Tindersisters #10

Tinderslut leger life coach #8 – Om mænd der leger med følelser

Jeg får nok IGEN brug for lidt hjælp i kommentarfeltet, for jeg ved sgu ikke om jeg er for sippet denne her gang. Så kommentar endelig løs, og hjælp denne søde pige.

“Kære Tinderslut
Jeg er klar over at dette måske er en anelse uden for dit sædvanelige repertoire, og at det er et spørgsmål der sikkert ikke kan besvares med stor vished. Dog synes jeg altid at du har en virkelig enkel og frisk vinkel på tingene og ville blive utrolig taknemmelig hvis du ville sætte tid af til at hjælpe mig med mit grubleri.

Jeg blev utrolig rørt da jeg læse dit første indlæg om Bedstevennen. Det virkede så utrolig oprigtigt og jeg kunne genkende rigtig meget i det indlæg. For jeg har selv en ’Bedstevennen’. Vi har kendt hinanden fra vi var 11-12 år gamle, hvor vi efter kort tid blev ’barne-kærester’, hvilket var meget sødt, men også hurtigt overstået på hans initiativ uden nogen klemte følelser. Selvom der ikke altid har været romantik indblandet i vores venskab, har der altid været noget helt særligt over det. Vi har altid haft en særlig connection og har det stadig. Det har føltes så utrolig rigtigt al den tid vi har brugt sammen. Som om livet kun leves rigtigt når man har det som jeg har det med ham.

Som vi er blevet ældre er det dog blevet mindre simpelt. Efter længe at have ’gået om den varme grød’ kyssede vi en enkelt gang som 16 årige, men blev enige om at det var i fuldskab, selvom det set i bagspejlet vist ikke gjaldt for nogen af os. Jeg fik en kæreste et halvt års tid senere, da jeg var overbevist om at han havde ment det, da han erklærede sig enig i at kysset var ren fuldskab, men fik mange gange at vide at han var utrolig forelsket i mig i den tid jeg var sammen med min kæreste. Jeg kunne godt selv se tegnene, men var lidt i tvivl om det var ren jalousi der ville forsvinde hvis jeg slog op med kæresten og om det måske bare var hans afslappethed over at der nu ikke behøvede at hvile det evige romantikspørgsmål over os. Jeg havde aldrig hørt det fra så mange som i den periode og jo længere tid der gik, jo mere såret blev han ved forskellige arrangementer hvor min kæreste, jeg og han alle deltog. Af mange forskellige årsager, blandt andet at jeg indså at jeg ville opgive mit forhold for en reelt mulighed med bedstevennen, slog jeg op med min kæreste allerede et år senere. Og som med et trylleslag var bedstevennen interesseret i en anden. Yderligere et år gik, hvor jeg i fuldskab fik fortalt bedstevennen at jeg havde valgt ham hvis jeg havde vidst han var interesseret, men uden andet end en mundlam bedsteven som respons. Nu har jeg for nylig været til hans fødselsdag, der endte med at blive en rimelig våd aften. Han erklærede til min bedste veninde at han synes jeg er perfekt, også med hensyn til kærlighed, men at han ikke vil have en kæreste. Han overtalte mig til at blive og overnatte da mit ride kiksede, og han annoncerede at han om et års tid måske skal til udlandet og studere, hvilket jeg selvfølgelig gav udtryk for at jeg synes er en god nyhed for ham, samtidig med at jeg mindede ham om at jeg selvfølgelig kommer til at savne ham utrolig meget. Dernæst brændte han mig af på en aftale et par uger senere og flirter med en del forskellige. Han søger utrolig meget opmærksomhed fra mig, når vi er til arrangementer sammen, men sjælendt vil han andet end at småsnakke og trække min opmærksomhed væk fra andre drenge.

Vi er nu begge nitten år gamle, og det er jo ikke nogen særlig moden alder som udgangspunkt. Men på trods af andre kærester og oplevelser der har været meget betydningsfulde, har det altid, uanset alder, føltes så utrolig dybtstikkende, hjerteskærende ægte og (engang) simpelt på bunden med Bedstevennen. Som det er skrevet i de tykke romaner uden at være udtømmende nok.

Mit spørgsmål er så; kan du regne ud om han mener at han ingen kæreste vil have? Eller om det er fordi det bare ikke skal være mig? Eller om han intentioner er nogle helt andre? Jeg er klar over at folk som udgangspunkt siger hvad de mener – men jeg får en fornemmelse af at det handler om noget andet. Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan forstå hvis han har det på samme måde som jeg når vi er sammen og ikke har lyst til at være kærester. Men måske har han det simpelthen bare ikke som jeg…? Mest af alt er jeg bange for at miste ham som ven, både ved at tage en snak med ham om det, men lige så vel ved at lade være.

Med venlig hilsen

Den uforstående”

Kære uforstående..

Helt ærligt ikke? Så lyder det som om han leger med dig. Det lyder ikke til at han har en reel interesse i dig. Det lyder til at han ikke vil have dig, men han vil heller ikke have at andre vil have dig. Og det er ikke sundt. Det er ikke ægte kærlighed fra hans side, når han opfører sig sådan.

Jeg ved godt at det er hårde ord, og at de nok gør ondt at høre – men han lyder simpelthen ikke til at tænke over dig og dine følelser, men kun på sig selv og sine egne. Det kan også godt være fordi at I er så unge som I er. Jeg ved godt at alder og modenhed er et flyvsk begreb, men i ens teenageår ER man bare meget egoistisk generelt. Og folk siger jo at mænd er langsommere end kvinder, til at blive “voksen”, og det lyder lidt til at det gør sig gældende her. Det lyder ikke til at han er moden nok til at takle, tage stilling til eller overhovedet at gide at tage sig af dig og dine følelser.

Jeg synes helt klart at du kan tage en snak med ham om det, for at dømme ud fra hvad du fortæller, så er der ikke meget kærlighed “at miste”, fra hans side. Og ærlig talt tvivler jeg lidt på om han overhovedet er vennemateriale, når han sådan lader dig hænge, og er jaloux, men alligevel ikke vil agere efter det. Det kan godt være at han bare er bange, som du siger. Det kan godt være at han ikke tør, fordi der er meget på spil, men det ændre ikke på det faktum, at han ikke behandler dig som du bør blive behandlet.

Om ikke andet, så bør du i hvert fald ligge nogle retningslinjer for, hvad der er okay hvis han vil være venner med dig. Jeg håber at I får en klar definition på hvad I er, og hvad I kan blive, for den slags følelsesmæssig “tortur” (jaja dramaqueen, I know), skal du ikke lade stå til. Det er ikke okay at han bliver ved med at sende dig blandede signaler og gøre dig forvirret.

   

15 kommentarer

  • Godt svar – jeg har ikke noget at tilføje 🙂

    Mvh Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Syns ikke du er for sippet – I think you nailed it! Hun har jo tydeligvis været klar omkring hvad hun føler. Hvis fyren gengælder det, så gør han noget ved det – hvis han ikke gør noget ved det, så er det fordi det ikke er gengældt. Punktum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andreas

    Jeg tror også der behov for klar i hel det der.

    Det bedste man kan give som mand til en kvinde er ens troværdighed. Og det er ikke en dadel troværdigt at sende den slags blandede signaler. Men det er nok ikke nemt at hentydigt bryde med en man har kendt i så lang tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Nej det vil helt bestemt være svært at gøre ondt, men man bliver nødt til at tænke på ens egen lykke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Man vil altid have det man ikke kan få. Derfor bliver han nok jaloux når du er med andre drenge.
    Sæt ham til ansvar for hans handlinger, og hvis han ikke kan leve op til dine forventninger…. Så er mit råd at friendzone ham godt og grundigt, og finde en fyr der vil behandle dig ordentligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jasmin

    Der er vel ikke nogen grund til at blive ved med at træde rundt om den varme grød (eller hvad man nu siger, ;-)), at tage snakken ville nok være dit bedste udgangspunkt…
    Hvorfor gå rundt og være konstant forvirret og nervøs omkring ham, når du stadig er så ung og har et utal af oplevelser i vente for dig?
    Når kortene lægges på bordet, løftes vægten samtidig også fra ens skuldre. Måske er du bange for at miste ham som ven, men kan jeres nuværende situation overhovedet kaldes for et venskab?

    Håber du finder ud af det, uforstående!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MariaVJ

    Sikke en historie..
    Jeg er enig i noget af det tinderslut skriver.
    Dog syntes jeg, at det lyder til han er vild med dig, men at han ikke selv føler sig klar til noget endnu. Og hvis det ikke går at have et forhold med dig nu, mister han dig måske for altid. Det er netop noget med hans modenhed at gøre, at han måske vil have hvad verden har at tilbyde, før han er klar til at slå sig ned sammen med dig, og være rigtigt kærester.
    Det er ikke dit job at vente på at han er klar, jeg syntes personligt du skal se om du kan komme videre. Måske du i virkeligheden tror du har føleser for ham, pga. det i kunne have haft sammen? Måske du kan lide ideen om jer, men at den egentlig ikke fungerer i praksis? Det skal jeg jo selvfølgelig ikke kunne sige. Mit råd er: Se at komme videre, og hvis det er “meant to be,” kan det være i finder sammen om nogle år, når han er klar til noget seriøst.. MEN i er stadig unge, du kan nå at finde en anden, eller tusind andre, du skal ikke gemme dig til ham! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pigen

    Hej med jer,
    Nu kommer jeg lige med en lille kommentar til den uforstående og vores alle yndlings tinderslut.
    Efter min kæreste og jeg slog op begyndte jeg at ’ses’/knalde med en gammel ven. Han sagde ofte ting der fik mig til at blive forvirret over hans intentioner til vores såkaldte ‘bolleven-forhold’ eller hvad end det var vi havde for et forhold, hvilket satte mig i en situation hvor jeg var sådan ‘hvad nu hvis?’ ‘Hvad nu hvis jeg havde følelser for ham? Ville mere?? Og hvad ville han?’. Folk omkring mig sagde altid ‘han er vild med dig’, og samtidig var han selv sådan ‘jeg kunne godt tænkte mig noget seriøst med en’, og dernæst nævnte han adskillige egenskaber han søgte, som lagde sig op til nogle af de egenskaber jeg har, hvilket gjorde mig endnu mere fortvivlet… Men samtidig var han også sådan ‘gal hende her er flot, får du scoret osv’. For at gøre en laaaaang kommentar kort, måtte jeg en dag hive ham til side, fordi JEG som person måtte høre hvad der skete. Om vi bare skulle have det her total stærke venskab, hvor vi dyrkede sex, så længe det varede, eller om vi skulle springe ud i noget, og se hvad det kunne føre til. Måske ser du ‘uforstående’ ikke min pointe med denne kommentar, men måske vil jeg bare fortælle du er ikke alene. 🙂 jeg forstår godt du er forvirret, men desværre kan fyre ofte godt sige ting, der gør, at vi overfortolker deres snakke, det samme som, du gør, når din bedsteven bliver jaloux på dine handlinger. Hos mig endte det ud i, at vi begge ikke ville noget reelt. Jeg var ærligt blevet forvirret pga hans snakke, men jeg ville i sidst ende ikke noget som sådan med ham. Mit råd er nok bare, få snakket med ham! Han virker egoistisk, og ærligt talt fortjener du i denne situation at være egoist og tænke på dig og dine følelser. Ellers ender det med, at man bruger en masse energi på noget der ikke burde bruges energi på.
    Held og lykke 🙂
    Hvis min kommenter bare har været ævl må du undskylde, hvis ikke håber jeg du kan bruge bare et eller andet fra min oplevelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt enig

    Jeg må ærligt indrømme, at jeg også synes at det hele bare virker som en leg for ham. Det lyder til at jeres venskab er meget på hans præmisser. Du fortjener bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Forstår godt du bliver forvirret over hans handlinger og de ting du får af vide, og jeg har selv oplevet flere gange at blive meget forvirret over drenge og hvad de egentlig vil, da de ikke altid er lige nemme at læse.
    Ud fra det du fortæller kan jeg ikke finde ud af om han er interesseret i dig, for det lyder han egentlig til at være, men hvis han er det kan jeg ikke forstå hvorfor han på en måde lader den ligge når du fortæller du er interesseret i ham. Det kan måske være fordi han skal til udlandet næste år og derfor ikke vil starte noget seriøst nu, fordi det kan ende med at såre jer begge meget og måske endda ende med at såre jer mere end hvis i lader den ligge nu. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor langt han skal væk, men jeg tror det er svært at have et langdistance forhold generelt og især hvis det er hvor man sidder i to forskellige lande.
    Måske er det bare det forkert timing eller måske kan han bare godt lide følelsen af at “have dig hvor han vil have dig”, for det har han jo på en måde når han sagtens kan få din opmærksomhed.
    Mit bedste råd til dig ville være at få den snak med ham og finde ud af hvad der egentlig foregår så du ikke bare bliver mere og mere forvirret, eller prøver og digte dine egne grunde til hvorfor det er som det er.
    Håber du finder ud af det! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Skøn blog og tak for historierne der bliver delt, jeg er hooked og fan, og nu er det på tide at bidrage med en kommentar tænker jeg.

    Min erfaring er, at mænd faktisk er meget ligetil. Deres handlinger viser, hvordan de har det og hvad de mener.

    Din ven her er egoist og vil have det hele, og det ville skisme da være skønt hvis vi alle kunne det, men ak!

    Hvis jeg var dig ville jeg mærke efter i din mave, ens fornemmelse tager aldrig fejl, men lyt til hvad du gerne vil, for du har selv svaret allerede.

    Det skal ikke føles på den måde der, og den eneste der kan sørge for at du har det godt er dig selv 🙂

    Stol på din fornemmelse og pas på dig selv – vær glad og stolt over at du tør tage fat om din lykke og finde den ægte kærlighed derude, for det fortjener du 🙂

    Hilsen Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Helt enig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg vedhæfter lige en kommentar, for jeg synes, at det er vigtigt at se på, hvor meget han gør for at beskytte sig selv i denne her situation. Han handler tydeligvis udelukkende ud fra eget behag og tænker ikke over den effekt, det har på dig. Hvis han virkelig er din bedste ven, vil han gerne se dig glad, og så ville han have accepteret, at du havde en kæreste. Han har da sikkert følelser for dig, men han er enten for umoden til at “slå sig ned” og beslutte sig for én pige, eller også er han bange for, hvad det vil føre til, hvis han indrømmer sin kærlighed. Jeg tror ærligt, at det bedste du kan gøre er at snakke med ham. Også selvom jeres venskab ikke er det samme bagefter. Det vigtigste i denne her situation er vel, at DU bliver glad. Hans venskab eller ej, for hvor meget er det værd, hvis du ikke er ordentlig glad?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Tindersisters #10