Sex-musik #5 – Piger med pistoler

Jeg har et seriøst Flødeklinikken-flip for tiden. Jeg synes at det er de mest lækre og sprøde rytmer, og så synger den kære Soleima jo bare fantastisk. Total unik stemme og udseende. Jeg er vild med det.

Og så synes jeg at dette track er ualmindeligt sexet, hvis man lytter til teksten:

Mine hænder de holder men de glider,
kærtegner den blidt på begge sider,
igen, igen, igen

Hvad synes I? Og kender I andre sange i samme stil, så smid endelig et link i kommentarfeltet!

Tinderslut leger Life coach #37

“Kære Tinderslut.

Tak for en sej og ærlig blog. Jeg har noget jeg har kæmpet med længe, i et år snart. Jeg er blevet forelsket i en der har en kæreste. Hvad gør man? Jeg ved godt at det rigtige selvfølgelig er at holde sig væk og glemme det, men det kan jeg ikke. Jeg føler virkelig at vi hører sammen. Sidste sommer (hvor han også var sammen med sin kæreste) kom vi til at kysse i fuldskab. Jeg havde mødt ham et par måneder forinden og jeg faldt bare pladask for ham. Det er helt tydeligt at han også godt kan lide mig og hele tiden har kunnet det. Siden vi kom til at kysse har vi ikke rigtig set hinanden, kun til fester med fælles venner osv., men hver gang har kæresten været der.

Det er helt tydeligt at han er vild med hende, også selvom han sender lange blikke efter mig, men jeg føler mig totalt latterlig, for hvad er det jeg går og håber på? Jeg ved jo godt at svaret er at jeg bare skal glemme ham, men det kan jeg bare ikke. Jeg føler det er ligesom dig og bedstevennen, ikke at vi har noget på samme måde, jeg har jo kun kysset ham en gang, men jeg kan bare mærke en vild tiltrækning, som jeg ikke har med andre.

Jeg gider ganske enkelt ikke at have andre, selvom der er nok at tage af, men jeg er så ligeglad. Men gid at jeg ville, for det her er jo totalt håbløst og meningsløst! Jeg ville virkelig gøre alt for at ophæve fortryllelsen. Samtidig har jeg lyst til at han skal give efter for det der er mellem os og indse at han skal være sammen med mig i stedet, haha. Hvad gør man? Jeg føler at jeg spilder min tid. De bliver sikkert gift og får en fandens masse børn og jeg er bare ulykkelig. Jeg håber at du vil svare. Tak!

Hilsen en med tømmermænd”

Hej tømmermændsramte

Under normale omstændigheder ville jeg klart råde folk til at lade være med at handle, hvis vedkommende virker glad med sin kæreste. Det siger du jo at han gør, og hvis du tror at der mulighed for at han vil giftes og have børn med hende her, så burde du nok bakke ud. MEN, faktum er at han allerede har kysset med dig, imens de var sammen. Så på daværende tidspunkt var forholdet i hvert fald ikke godt nok til at han ikke lod sig friste af andre.

Nu hvor I allerede har kysset, så synes jeg faktisk bare at du skal sige til ham, hvordan du har det. Hvis han afviser dig, så er det fordi han er lykkelig med sin kæreste, og så har du fået afklaring. Du har ikke rigtigt noget at miste, så jeg synes bestemt at du skal være ærlig. Lad være med at kysse ham igen eller forføre ham, men lad ham vide hvordan du har det, og så kan han derefter tage stilling til hvordan han selv har det.

Men inden du siger noget, så skal du mærke efter indeni dig selv, om det bare er seksuel tiltrækning, eller om det er kærlighed. Du skal i hvert fald ikke forvirre manden unødigt, hvis det kun handler om fysisk tiltrækning.

 

Tindersisters #40 – En kærlighedshistorie

Åh hvor blev jeg bare varm om hjertet da jeg læse denne her! Det er jo fantastisk. Send endelig flere af den slags til tinderslut@gmail.com.

“Hej Tinderslut

Du efterlyste for nyligt nogle tindersisterhistorier, så her kommer min tinderhistorie med en rigtig happy ending 🙂 Den er ihvertfald et godt bevis på at man sagtens kan finde sin store kærlighed på Tinder.

I efteråret downloadede jeg app’en efter at være kommet ud af et noget turbulent forhold nogle mdr forinden. Havde absolut ingen intentioner om at finde en kæreste, men bare slå mig løs og hygge mig og det virkede jo absolut som det perfekte sted at få sig nogle sjove og frække oplevelser. Hell yeah jeg var klar.
Hold nu op hvor var der mange mænd at vælge imellem. Flotte, søde, frække, sjove etc – it was raining men! Det gik også stærkt med at blive inviteret på date og på bare 2 mdr var jeg ihvertfald ude med over 15 forskellige. Interessant så kalenderen ud! Nogle af dem blev kun til en engangsforestilling, nogle kun en engangsknaldsforestilling, og andre en smule mere end det (men ingen forelskelser). Vil her gerne lige tilføje at i danske mænd derude skal have en stor applaus! Jeg havde simpelthen så super gode oplevelser; der var manden der bød mig hjem til den store gastronomiske oplevelse (glemmer det aldrig – kæft det var lækkert), manden der inviterede mig ud at spise på virkelig god restaurant, manden der tog på løbedate med mig kl lort om aftenen, manden der overraskede med en lille gave på første date (?!), manden der inviterede mig på jul i Tivoli + biograf + ud at spise osv osv. I er godt nok nogle gavmilde og søde gentlemen! Nøj nogle gode måneder hvor jeg hyggede mig.

Nå men lige op til jul begyndte jeg så at skrive med denne søde søde fyr. Der var lige fra start en helt speciel kemi og vi skrev lange beskeder hver eneste dag over julen, snappede løs, sendte sange over Spotify osv. Der var ikke det medie vi ikke dækkede. Jeg følte mig lidt som en teenager fanget i en 27-åriges krop. Det var den hyggeligste jul længe pga den spænding hver eneste dag. Vi besluttede os også for at mødes efter 1,5 uges tid hvilket var en skøn date mellem jul og nytår – fyldt med sne og gløgg og hygge. Ingen hanky panky eller kys.. Han skulle rejse kort tid efter i nogle uger men på trods af det holdte vi den gode kontakt hver dag. Da han kom hjem igen så vi hinanden right away og allerede rimelig kort tid efter han kom indenfor døren hos mig overfaldte vi hinanden. Husker stadig det var sweater weather sangen der fik os igang. Heldigvis var kemien i sengen ligeså god som udenfor sengen. Hold da op. Første gang, og han vidste hvordan jeg lige præcis kunne lide det. Sød, sjov, lækker, klog, fræk – whats not to like.
Vi blev ved med at date og 4 mdr senere tog jeg ud og rejste i 3 uger. Vi havde ikke haft “snakken” og jeg var godt nok lidt forstyrret på den rejse… Var det her seriøst? Hvad skulle der ske? Der var nemlig også lige den udfordring at han skulle flytte til Jylland fra KBH pga arbejdet.. Men jeg havde godt nok udviklet stærke følelser og havde en vild intuition omkring at det bare skulle være ham. Med ham var alt bare godt, positivt, roligt, stabilt, kærligt og dejligt. Aldrig havde jeg haft det SÅ godt med en mand. Bare tanken om at det ikke skulle være os gjorde mig fysisk dårlig.
Efter en nervepirrende besked til ham i en natbus på vej til en ø i Thailand, fik jeg det svar jeg havde håbet på; selvfølgelig var det her noget seriøst! Han ønskede ikke at det skulle stoppe, og vi skulle nok finde en løsning på at være sammen (kort fortalt). Det var magisk.

Idag sidder jeg så, næsten halvt år senere og har aldrig været lykkeligere. Nogle gange må jeg lige nive mig selv i armen. Det er en vild følelse af at have fundet manden i mit liv. Jeg havde aldrig troet at et forhold kunne være så ukompliceret, men bare positivt, roligt, fylde med gode følelser.. og bare dejligt!

Vi bor nu sammen og tager om nogle mdr ud på vores livs drømmerejse rundt i verden i 1 år inden vi slår os rigtig ned som voksne med hus og børn etc når vi kommer hjem (Jepp, det har vi allerede talt om). Min kæreste er en mand af få ord og ikke den der krænger følelser ud og er pladderromantisk, men for ikke så længe siden hviskede han mig dette i øret inden vi skulle sove; “jeg har aldrig haft det sådan her før. For første gang kan jeg mærke at det er for livet og kan se mig skabe familie og et liv med dig”.

Det kan godt ske det går lidt stærkt, men det føles bare SÅ rigtigt! For første gang i mit 27. år.

Hilsen verdens lykkeligste pige.”

 

Guf fra indbakken #3

Nedenstående besked var ellers helt vildt fristende..

Email

no-baby-no-gif

Seriøst.. Er det sådan 16årige scorer i dag? Så er der sgu da i hvert fald sket lidt siden jeg var 16. Hvem kontakter man for at stoppe det? Det må være et emne, som en eller anden politiker kan bruge som mærkesag. Just sayin’..

 

 

 

Når læsere føler at de er venner med bloggeren..

Der er nok mange der har det sådan, jeg ved i hvert fald at jeg godt selv kan have det på den måde – når man følger en persons liv ugentligt, så begynder man også ofte at føle at man kender dem. At man har et eller andet bånd. Man glemmer bare at bloggeren ikke nødvendigvis kender læseren. Og at bloggeren kun deler dele af sit liv, med læserne. Jeg har ofte haft det sådan med bloggere jeg rigtig godt kunne lidt – altså følt at jeg havde en eller anden venskabelig connection med dem.

Jeg må indrømme  at jeg faktisk også kan få det sådan med mine læsere. Jeg føler at jeg har et bånd med mange af mine læsere.. Et venskab. Selvom at de ikke kender mig reelt, og at jeg faktisk slet ikke kender dem. Men jeg har nogle meget trofaste læsere, som er søde til at komme med kommentarer til de fleste indlæg, og som altid støtter, kommer med råd og giver sit besyv med. Efter det her år, så føler jeg faktisk nærmest at vi kender hinanden. Jeg ved godt at det er fjollet, at jeg har det sådan, for vi kender jo kun det til hinanden, som vi vælger at dele. Men jeg føler at mine trofaste følere er mine venner. Jeg bliver altid lige i lidt bedre humør, når de skriver en kommentar.

I skal vide at jeg ser jer. Og at jeg sætter uendeligt meget pris på jer. Jeg ved f.eks. at søde Mette fra getfitinspiration følger med, og hende føler jeg nærmest at jeg kender, selvom jeg overhovedet ikke gør. Det samme med Andreas, Rina, og mange mange flere. I er simpelthen guld værd alle sammen, og I giver mig lyst til at skrive. Så egentligt vil jeg bare gerne sige tak. At jeg sætter pris på hver og en, af jer.

hmies1