Udvider min horisont med Svenskeren

Den allerførste gang

Der er efterhånden en del der har spurgt ind til mig første gang, og stor del af dem der har spurgt er selv jomfuer. Som jeg skrev i min Q&A, havde jeg min første gang som 15-årig. Med min allerførste kæreste, som også var den første jeg kyssede med, holdt i hånd med, og alt andet i den dur. Han var også det første jeg havde “følelser for”. Han var et par år ældre end mig. Jeg synes den gang at han så fantastisk ud, og jeg forstod slet ikke hvordan en SÅ dejlig fyr kunne have interesse i mig. Det viste sig så at han var et kæmpe røvhul, og nu fatter jeg slet ikke hvad sådan en fantastisk pige (mig) lavede med en som ham. Men “kærlighed” og mangel på erfaring og selvtillid, gør blind. Tydeligvis.

Vi havde været kærester i en måneds tid, og han begyndte at presse på mht seksuelle ting – at “give finger”, som vi, så charmerende, kaldte det dengang, handjobs, oralsex. Jeg var ikke så medgørlig, mest af alt fordi jeg ikke var klar til det, og endnu ikke havde et behov for de ting. Når jeg afviste det eller prøvede at forklare at jeg ikke var klar, så fik jeg at vide at jeg var unormal, forkert og sippet, og at alle normale mennesker gerne ville sådan nogle ting. Han smadrede min (i forvejen dårlige) selvtillid mere og mere, hver gang jeg sagde nej. Jeg fik det elendigt med at være SÅ forkert iforhold til alle andre, og jeg begyndte at blive overbevist om at jeg var helt galt på den. Jeg var vildt bange for at miste ham, og i min idiotiske, uerfarne, teenagelogik tænkte jeg, at han ville blive ved mig, hvis jeg bare gjorde som han bad om. Så efter 2 måneder gik jeg til sidst med til at have sex med ham. Han tænkte ikke på mine behov i processen, og bagefter sagde han endda til mig, at han synes at sex med hans ekskæreste havde været bedre. I stedet for at blive rasende og skride på stedet, tænkte jeg igen at det var mig der var noget galt med, og at jeg måtte gøre det bedre. Så forholdet udviklede sig på en sådan måde, at jeg blev en der pleasede hans behov for sex, og han sked på mine behov for intimitet og nærvær.

Han droppede mig efter 4 måneder, og jeg var sønderknust. Jeg følte mig så forkert og at jeg havde gjort alt galt. Igen var det mig der var noget galt med. Jeg havde en forfærdelig første gang og første kæreste, og jeg håber for alt i verden ikke at der er andre der sidder med samme knugende fornemmelse i maven, når de tænker tilbage på deres første gang (det ved jeg desværre at der er).

Det er nok også pga. det forhold, at jeg gør så stort et nummer ud af at opfylde mine egne behov, men at behandle folk ordentligt på vejen, også selvom det måske kun handler om sex. Det er vigtigt for mig at både mig og min partner ikke føler sig udnyttet, og det er også derfor jeg er så åben omkring hvad jeg søger (hvad end det er sex, kæreste eller venskab) – så der er ingen der bliver holdt for nar. Og jeg forventer det samme til gengæld.

Jeg håber, for guds skyld, at I som skal til at have jeres første gang, lytter bedre til jeres mavefornemmelse end jeg gjorde. Hvis der er noget I ikke har lyst til, så skal I lade vær. Gør det med en der behandler jer godt, og giver jer en fornemmelse af at I er dejlige – og ikke forkerte. For I er præcis som I skal være – og hvis jeres partner ikke synes det, så er det en forkert partner I har. Sex, især første gang, skal være en ting man forbinder med glæde, nydelse og som noget godt. Jeg ved godt at den første gang altid vil føles akavet, fordi man ikke rigtigt ved hvad man laver, og hvad man og ens partner kan lide, det er noget man finder ud af med tiden, men det skal ikke være noget der gør, at man føler sig beskidt, og at man har gået på kompromis med sig selv og sine følelser.  Og beskyt jer, for guds skyld, både mod kønssygdomme, men også jeres følelser. Man har kun en første gang, og den får man ikke tilbage. Jeg har heldigvis haft nogle rigtig søde kærester sidenhen, og min selvtillid har aldrig været bedre end den er nu.

   

16 kommentarer

  • Der kom du mig lige i forkøbet!
    Men det er nu alligevel rart at høre om din første gang – og om den gang du ikke var selvsikker og -bevidst 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Sorry! 😀 Men skrive endelig et indlæg med samme emne, det er altid skønt at høre andre folks historier. 🙂
      Der er heldigvis MEGET der har ændret sig fra dengang og til nu. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, det er mere end i orden!
      Jeg skriver det nok også alligevel, på et eller andet tidspunkt 😀
      Ja, nemlig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det vil jeg se frem til 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg ventede (rigtig længe) på min første gang – ikke bevidst, men tiden gik bare rigtig stærkt. Men så mødte jeg en sød fyr, så kyssede vi og vupti så lå vi bare der. Han var langt fra manden i mit liv (det vidste jeg også på daværende tidspunkt), men han var sød og betænksom. Det føltes helt rigtigt, og min første gang var dejlig, rigtig og naturlig, da jeg var bevidst og afklaret omkring min krop og hele situationen. Det er jeg SÅ glad for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Det lyder virkelig også som en dejlig oplevelse. 🙂 Jeg ville ønske at alle havde fået sådan en start på sit sexliv!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • rikke

    Virkelig et godt indlæg med gode værdier.
    Jeg er rigtig imponeret over din blog; den indeholder så mange forskellige ting og emner. Jeg er fan!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Tak skal du have, jeg skriver jo bare om de ting der fylder i mit liv, så jeg er glad for at du kan lide det! 🙂 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg vil bare sige tak!!
    Du har skrevet hvad jeg virkelig havde brug for at høre.
    Jeg har stadig ikke haft min første gang, og jeg er så bange for at når tiden kommer, at jeg så vil blive afvist, fordi jeg er uerfaren og ikke er “god nok”…
    Men du har virkelig ret i at hvis han ikke kan acceptere mig og mine behov, så er det hans problem!
    Så igen, tak, det var virkelig rart at høre! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Du vil ikke blive afvist. De fleste fyre synes faktisk om idéen om at kvinder er uerfarne. Og hvis de afviser dig – så er de ikke det værd!
      Held og lykke med din første gang, husk at lyst til din mavefornemmelse. 🙂
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skriver pissegodt 🙂 Har først lige opdaget din blog i dag – det bliver vist ikke lige sidste gang jeg kigger forbi her 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Insanity

    Jeg ville have fortrukket din første gang, frem for min egen, jeg var en af de meget mere uheldige..
    Var kun 10, og det var en velvoksen mand der tog seksuelt overgreb på mig..
    har desværre været gennem det 3 gange i mit liv, og frygtelige x’er..
    Men heldigvis findes de gode derude, min kæreste er en af dem der sender en til den 9. Himmel… (ligesom din svensker)

    Elsker din blog, lad ikke folks fordomme vælte dig.. sex er godt sex er sundt og skal klart dyrkes året rundt..
    -har selv haft single perioder med diverse sex partnere, som kvinde har man osse behov..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Ej hvor skærer det i mit hjerte at høre om din første gang. Det var dog forfærdeligt. :/
      Men godt at du har fundet dig en dejlig kæreste, der giver dig nydelse ved sex.

      Tak for de søde ord. Jeg lader det ikke gå mig på. Jeg ser fordomme som uvidenhed, og det kan folk jo ikke gøre for at de er.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • "bløderen"

    tjaa.. katastrofal mødomstagning kan faktisk ende godt:
    Min første gang kunne i manges øjne nok godt beskrives med.. katastrofe 😉
    mødte en fyr i byen (jeg var 18, og godt træt af at være jomfru), han virkede som “den rigtige” til jobbet, så hjem til ham det gik. Det skulle vise sig at min jomfruhinde var fuld af overraskelser for efter blot få sekunders action var vi begge SMURT ind i blod! Det løb (ikke en overdrivelse) ud af mig!

    HELDIGVIS var han “den rigtige” for vi endte begge med at grine af den ret så komiske situation, og det gjorde jeg idag mindes min mødomstagning med et stort smil!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinderslut

      Hahaha – ej hvor godt! 🙂
      Så længe at fyren var sød, så kan det ikke gå helt galt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udvider min horisont med Svenskeren