Tinderslut leger Life coach #24 - Narrefisse?

Dating og at holde det hemmeligt

Det går rigtigt godt med mig og Bedstevennen, og vi nyder hinandens selskab. Det går bare hele tiden op for mig, hvor meget jeg har savnet at have ham i mit liv, i al den tid hvor vi ikke har set hinanden. Alt er bare naturligt sammen med ham, og det er både pisse fedt og pisse skræmmende. Nå, men der er sket en del siden sidst jeg skrev om Bedstevennen herinde.

Vi har været ude at spise rigtig rigtig lækker italiensk mad. Det var meget romantisk. Jeg er jo ellers ikke den typiske romantiker, og det bliver jeg heller aldrig. Jeg er ikke til den store gestus, jeg er mere til hverdagsromantik. Jeg elsker lidenskab, og intimitet, men det der med at sidde og glo hinanden dybt i øjnene imens der er strøet tusindevis af rosenblade rundt om en, ja det er bare ikke mig. Men det er også fordi det altid har føltes forceret.

Med Bedstevennen har jeg pludselig ikke noget imod romantik (jeg bliver aldrig den corny type på det område), men jeg tror simpelthen bare at det er fordi romantikken opstår naturligt, uden at der er nogen af os der gør noget særligt for det. Jo vi laver ting sammen, men ikke hvor det er forudbestemt at “nu skal vi altså være rigtigt glade og romantiske, for det har vi planlagt!”.

Det kan også godt være fordi at forholdet er så nyt, og at vi er skide irrirterende nyforelskede. Men Det er en meget anderledes måde for mig at være nyforelsket på. For jeg kender ham. Og han kender mig, og han kender alle mine dårlige sider. De sider jeg ikke selv er stolt af, og de sider jeg selv ser som fejl. Han kender dem, og han vil stadig have mig. Før i tiden (i mine tidligere forhold) har det altid handlet om at vise sig fra sin bedste side så langt ind i forholdet, at man næsten var ved at brække sig til sidst. Fordi man ikke ville vælges fra på de sider man egentlig ikke selv bryder sig om. Hvilket jo faktisk er noget hykleri. For det er sgu da det bedste at man lader folk vide hvad de går ind til, i stedet for at smide alle sine bomber og skelletter på køkkenbordet, et år inde i forholdet, hvor man er for investeret til bare at skride. Man har nok bare været skide villig til at gå på kompromis med sin personlighed for forelskelsens skyld, hvilket bider en pisse meget i røven længere inde i forholdet, når nyforelskelsen lægger sig, og det pludselig bliver hverdag – og selvom man har undertrykt dele af ens personlighed, så forsvinder de dele jo ikke. De ligger og ulmer til at de pludselig bliver tricket til at springe frem.

Men sådan er det ikke med Bedstevennen.

Men forholdet er jo ikke et forhold endnu. Vi har ikke titel, men vi er ikke sammen med andre. Og vi holder det for os selv, ihvertfald indtil det ikke virker som om at vi har været sammen imens han var i et forhold. Der kommer til at gå et passende tidsrum til at det ikke virker som om at han har været hans ekskæreste utro (hvilket han jo reelt ikke var). Vi kunne bare være ligeglade. Det er vi principelt også. Men det er bare ikke fedt at starte ud på en negativ måde, med sårede følelser og rygtespredning. SÅ so far, så er det kun de nærmeste der ved at vi er en ting. Så ikke sig det til nogen, vel?

 

dktpnky

4 kommentarer

  • bb

    Kommer vi ikke til høre noget om jeres sexliv?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • s

    Har du egentlig tænkt på om hans ekskæreste læser med herinde?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det tvivler jeg stærkt på at hun gør, for så ville der være kommet en reaktion. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tinderslut leger Life coach #24 - Narrefisse?