Tinderslut leger Life coach #24 – Narrefisse?

Kære dejlige læsere, der er endnu en dejlige ung kvinde der har brug for jeres besyv i kommentarfeltet, så hjælp endelig løs. Og husk at I også selv kan sende dilemmaer til tinderslut@gmail.com.

“Hej Tinderslut

Måske er det absurd at spørge dig til råds, da det må siges, at jeg er din absolutte modsætning, men du formår at sætte nogle tanker i gang hos mig, og det tager jeg hatten af for.

Jeg er 18 og jomfru, og i min omgangskreds er jeg gået hen og er blevet stemplet som “narrefissen”. Mit stempel kommer sig af, at jeg holder af at snakke med fyre over længere tid, og efter en rum tid opstår der en forventning fra deres side af om, at de skal have sex med mig. Jeg er glad for bekræftelsen, og typisk er fyrene glade for “jagten”. Scenariet ender gerne med, at de efter at have forsøgt (meget) ihærdigt, får lov at putte med mig, får lov at kysse på mig og så siger jeg ellers fra.

Jeg forstår udmærket mit stempel, og det står i stor kontrast til mine veninder, som knalder med den første, den bedste, hvis de ellers har lyst. Det er selvfølgelig rart at blive betragtet som “hard to get” i stedet for billig (da det tilsynladende er de eneste muligheder i min omgangskreds), men nu har jeg oplevet at to fyre har forsøgt at komme i bukserne på mig, hvor jeg har følt, at det var fordi de nu også lige skulle give det et skud, i håb om at kunne gå tilbage til de forrige fra vores omgangskreds som har forsøgt og sige, at det lykkedes dem.

Det er her, at det går hen og bliver et problem for mig. Jeg føler, at det har fået en bizar trofæ-status at være den som tager min mødom, og når jeg så snakker med en ny fyr, kan jeg ikke slippe tanken om, at han bare vil have sex med mig, for at kunne sige at han har taget min mødom.

Så, mit spørgsmål er hvordan jeg kan slippe min frygt for at min mødom bliver betragtet som et trofæ og min frygt for at virke billig, så jeg kan komme ud og forhåbentlig få noget god sex.”

 

Hej søde du

Jeg synes helt ærligt at det lyder til, at du skal finde dig en ældre fyr, eller en fyr der ikke kender til din vennekreds. Du skal ikke gå tænke over hvad den mødom er for andre. Den er vigtig for dig. Den skal ikke gives til en der kun ser den som et trofæ eller som har tænkte sig at udlevere dig efter at I har haft sex. Det lyder simpelthen ikke til at de mænd/drenge du omgåes er modne nok til at få “den gave”. Så jeg synes du skal bruge tid på mænd og ikke drenge.

Nu ved jeg jo ikke hvor du bor, og om “alle kender alle” der, men jeg håber da at det er muligt at finde en der behandler sig med respekt. Og grunden til at du har sagt nej til alle de fyre, det er jo nok fordi du har kunnet fornemme at de ikke har været modne nok til at tage din mødom seriøst, og ikke bare som et trofæ. En der holder RIGTIGT af dig og er moden, ville aldrig udstille dig og din første gang for egen vindings skyld.

Ud og date nogle mænd! – Måske via Tinder?

Tindersisters #27 – Der er også røvhuller på Tinder

Så er det igen tid til en Tindersisters-historie. Desværre er de ikke alle sammen gode. Hende her har været sammen med en kæmpe spade. Lad os håbe på at karma eksisterer. Husk at I kan sende mig flere historier på tinderslut@gmail.com.

“Hej Tinderslut.
Opdagede din blog tidligere i dag, da min veninde og jeg snakkede om mine seneste tinderoplevelser. Jeg har været aktiv på tinder i lang tid, men er aldrig gået skridtet videre med at mødes osv. indtil nu.

Jeg har i lang tid haft det ret dårligt med min krop, men grundet en masse motion og vægttab har jeg nu fået mod på lidt mere. Jeg havde en måneds tid skrevet med den samme fyr.

Vi skrev og snappede sammen hver dag og jeg var begyndt at syntes han var lidt sød.
Efter lang tid skriveri, aftalte vi at mødes hjemme hos mig til film og hygge. Det skal nævnes, at vi på intet tidspunkt havde snakket om sex eller lignende.
Det var til at starte med rigtig hyggeligt og vi endte med at lægge i sofaen og kysse og nusse lidt.

Da kl. bliver omkring 2 om natten og kemien er rigtig god, spørger jeg ham om han har lyst til at overnatte. Det siger han ja til og midt i filmen, bliver vi trætte og ligger os ind i seng. Her begynder han at massere mig og det udvikler sig til en form for forspil og ender selvfølgelig ud i sex. I øvrig en vild omgang, som jeg aldrig har oplevet magen til før. Han fortæller mig i øvrigt, at han meget sjældent har sex og derfor ikke bære et kondom på sig. Jeg kan godt se nu, at det var lidt naivt af mig og tænkte at han talte sand, men jeg var nok lidt forgabt i ham på daværende tidspunkt og vi gjorde det derfor uden kondom. Efter god sex ligger han sig ind på sofaen og ryger en cigaret, mens jeg ligger nøgen og ventede på ham inden i sengen.

Da der er gået omkring en halv time, går jeg ind og spørger om han ikke kommer tilbage.
Han siger ’jo, lige om lidt’ og jeg lægger mig tilbage. Efter 10 min. mere kommer han tilbage i soveværelset og tager sit tøj på og siger han tager hjem. Jeg står lidt uforstående tilbage, hvorefter han giver mig en kram og siger ’Hav det godt fremover’ og smutter ud af døren.

Så ligger jeg ellers i sengen kl. 6 om morgen og føler mig total brugt, klam og udnyttet.
Jeg skriver til ham dagen og spørger om det bare var det han kom for. Selvfølgelig får jeg aldrig et svar tilbage. Jeg har lagt tinder lidt på hylden indtil jeg er kommet mig over denne oplevelse og har hermed lært min lektie. “

Hvordan vi behandler hinanden – Rikke

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at der i går var stor fokus på en ung pige ved navn Rikke, der blev mobbet. Hendes mobbere havde valgt at lave en hade-instagram om Rikke, hvor der blandt andet stod ting som at hun burde dø. Profilen er nu slettet, og Rikke tager episode med oprejst pande, sej tøs. Det her er ikke et emne jeg før har beskæftiget mig med på bloggen, og I har såmænd også nok fået tudet ørene fulde om emnet på andre blogs og sociale medier, men jeg synes alligevel at jeg har lyst til at sige et par ord om episoden.

Da jeg var barn var vi også modbydelige overfor hinanden. Vi sagde mange af de samme ting til hinanden, som der blev skrevet om Rikke. Børn er ondskabsfulde, og det var de (vi) også dengang. Jeg skal heller ikke sige mig fri for at have gjort nogle mennesker rigtigt, rigtigt kede af det i min barndom, ja måske endda også da jeg ikke længere var barn, og burde vide bedre. Jeg er slet ikke hellig. For mig handlede det meget om ikke selv at være offer, når jeg var led overfor andre. Det var når jeg selv stod for skud, når der var fokus på mig og mine fejl, min “forkerthed”. Ikke at det er en undskyldning for at være modbydelig overfor andre, men det var desværre sådan det hang sammen. I min klasse skiftede rollerne meget, der var selvfølgelig nogle der var mere for skud end andre, men overordnet set var det ikke altid den samme person der var mobberen og den samme person der var offer. Det skiftede, og kom meget an på folks opførsel – det handlede om IKKE at skille sig for meget ud. Børn er meget hurtige til at opfatte hvem der skiller sig ud, hvem der ikke passer ind, hvem er der andreledes. Det er for børn vigtigt at være en del af et fællesskab, der er en social rang og et socialt mønster som udvikler sig. Det går heldigvis over af sig selv på et tidspunkt, men der er en årrække af børns liv hvor de simpelthen er nådesløse.

Der er ikke noget der retfærdiggør måden Rikke er blevet behandlet på, og det er simpelthen forfærdeligt at se, at nogle kan være så modbydelige. Men det er sjovt som mange folk har en opfattelse af at “internettet” gør det hele meget værre. Ja jeg kan godt se, at du som offer aldrig har fred for dine mobbere, da de nu også kan ramme dig når du er hjemme. At du konstant bliver bombarderet over sociale medier OG også når du er i skole og til fritidsaktiviteter. Der er aldrig ro, og det kan jeg godt se som problematisk. Men som offer, er det sjældent at du har ro alligevel, hvis du kommer hjem efter en dag hvor du er blevet behandlet skidt. Sådan havde jeg det i hvert fald selv. Jeg følte mig ikke sikker og godt tilpas derhjemme efter sådan en dag. Jeg var ulykkelig fordi jeg vidste at det kunne fortsætte dagen efter. Jeg kunne ikke nyde roen, fordi jeg vidste at det samme ville ske igen.

Jeg er generelt ikke et mobbeoffer og var det heller ikke som barn, men jeg tror ikke at der er nogle der kan se sig helt fri for mobning. Jeg tror at alle har været udsat for det i større eller mindre grad. Det handler også om ens psyke hvordan man tager det og opfatter det, og nogle har nemmere ved at blive i offerrollen end andre.

Men nu til min pointe: Jeg tror at internettet er en god ting når det handler om mobning, for det sætter et fokus på hvordan vi behandler hinanden. Den modbydelige opførsel bliver synliggjort og dokumenteret. På den måde kan vi gøre noget ved det.

Jeg gik i klasse med en modbydelig pige, som alle frygtede. Hun fik kørt flere personer psykisk ned og hun var uendeligt manipulerende. Flere gange blev der taget fat i hendes forældre angående hendes opførsel og børnenes opfattelse af hende og deres frygt. Hver gang blev forældrene rasende, ikke på deres møgunge af en datter, men på skolen, på lærerne og på eleverne. For de kunne ikke bevise at deres lille pus gjorde sådan noget mod andre. Hun havde dem i hendes hule hånd og de var enten for manipulerede til at se det, ellers magtede de bare ikke at åbne øjnene for problemet, for at gøre noget ved det. Uanset, så slap hun af sted med den opførsel. Der var ikke konsekvenser for at hun opførte sig som hun gjorde, for der var i princippet ingen beviser for at det skete. Hun var dygtig til at manipulere og til at få sig selv til at se uskyldig ud – eller til at få det til at se ud som om at de andre selv var ude om det.

Havde det været i dag, er jeg sikker på, at der havde været konsekvenser for hendes opførsel, for der ville forældrene være blevet tvunget til at åbne deres øjne. Der ville hendes modbydelige opførsel være at se, sort på hvidt. Man bliver tvunget til at tage ansvar for sine handlinger, når man skriver sådanne ting, som der blev skrevet om Rikke. Internettet er et fantastisk redskab i kampen mod mobning. Vi skal ikke se internettet som noget der er med til at gøre det hele værre – vi skal se det som en øjenåbner og som noget vi lærer af, og noget som gør at vi lærer at takle handlinger som denne.

Jeg tror ikke at skaberen af Rikke-hade-profilen er et dårligt menneske. Men jeg er sikker på, at vedkommende  har nogle problemer der skal tages hånd om, og nogle forkerte opfattelser omkring hvordan man bør behandle andre mennesker. Og jeg tror at vi alle sammen har en ansvar for, at prøve at skabe en bedre tone både på nettet og i det virkelige liv. Jeg er ikke hellig, og det er der ingen af os der er, men alfa omega i dette emne er, at man godt selv kan se hvornår man har handlet forkert, og at man ikke har det godt med at gøre andre kede af det.

 

lucy-disappointed

Svenskeren er nu ude af billedet…

Jeg tog en beslutning, med det samme at jeg vidste at det kunne blive en realitet med Bedstevennen, at jeg ville droppe alle andre “flings”, fordi jeg havde brug for at gå all in, hvis jeg skulle det her. Og så ville jeg ikke risikere at midste Bedstevennen pga. nogle flirts og bollevenner. Det betød derfor også at jeg måtte fortælle Svenskeren, at vi ikke skulle ses længere. Ihvertfald ikke med et seksuelt formål.

Jeg fortalte ham, at jeg havde nogle følelser for en, som jeg blev nødt til at fokusere på, og at vi derfor ikke skulle ses “på den måde” længere. Han tog det såmænd pænt nok, man  kunne godt mærke på ham, at han ikke synes at det var det fedeste, for selvom man ikke er kærester, eller noget der ligner, så er det bare aldrig fedt at blive valgt fra til fordel for en anden.

Men Svenskeren er simpelthen så sød og forstående, så det var ikke en super ubehagelig samtale. Han har også skrevet til mig siden, men hvor der kun var venskab at spore i beskederne. Så det er simpelthen så dejligt. Svenskeren er virkelig en god fyr, som jeg har nydt at bruge tid med, og jeg håber sgu næsten, at det bliver en af jer dejlige læsere, der får glæden af ham i fremtiden. Både som ven, bolleven og kæreste.

Jeg har været rigtig glad for at have ham i mit liv, og han er simpelthen bare en skøn personlighed. Vi har aldrig haft den der “vi bliver nok kærester-følelse” imellem os, vi har altid bare været venner med mere. Det har ikke udviklet sig, og vi har ikke forelsket os i hinanden, og det er rart at der ikke er følelser i klemme, fordi jeg tager den beslutning der er rigtig for mig. Jeg elsker Bedstevennen, og det var et valg jeg havde brug for at tage.

Jeg håber at I kan leve uden flere Svenskerhistorier herpå bloggen, jeg lover til gengæld at der kommer mange andre historier.

huh-yea

Tinderslut leger life coach #23

En skøn pige fra Esbjerg har sendt mig et dilemma, om hende og hendes (eks)kæreste, som har et langdistanceforhold. I må hjertens gerne dele jeres synspunkter på sagen i kommentarfeltet, som I plejer at være så gode til. Og husk nu, at der, som altid, kan indsendes dilemmaer til tinderslut@gmail.com.

“Hej Tinderslut! Først og fremmest tak for en anderledes og modig blog, som underholder med svedige historier om dates og gode råd i parforhold 🙂

Jeg har lidt af et dilemma om netop et parforhold, som jeg virkelig godt kunne bruge et råd til. Jeg har prøvet at gå til veninder og familie, men intet hjælper helt. Så jeg tænkte, at jeg ville skrive til dig, og se om jeg kunne komme tættere på et svar.

Jeg er 24 år og bor i Esbjerg. Jeg har siden april 2014 været sammen med en rigtig dejlig københavner, som arbejder og studerer i København. Indtil nu har vi pendlet frem og tilbage, og været så meget sammen som vores planer har kunnet tillade os. Men hans studie er blevet mere stressende og tager alt hans tid. Han skulle have været herovre i Jylland for nogle uger siden, men han måtte ringe og aflyse på grund af eksamensopgaver der pludselig dukkede op.

I starten gik det rigtig fint med at snakke sammen hver dag og ringe sammen i hvert fald hver anden dag i længere tid. Men siden november, og siden hans studie har taget så meget tid, så er det blevet meget mindre med kontakten. Han siger, at han ikke kan overskue at skulle være på arbejde, i skole, hjem og lave lektier og så også huske at svare på mine mange beskeder hele tiden. Han glæder sig altid til at skulle høre om, hvad jeg laver og skriver til ham. Men han har ganske enkelt ikke tid til at svare altid. Han er for presset med alt det andet. I onsdags ringede han til mig for at snakke, men snakken endte ud med at vi blev “enige” om at stoppe vores forhold. Der er bare det, jeg så gerne, over alt andet, vil have det til at fungere.

Han siger, at han ikke kan klare afstanden længere og at han gerne vil have mig mere i sin hverdag i stedet kun over telefonen – og at på grund af studiet og hans arbejde, så kan han ikke få det til at fungere sammen med et langdistance forhold også. Vi har det så super dejligt, når vi er sammen. Jeg har aldrig følt mig tilsidesat, når jeg var sammen med ham, og det er første gang han har aflyst en weekend, vi skulle være sammen. Vi har altid en masse at lave, selvom det bare er os to, og vi har den fedeste kemi.

Det er muligt at flytte mit studie, så det er ikke det som er problemet. Problemet ligger i, om han vil have mere tid til mig selvom at vi bor sammen? Jeg har skrevet til ham, og spurgt ham. Men jeg frygter lidt at han ser det som et panisk råb for at blive sammen. Jeg holder stadig rigtig meget af ham, og han mig. Det kommer også rimelig pludseligt, at han fik nok. Det har luret lidt i kortene i noget tid, men jeg havde da ikke troet det ville komme så hurtigt!

Derfor skriver jeg til dig, om de overvejelser jeg har, er fuldstændig håbløse og om at jeg bare burde komme videre – eller skal jeg prøve at tage det spring og flytte til København? Jeg kan snart ikke finde rundt i mine tanker mere, og finde ud af om det bare er en forhastet beslutning?

Please hjælp !”

 

Sødeste du,

Øv hvor er det en nederen situation du og I står i.

Jeg har ikke selv nogen erfaring med et langdistanceforhold, men jeg har mange inde på livet som har. Det er pisse hårdt, det er der ingen tvivl om, især hvis den ene part er mere presset tidsmæssigt end den anden part.

Dog vil jeg sige, at du jo desværre er blevet valgt fra. Hans arbejde og studie er blevet prioriteret højere end dig, og spørgsmålet er lidt, om det ikke også havde være udfaldet hvis du boede ved ham, eller i samme by som ham. Han får jo ikke mere tid på hænderne uanset om du boede tættere på eller sammen med ham. Hvis han så distancen som det store problem i forholde, så ville han måske nok selv have foreslået dig at flytte tættere på eller sammen med ham. Altså, hvis han ville forholdet nok. Faktum er nok desværre, at han ikke ville forholdet nok, til at få det til at fungere på den ene eller den anden måde. Og under de forudsætninger, synes jeg bestemt ikke du skal vælge at rive dine teltpæle op, og flytte dit liv.

Du skal kun flytte til København hvis DU vil det, for DIG. Ikke for ham og ikke for jer. For i er ikke kærester længere, og det har han valgt. Du fortjener jo i bund og grund en der er så vild med dig, at han tænker på alle andre måder at løse jeres problemer på, end ved at gå.

Hvis han VIRKELIG var vild med dig, så ville han også finde tid til at ringe og skrive tilbage. Så ville han måske selv have foreslået dig, at flytte dit studie, så I kunne være tættere på hinanden.

Jeg sender de bedste tanker i din retning.