme og knuder i maven.

Det er altså svært at gå ud af et forhold når man er 26 og det forventes at man er voksen og snart slår sig til ro. Jeg føler mig ikke særlig voksen, og tanken om at slå mig til ro skræmmer mig. Denne samtale med ham hører efter min mening ikke til i Skype kategorien så jeg har tænkt mig at holde ud til jeg kommer hjem.. Men så føler jeg heller ikke at jeg kan være bekendt at gå fra ham lige når jeg kommer hjem – for tænk nu hvis følelserne dukkede op når vi boede sammen igen? Hvor længe skal jeg blive ved med at prøve? Skal jeg bare bide det i mig? Nogen gange tænker jeg også at jeg bare burde være tilfreds – for jeg har jo en virkelig skøn fyr, som elsker mig helt ind til benet – og hvorfor skulle jeg også lige smide det væk?

Undskyld den lidt kringlede beskrivelse af dilemmaet her..

– Og igen, tak for bloggen her, den har fået mit humør op så mange gange!”

Sødeste du..

Øv hvor er det en hård situation du står i – jeg har selv (i grove træk) stået i den, da mig og min eks gik fra hinanden. Han var all in på børn, hus, familie, ægteskab og for evigt. Det kunne jeg bare mærke indeni at jeg ikke var. Jeg gav det tid, arbejdede på det, for jeg synes at det ville være spild, bare at smide det væk uden videre. Jeg træk den så længe jeg kunne, og følelsen af “forkert” blev bare ved med at vokse. Jeg var ulykkelig over at skulle såre ham, og hans familie. Ja, i bund og grund havde jeg det nok på samme måde som du beskriver.

Til sidst kunne jeg bare mærke, at jeg ikke længere kunne blive i det for hans skyld. At jeg ikke kunne leve sådan for en anden person – selvom jeg havde prøvet. Selvom jeg følte mig som et egoistisk svin. Jeg kunne bare ikke mere. Jeg måtte leve for mig. Jeg synes helt klart at du skal vælge dig selv – og vælge at gå fra ham. Det kan godt være at det sårer ham, men det lyder ærlig talt ikke til at du reelt er i tvivl om, om I skal være sammen eller ej. Det lyder bare til at du skal bekræftes i at det er det rigtige valg – og det lyder det bestemt til at det er.

Jeg synes du skal gøre det når du kommer hjem – og gerne så hurtigt som muligt, så I har tid til at finde ud af hvad I gør med lejlighed og alle de andre praktiske ting.

Det er jo dejligt at han elsker dig – men hvis du ikke elsker ham, så det simpelthen bare spild af kærlighed fra hans side. En dag kommer du til at forelske dig i en anden, og så er det bedre at du ikke er i et forhold i forvejen. For din egen skyld, og for hans, så synes jeg du skal få afviklet det forhold. Og hvem ved, måske kan han blive ved med at være din bedste ven?

Held og lykke!