Et kig indenfor..

When men hit on you..

Det er lidt sjovt, i Danmark, det der koncept. Altså når en mand henvender sig til en kvinde, med det mål, at få en date, skabe en kontakt og en interesse med og fra hunkønsvæsner. I mange andre lande end Danmark, er mænd generelt meget initiativrige og insisterende, når de inviterer en kvinde ud. Der er mange søde gestusser, komplimenterne flyver, kropsproget er skarpt og der er meget fysisk kontakt. Ydermere er det ofte forventet, at hvis kvinden afviser mandens “bejleri”, at så skal han bare prøve igen, og måske med mere engagement.

Sådan er det på ingen måde i Danmark. Kvinderne er meget afvisende, og et nej betyder som udgangspunk ALTID nej, og ikke “prøv hårdere”. Det har vores kære mænd vænnet sig til, så deres bejlerier kan ofte være lidt vattede – måske på grænsen til, at de faktisk virker ligeglad med om vi siger ja eller nej til en date. Det er der dog ikke noget i vejen med i Danmark – mange af os damer kan godt lide det sådan. Det synes mange kvinder ofte er tiltrækkende, eller ihvertfald dragende. Vi synes at det er sexet, og måske lidt en udfordring, at han ikke virker til at synes, at kvinder er omdrejningspunktet i hans hverdag. At han saaaagtens kan leve uden, men egentlig godt gider at tage kvinde med på en date, hvis hun altså gider. Sådan er det ihvertfald ofte når mænd inviterer på date i ædru tilstand.

Det er som om at der pludselig går lidt latino-engagement i de kære mænd, når de får rigelige mængder alkohol indenbors. Så synes de ikke længere at nej betyder nej. Næ,e de opgiver ikke så let. Jeg har ikke tal på hvor mange gange, der er en fyr der har henvendt sig til mig, på en rimelig slesk måde i byen, hvorefter jeg afviser, og så alligevel har fået mig en stakler for the night. Ofte på en røvragende, brystkiggende og semi-creepy måde. Det skal lige siges at det jo selvfølgelig ikke er ALLE mænd der bliver så nærgående når de drikker – sådan må det ikke forstås. Men mange mænd får ihvertfald nemmere ved at blive ved med at kæmpe for sin sag, også efter en afvisning.

Kvinder bliver til gengæld nogle kællinger når de er tipsy+++. Vi afviser virkelig ikke mændene på en pæn måde når vi først er i byen – og jeg tror måske også at det er derfor mændene bliver mere insisterende, netop for ikke at tabe ansigt. Jeg har flere veninder, som har afvist mænd på eksempelvis dansegulvet ved at sige “skrid”, “gå væk” eller “du skal ikke røre ved mig”. Og mine veninder er slet ikke nogle kællinger normalt, og behandler som udgangspunkt altid folk rigtig pænt. Det kunne vi ALDRIG finde på hvis der kom en fyr hen til os på gaden, i ædru tilstand, for at invitere os ud. Og hvis vi kunne, så skal vi virkelig til at overveje hvordan vi behandler hinanden.

Jeg ved godt at det er lidt af en generalisering jeg har smidt ud, men det er lidt nogle tendenser jeg har overværet i mine egne branderter. Er der andre der har lagt mærke til de mønster? Eller er det bare mig?

aaron-paul-boo-bitch

   

11 kommentarer

  • Maria

    Jeg synes, du har ret i mange af dine betragtninger. Dog føler jeg tit, at det er ret ubehagelig at blive stoppet af en fyr på gaden, og jeg bliver nødt til at være meget afvisende og uvenlig for at komme ud af situationen. Jeg både bor og arbejder i indre by, og der er en hær af “the game” typer, som fyrer den samme score-svada af på alt hvad der rører sig. Jeg synes hverken, det er smigrende eller hyggeligt, for de er meget nærgående og stiller alle mulige personlige spørgsmål. Jeg blev for nylig stoppet af en italiensk fyr som på det minuts tid vi snakkede prøvede at røre diskret ved mig flere gange. A la “wow I love your leather jacket”, hvorpå han tog fat i min arm. Sådan noget synes jeg er vildt grænseoverskridende, for hvis jeg siger fra, bliver jeg stemplet som en uimødekommende snerpe. Jeg er også blevet kaldt kynisk af en mand, fordi jeg ikke troede “det var skæbnen” at vi nu var stødt ind i hinanden et par gange på Købmagergade. Scenarier som de her kender jeg rigtig mange piger som bliver udsat for, og jeg tror det gør, at man automatisk har paraderne oppe, når en fyr henvender sig. Simpelthen fordi det er ubehageligt at blive sat i en situation, man ikke kan sige fra overfor uden at blive udråbt til isprinsesse eller kælling. En ting er at praktisere diskrete berøringer med en pige man kender lidt, eller som minimum har en fornemmelse af er interesseret. Det er ikke okay at røre ved mennesker, som ikke aner hvem man er – hverken i byen eller på gaden.

    Når det er sagt, har du helt sikkert ret i, at nogle piger er unødvendigt hårde i deres afvisning af en fyr. Og det er synd at trampe på nogen, hvis de rent faktisk har noget på spil. Min fornemmelse er bare, at fyre i langt højere grad har sat deres score-forsøg i system, for ligesom at se hvor mange piger de kan få på krogen med den og den teknik. De er ret nemme at genkende, fordi de slet ikke virker nervøse og har alle tricks parat til at nedbryde ens skepsis. Det kan godt være, jeg er hård på det punkt, men sådan noget kan jeg simpelthen ikke hverken falde for eller blive smigret over. Det har jo intet med mig at gøre, og de kunne ligeså vel have stoppet kvinden bag mig. Derimod bliver jeg virkelig glad, hvis en fyr smiler til mig på gaden. Det munder selvfølgelig ikke ud i noget, men det skal en umiddelbar tiltrækning i forbifarten heller ikke nødvendigvis. Der var også en gang en fyr som vendte om på cykel og stoppede mig med ordene “Hej. Jeg så dig for tyve minutter siden på Christianshavn, og her er du igen på Nørrebro. Du er virkelig smuk, det synes jeg bare du skal vide. Hav en dejlig dag” og så cyklede han igen. Det er jo så fint, fordi der ingen forventning lå i det. Og det er nok det, jeg reagerer negativt på ved de her meget offensive score-forsøg. Jeg bliver simpelthen genert og pinligt berørt, fordi jeg føler der bliver forventet noget af mig, og min måde at komme ud af situationen er (desværre?) uvenlighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Vi er jo heldigvis alle sammen forskellige, og jeg kan sagtens forstå hvis du synes at berøring er ALT for grænseoverskridende. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ole

    Enig langt hen ad vejen i TS’s analyse. Sydpå bliver der flirtet igennem. Jo, mændene bliver ved, men kvinderne er også flinke til at signalere grønt lys. Fint, begge køn kender spillereglerne.
    I Danmark bliver både mænd og kvinder for hårde, når de mange drinks fjerner hæmningerne. Men er fyrene her virkelig mere afslappede, når de er ædru? Eller lader de bare som om, fordi de har læst for mange PUA-bøger med scoretricks og prøver at være cool som Clint?
    Mit tip til begge køn her i landet er at drikke mindre og flirte bedre.
    Her er et par ideer til at komme i kontakt med kvinder, og de virker fint uden alkohol: http://www.mandensmanual.dk/drop-scorereplikken-kontakt-hende-med-stil/
    Og sådan klarer han afslaget, når heldet ikke er med ham: http://www.mandensmanual.dk/afvisninger-og-dates-laer-at-mestre-det/
    God jagt til piger og fyre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andreas L

    Det virker som om det du har oplevet er en der har forsøgt sig med hvad man kalder for day game (dvs. at forsøge at samle kvinder op om dagen, på gaden, i supermarkedet istedet for på bare i natklubber osv.) Der findes masser af videoer på youtube af forskelige “dating coaches” der på få timer går fra at sige hej til en kvinde til at få hende med hjem i seng. Som mand sidder man jo ærlig talt med en kæbe der falder ned på gulvet.

    Men når det sagt erkender jeg selv at der i pick up artist miljøet der støtter sig op af fx neil strauss´s “the game” er præget af en vild kynisme. Kynisme fordi det bygger på at hvis du bruger metode A så vil kvinden komme med reaktion B. Det er kynisk fordi det bliver beregnende og fralægger kønnene deres frihed til at handle deres egn måde og overser kvindens individualitet. Flirt og scoringer bliver som du selv siger sat i system.

    Nå det er sagt må vi tænke over hvad er det at dating coach/PUA miljøet kommer ud fra. For mig at se handler det rigtig meget om at svare på det spørgsmål om: hvordan pokker udtrykker jeg min interesse for de der skønne skabninger der kaldes kvinder? Som mand har jeg da selv gentagende gange været enormt frustreret og forvirret over hvordan søren man nu få taget initiativ til at snakke med hende den søde oppe i baren, hvordan man holder samtalen igang, uden det igen kommer til at handle om dødkedelige spørgsmål som har intet at gøre flirti.

    Du har dog ret i at når man kan mærke at der er en bagtanke ved det hele og der allerede fra start er meget høje forventninger så falder det hurtigt til jorden. Hvis man netop kan give et kompliment, uden at forvente det bliver gengældt fordi komplimentet har en værdi i sig selv så tror jeg at man klare sig langt bedre – lave forventninger er gode forventninger. Det både hvad angår spillet imellem mænd og kvinder men så sandelig mange andre dele af livet.

    Mit spørgsmål er bare hvem skal lærer os mænd at blive bedre til at flirte og lægge an på jer dejlige kvinder? vi lever i en tid hvor mange af de traditionelle ritualer forlængst er gået borte. Som det er nu er det for det meste førbeskrevne PUA-miljø men som du beskriver kan deres veje være ganske grænseoverskridende og endda nogengange direkte manipulerende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det er lige præcis pisse svært at vide hvordan man skal agere – jeg tror simpelthen at det handler om generelt at skulle have stærke sociale kompetencer og evner til at læse signaler. Det er sgu bare ikke altid nemt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julio

    Spot on!
    Synes dog kun det er sjovere at score en pige, hvis hun starter med et nej 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ole

    +1 til Andreas.
    Jo, PUA-tricks bliver hurtigt til manipulation.
    Det er vigtigt at huske at flirte, mens man taler med en kvinde, hvis man vil vise interesse. Læs evt. mere her: http://www.mandensmanual.dk/gode-samtaleemner-til-den-foerste-date/
    Og her:
    http://www.mandensmanual.dk/drop-scorereplikken-kontakt-hende-med-stil/
    Du har helt ret: Komplimenter skal være ærlige, og uden at man forventer noget til gengæld. Falsk ros siger noget om både afsenderen, og den modtager der labber den i sig.
    “hvem skal lære os mænd at blive bedre til at flirte og lægge an på jer dejlige kvinder?” spørger du. Du kan forhåbentlig finde noget brugbart til mænd på mandensmanual.dk hvor du også kan skyde mig en mail.
    Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Steffen

    Tror det er tveægget problem.

    Et er at mange kvinder, har et så kaldt bitch shield, hvilket får dem til, at ligne der er blevet smurt en blanding af chili, citrusfrugt og afføring ind under næsen på dem.

    Denne attitude/fremtoning får dem til, at fremstå ekstremt afvisende, hvilket jo ikke er oplagt, hvis man gerne vil i kontakt med andre mennesker.

    Med det sagt, så er det ikke særlig svært, at læse om der bliver vist interesse. Jeg har i mange år ikke været særlig god til (læs: direkte dårlig), at opdage det. Da min mor og søster begyndte og gøre opmærksom på, at jeg blev flirtet tykt med, så begynder man ligesom, at kunne læse de små tegn, samt de MEGET tydelige. 😀

    Jeg tror en stort del af problemet med “pick-up artists” er, at de bruger deres “teknikker” til, at dække over deres manglende personlighed, samt ikke venter på førnævnte tegn. Ham der var med i Singleliv og hans ven fra Paradise Hotel er to rigtig gode eksempler på dette.

    Hvis de brugte bare en brøkdel af hvad de bruger på, at blive “gode” til game på, at skabe en tiltrækkende personlighed, så ville de nå meget længere i alle aspekter af livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Raja

    Jeg har fx aldrig forstået at man ikke bare kan danse med en pige og derefter sige tak for dansen. Det føltes som at når først kvinden har sagt ja til dans, er det ensbetydende med at vi så også skal have sex senere på aftenen. Som regel er det nemmere at bare tag en fuld dame hjem til sex end at invitere hende på date i ædru tilstand. Kvinder på gaden (ligesom mænd) ser ud til at de bare skal fra punkt A til B. og ingen skal forstyrre dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Nej det er sgu lidt som om, at de der dansescoringer bare altid bliver klamme. Jeg ved ikke hvad der sker for det, Meget mystisk.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Et kig indenfor..