Bedstevennen flashback

Mit vennepar havde sladder som jeg ville ønske jeg havde fået noget før

Typisk.. Det der med rejsningsproblemer og akavet sex ER åbenbart noget som Dobbeltdaten har haft problemer med før i tiden og med andre. Det havde jeg faktisk ikke regnet med, for det synes jeg ikke virkede sådan. Men mit vennepar kender andre der har været sammen med ham, hvor det var et problem. Dobbeltdaten er sød, og jeg har nydt at bruge tid med ham, men hvad fanden tænker mit vennepar egentligt på? Sådan at sætte mig op med en der har problemer rent seksuelt. Enten tænkte de at jeg ville kunne ændre det (ja okay okay, tvivler på at de havde SÅ stor tiltro til mine evner), ellers har de tænkt at jeg trængte til t gå ud med en hvor jeg ikke havde fokus på det seksuelle.

Det er også en meget fin tanke, udover det faktum, at sex har en stor betydning for mig. Ikke på den måde at jeg er afhængig eller at det er mit primære fokus i et parforhold, men på den måde at jeg vil have lidenskab i mit liv, også når man måske har været sammen i 5-10 år. Jeg har ikke lyst til ikke at føle mig attraktiv og “eftertragtet”, og jeg vil have en mand der kan give mig en følelse af at jeg er verdens lækreste kvinde, selv når jeg har joggingbukser og hjemmesko på.

Hvis mandens “funktion” ikke virker som den skal, så ved jeg at det ville påvirke mit selvværd, uanset om det var pga. mig den ikke kunne, eller om det var en generel ting. Jeg har brug for at det virker, og at jeg ikke skal føle mig opgivende og ydmyget efter hver gang man har forsøgt at have sex.

 

buff

18 kommentarer

  • Sarah

    Jeg kan godt forstå, at du tænker ‘wtf’, og hvorfor fanden du lige skulle sættes op med ham! (Og hvorfor er det lige, at venneparret har så indgående kendskab til hans rejsningsproblemer? haha)

    Jeg kan bare ikke helt lade være med at tænke, om du havde fornemmelsen af, at der var tale om præstationsangst? Det er jo noget, der med lidt tid og tålmodighed man kan komme af med, så det jo ikke ville være et issue om 10 år med lidt længere bryster i sutskoene! Jeg var bare lidt nysgerrig – har du gjort dig nogle overvejelser omkring det? 🙂

    Tak for en dejlig og ærlig blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Ja det har jeg tænkt over. Men der er ikke nogen af os der har kontaktet hinanden igen, og det er også begrænset hvor mange forsøg jeg har lyst til at give det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Ja, så kan jeg sgu godt forstå, at det render ud i sandet! 🙂 Akavet sex er bare trælst. Blev det italesæt i mellem jer, at sexen var lidt kikset?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Jaja, efter første gang havde vi nogle lange sms-korrespondancer om det. 🙂 Så der blev snakket om det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • KHS

    Jeg kan nikke til hvad du skriver, og jeg er så meget enig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trombon Sudnogo Dnya

    Jeg forstår godt, at du er skuffet over, hvordan det er gået med DD, men altså: det forekommer mig, at du er i færd med at gøre præcis det, du har som en mærkesag ikke at gøre, nemlig at analysere på andres motiver uden at kende dem. Kunne det ikke tænkes, at dit vennepar blot mente, at du og DD er nogle søde mennesker, som skal have en chance for at se, om det mon kunne blive til noget? Selv hvis de kender til dit datingliv og ønske om blot at være fri, kan jeg ikke se, at de har gjort noget galt. Herinde skriver du jo klart og tydeligt, at du ikke primært er ude efter sex, men efter oplevelser. Og bortset fra det seksuelle kiks har DD da ikke just været en dårlig oplevelse, har han?
    Og mht. dit behov for at være føle dig eftertragtet, også efter fem-ti år i et forhold: Regner du virkelig med at kunne
    forudsige fra et par dates, om den seksuelle passion fungerer gnidningsfrit så lang tid ud i fremtiden? Og hvad så hvis den mod forventning ikke gør? Det er vist de færreste par, der ikke oplever bølgedale på den front (også).
    Jeg synes i det hele taget, at du med dette indlæg viser, at der er en fin linje mellem den reflekterede udlevelse af personlig frihed, du så fint argumenterer for ellers, og så umoden egoisme. Dit fokus er på, hvad du vil, og her vil du have sex. Ud fra det kontraktperspektiv du lægger ned over dine datingrelationer er det principielt fint. Men for mig at se rammer det skævt her. Hvad ville Dobbeltdaten med dig? Det bekymrer du dig tilsyneladende ikke om, i hvert fald hører vi intet om det. Ud fra kontraktperspektivet er det jo også ligegyldigt. Men har du overvejet, hvordan jeres interaktion ville være foregået, hvis du fokuserede lidt mindre på det, du havde sat dig for at få ud af den, og i stedet havde sat dig lidt mere ind i, hvem han er og hvad han vil? Nu er det jo selvfølgelig begrænset, hvor meget jeg kan sige ud fra dine indlæg, men i min erfaring gør bare et lille skift i fokus fra sig selv til den anden som regel fælles oplevelser bedre – selv en date involverende en slap pik og besvær med fælles rytme kan være dejlig ud fra det perspektiv. I hvert fald betragteligt bedre end den pinagtige situation, du har beskrevet, som for mig at se opstår, når det ønskede resultat (orgasme, hvis det ikke skulle stå klart) udebliver.
    Du argumenterer som sagt fint andetsteds for din tilgang til mænd og dating. Det er dog en meget intellektualistisk måde at gå til det på, og din praksis viser da også, at livet nok er lidt mere komplekst end som så. Prøv at se ind i dig selv først, næste gang du synes, du har brug for at skælde ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Jeg tænker bare, at jeg, som veninde, aldrig kunne have fundet på at parre en op med en jeg vidste havde problemer med nogle essentielle ting. 🙂 Dobbeltdaten har ikke som helhed været en dårlig oplevelse, men vi var meget enige om at vi havde været i nogle meget ydmygende situationer for os begge, og var ikke helt vilde efter at genopleve de situationer. Og jeg har jo ikke “droppet ham”, vi har været ret enige om ikke at ses igen.

      Jeg ved godt at lidenskab går op og ned i et forhold, men jeg er af den opfattelse, at den helt klart skal være der pr. automatik i starten. Jeg har slet intet imod at arbejde for sådan noget, men jeg har det sådan, at det da helt klart skal være noget der kommer naturlig i begyndelse – i hvert fald det med at man har helt vildt lyst til hinanden hele tiden – især i nyforelskelsesfasen.

      Nej, her ville jeg ikke “bare” have sex. Men sex er en del af et forhold, og sex er en stor del af en nyforelskelse. Men det at det ikke fungerede seksuelt havde helt klart en betydning for os begge, for det var ikke behageligt. Vi følte os begge blottede og ydmygede. Det var ikke kun mig der havde den opfattelse.
      Det er jo svært for mig at tale udfra andre personers synsvinkel, jeg ved ikke hvad Dobbeltdatens intentioner med mig har været, og hvor skulle jeg også vide det fra?

      Jeg skælder ikke ud. Jeg fortæller bare om mine oplevelser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mikkel

      Du er godt nok hård ved dobbelt daten. I skulle nok bare have ventet lidt længere tid før i hoppede i sengen, så havde han ikke været så nervøs og akavet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Jeg synes bestemt ikke at jeg er hård ved ham. Jeg er da ligeså hård ved mig selv, da jeg fra starten har sagt, at det bare ikke virkede til at vi havde seksuel kemi.
      Desuden har JEG jo ikke besluttet at vi ikke skal ses igen, det virker til at være gensidigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Helt enig, Trombon!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Stakkels fyr, det hjælper nok ikke at der er så meget fokus på det fra venner og fra akavede dates. Jeg tror det er en dårlig ting at skrive lange sms’er om det.

    Du burde se ham igen og give ham et mega langt blowjob til han kom og fik en nice oplevelse ud af det. Den der fokus på penetration i sex er helt klart malplaceret i den her fase og hjælper ham nok ikke nu hvor han lige skal forbi muren.

    Dårlige oplevelser og frygten for at fejle (igen) kan sgu sidder der længe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Tja, det var nu ham selv der tog den op over sms. 🙂
      Men jeg skal ikke på date med ham igen – det virker til at være en gensidig beslutning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andreas

    jeg vil ikke sige i told you so meeen i told you so 🙂

    som andre også har skrevet så tænkte jeg at du her kommer til at tilægge dine venner nogle motiver og dermed overanalyser det.

    Men jeg håber i hvert fald at hr. dobbeltdate får snakket med nogen der kan hjælpe ham med hans rejsningsproblemer. Det må da virkelig sætte en dæmper på tilfredsheden med hans sexliv. Vi kan da ikke ha at mænd der – med din beskrivelse – er søde og iøvrigt gode til at date ikke kan få et ordentligt sexliv

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Det er ikke altid, fordi den ikke virker. Jeg så en mand, hvor det den første måned ikke lykkedes at gennemføre et samleje. Den faldt hver gang, den skulle ind. Og vi var også ude i at stoppe med at se hinanden, fordi sex er ekstremt vigtigt for mig (og jeg havde på det tidspunkt lige forladt en kæreste, fordi han ingen sexlyst havde). Men så vendte det efterhånden, som han blev tryg ved mig, og vi havde igennem 3 år det mest fantastiske sex. Den eneste mand jeg har kendt, der kunne og havde lyst til sex morgen, middag og aften. Også efter at have kendt . Hinanden i flere år. Så engang imellem kommer alt godt til den der venter og begynderproblemer behøver ikke være et langvarigt problem. Han var forøvrigt fantastisk til oralsex, så måneden var ikke så slem, som det kan lyde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mikkel

      Dette var også min pointe. Siger ikke at du skal se ham igen, sket er sket også er det nok ikke værd at bruge mere tid på det. Men der er jo ikke noget i vejen med ham seksuelt – i kom bare skævt ind på hinanden. Det sker jo…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det var jo heller ikke en konklusion jeg lavede, det var en mit vennepar lavede. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg er fuldstændig enig, det er ikke så skægt at havne i sådanne situationer. Jeg har endelig fået læst din blog fra start til slut og må sige, at jeg ELSKER at læse dine indlæg!
    Men jeg har egentlig et spørgsmål til dig.. Har du noget information stående om dig selv inde på Tinder? Og i så fald: hvad tror du er spændende for mændene at læse?

    Tak fordi du er dig og meget ærlig! Føler mig pludselig ikke så slutty.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Jeg har 3-4 basicfacts stående i min profiltekst 🙂
      Resten må man spørge mig om.

      Tak for den dejlige kommentar. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedstevennen flashback