På date med radio 24syv

Svar på mail – Setting things straight

 

Jeg får en masse spørgsmål, både på mail og i kommentarfeltet, og jeg bestræber mig meget på at svare på det hele, både på en ordentlig måde, men også på en måde så I forstår mig, og lærer mig bedre at “kende”, hvis man kan sige det sådan. Jeg har idag fået denne mail, som jeg egentligt havde tænkt mig at besvare, men jeg tænkte at jeg ville gøre den til en indlæg i stedet, da jeg synes at de spørgsmål hun stiller, er meget relevante for mange at få svar på.

Hej Tinderslut!

Jeg har fulgt med på din blog i et stykke tid nu, det er meget interessant læsestof… Men som mange andre har jeg også en masse spørgsmål, nu er du jo en kvinde og omgang med mange mænd ved jeg ikke om alle synes er så tiltrækkende.. I hvert fald ikke mig.

Du bestemmer selvfølgelig selv om du har lyst til at svare, men det kunne da være meget dejlig.

Hvordan reagerer dine veninder på din omgang med så mange forskellige mænd hver uge?

Hvorfor har du brug for så meget opmærksomhed fra nogle som du nærmest ikke kender?

Står du aldrig tilbage med en følelse af at du udnytter alle de forskellige mænd som du er hjemme hos? De lader dig komme ind i deres hjem, men din mening med det hele er bare “at få noget på den dumme”…. Altså nogle vil nok stemple dig med de ondeste titler, ikke fordi det er min hensigt.. Men er du ikke bange for at udstille dig selv?

Som læser af din blog virker du så overfladisk og helt ligeglad med de mænd du omgås med..

Hvorfor er din blog anonym

Den er super interessant så bliv ved, men det stiller os jo tilbage med nogle spørgsmål

Tusinde kram

Jeg vil starte med at sige, at mine veninder/omgangskreds på ingen måde dømmer mig. SÅ mange mænd har jeg heller ikke “omgang” med. Jeg dater meget, det er ikke en hemmelighed. Men det er langt fra alle jeg er intime med. Det er jeg kun med særligt udvalgte, hvor jeg føler at der er en unik kemi.

Ja, jeg har en del dates hver uge, men det er ikke nødvendigvis dates der bliver til mere end den ene date. Jeg vælger at mødes med dem, fordi at jeg ikke har lyst til at spilde min tid med at skrive med nogle i flere måneder, for så først at finde ud af der, at der ingen kemi er, i det virkelige liv.

Jeg har ikke “brug” for opmærksomheden. Jeg har det faktisk rigtig godt med mig selv, også uden bekræftelse fra andre. Jeg dater ikke fordi jeg har brug for det. Jeg dater fordi jeg synes det er sjovt. Fordi jeg elsker at møde nye mennesker, og fordi jeg synes man lærer noget af at tale med folk man ikke kender.

Min mening er ikke at “få noget på den dumme” med mindre at det er dét forhold jeg har til fyren. Og der er det en gensigdig følelse. De dates jeg er på, er som udgangspunkt IKKE med henblik på sex. Jeg søger ikke sexpartnere. Jeg søger heller ikke en kæreste. Jeg søger OPLEVELSER. Jeg er ærlig overfor mine dates – og når man mødes over Tinder, så må man forvente at man ikke er den eneste personen har interesse i. Det er en dating-app for crying out loud. Det er det den har til formål – dating. Jeg udnytter ingen. Jeg er meget påpasselig med ikke at såre folk, og hvis de bliver sårede, så er det fordi de ikke lytter til det jeg siger til dem, men at de i stedet selv opdigter ting i deres hovede. Jeg er meget ærlig omkring at jeg ikke søger en kæreste – men jeg er også ærlig omkring, at hvis man pludselig skulle falde over “den rigtige”, så skal et forhold ikke udlukkes. Men jeg lader ingen gå i troen om, at jeg er forelsket, og at jeg kun ser dem. Og jeg kan ikke se noget forkert i at date flere forskellige.

I et forhold er jeg 100% monogam. Jeg har aldrig været utro, og jeg kommer heller aldrig til at være det. Hvordan jeg er som single, har intet at gøre med hvordan jeg er i et forhold. At folk stempler mig, det kan jeg ikke rigtigt tage mig af – for så er det fordi folk ikke har gidet at lytte til hvad jeg siger.

Ja, på mange måder er jeg overfladisk i min måde at gå til hele det her dating-halløj på. Tinder ER overfladisk. Man matcher på baggrund af fysisk tiltrækning. Det er overfladisk, ingen tvivl om det. Men hvis man læser nogle af mine tidligere indlæg, så ved man også, at jeg ikke mener at forelskelse har noget som helst at gøre med udseende. Men på Tinder er det tilladt at være overfladisk, det er faktisk pointen.

Jeg har valgt at være anonym for ikke at lægge censur på mig selv. Og for ikke at hænge nogle ud. Det er som sådan ikke for at beskytte mig selv. Det er for at beskytte nogle af dem jeg fortæller om. De har ikke valgt at blive skrevet om på en blog, så derfor er jeg anonym. Så det hele kan være mit point of view, og så jeg ikke behøver at tænke over om folk bliver stødt af det jeg skriver.  Desuden bruger jeg ikke min blog til at svine folk til. Jeg taler overordnet pænt om mine dates, også dem der ikke går godt.

Hvis folk vil smide skældsord efter mig, så må de gerne det. Det ændre ikke på min selvopfattelse. Jeg kan stå inde for alle mine handlinger. Og jeg har faktisk nærmest ikke modtaget andet en ros, råd og heppende tilråb fra folk der har læst min blog. Så jeg føler ikke at jeg bliver stemplet. For jeg er faktisk ikke atypisk i min måde at date på. Jeg får tilsendt SÅ mange historier, der endda er vildere end mine egne. Jeg er slet ikke unik. Jeg er måske bare en af de eneste der er SÅ verbal om mine oplevelser. Men bare fordi folk ikke taler om, hvad de gør, betyder ikke at de ikke gør det.

29 kommentarer

  • Fyren!

    Intelligent svar. Og fuck en sexet type, elsker dit sprog og elsker at følge med i din blog. Bliv ved! Får mange gode råd som fyr også ved at læse den. Så fedt.

    Fyren

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • tinderslut

      Ej hvor dejligt at der også er mænd der synes at det er noget ved! Tak for rosen, den varmer virkelig! 🙂
      Jeg lover at blive ved!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S.

      Fedt at du som fyr læser med – jeg har ofte tænkt, at mange fyrer kunne lære SÅ meget af at læse denne blog!

      Hilsen en trofast læser og fan 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann-Sophie

    Rigtig fine svar, der også besvarede mange af de spørgsmål, som jeg selv har siddet med en gang imellem, når jeg har læste nogle af dine indlæg. Men al ære og respekt for dine bevæggrunde og din måde at leve denne periode af dit liv på – glæder mig til fortsat at følge med for underholdning og inspiration:-) Bedste hilsner, Ann-Sophie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • tinderslut

      Jeg er glad for at jeg fik uddybet nogle ting! 🙂
      Er glad for at kunne underholde! ´Tak fordi du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pølseren

    Hold da op, hvor er du altså bare for sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • DU ER SÅ SEJ! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • tinderslut

      Åh søde du – TAK! Men.. Ikke sejere end dig. 😉 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig fine svar på nogle spørgsmål, som jeg ville have taget som fordømmende. Det gjorde du godt! Jeg havde som sådan ikke brug for svarene, for mine egne ville være præcis de samme, hvis jeg var blevet spurgt, men jeg kan forestille mig, at mange har haft gavn af dem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • tinderslut

      Det virker nu ellers ikke til at der er ret mange der har gjort sig de tanker, men jeg tænkte at jeg hellere måtte forklare tingene tilstand inden der kom FOR mange misforståelser omkring how I role. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære tinderslut!
      Fantastisk blog – det er et tiltrængt afbræk fra skyr, Cecilie copenhagen og kobber lamper 😉

      Min bekymring går ikke på din sundhed. Det virker som om, at du har styr på dine værdier og lyster. Min bekymring går på dem, der læser med.

      Da jeg var 15 besluttede jeg mig for at Samantha var cool, og mit “tal” steg betydeligt. På bekostning af mit selvværd fordi jeg ikke havde nogle præmisser. Min krop tilhørte den, der begærede den. Jeg begyndte at sælge mig selv. Og det har været en lang kamp at komme videre fra.

      Med det tænker jeg ikke, at du har ansvaret for nogen andres valg. Overhovedet. Men det kunne være spændende at høre om de præmisser og værdier du ligger til grund for dine valg og fravalg.

      Go’ dating

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • tinderslut

      Kære Ditte.
      Tak for de søde ord – hvor er jeg ked af at høre, at du har været nede af den vej. Men godt at du er kommet videre, selvom det har været svært.
      Jeg synes ikke der er noget cool i at have et højt tal – ikke at der er noget i vejen med det heller. For mig er nøglen, at man ikke skammer sig over sine handlinger, og at man ikke går på kompromis med sig selv. Alt jeg gør kan jeg stå inde for. Og jeg passer på mig selv i processen.
      Jeg vælger udfra hvem jeg synes jeg har kemi med – og ikke efter hvem der begærer mig. For det er ikke svært for mig at få bekræftelse, så jeg har slet ikke et behov for at gøre ting jeg ikke har lyst til, for at opnå det. Jeg ved ikke om jeg som sådan har nogle værdier jeg går efter, men jeg følger altid min mavefornemmelse, og jeg ved, at hvis den ikke er god, så skal jeg lade vær. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Her kommer lige et totalt kedeligt spørgsmål: er jeg halvblind, eller er din skriftstørrelse her på bloggen meget lille? Jeg har altså virkelig svært ved at læse det.. Ville bare lige råbe op – det kunne jo være, andre havde sagt det samme. Ellers bare glem det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • tinderslut

      Du er ikke den første der har sagt det – jeg vil se på det! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fregne

    Jeg er faktisk lidt vild med, at du er så ærlig omkring det hele.
    Jeg har veninder, der mener at Tinder dating lidt bliver en “mande” udgave af dating, i og med at mange mest søger en omgang og så væk igen. I virkeligheden er det jo bare en super ærlig måde at erkende, at hinanden er interessante på og så lidt afslappet tage den derfra. Det synes jeg, er noget, du formår at leve fuldstændig ud fra. Det synes jeg er så sejt, for det er et punkt der møder ufattelig meget kritik, oplever jeg.
    Det syntes jeg egentlig, du fortjente lidt credit for. Især fordi du i virkeligheden ikke lader til at give en fuck om, hvad andre tænker om det hele.
    Det er en ret modig indstilling, du har dig. Kæmpe kudos for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • tinderslut

      Jeg ved såmænd ikke om Tinder er mande-dating. Mit indtryk er, at folk bruger det meget forskelligt. Der er nogle der udelukkende søger sex, og det er også fint, men det virker faktisk ikke til at være alle. Langt fra. De fleste er rigtigt søde, og inviterer en ud på en date. De klammerter man støder på, kan man jo bare lade vær med at svare. 🙂 Det der tiltrækker mig ved Tinder, er at det er så nemt. Og at man ikke behøver at definere hvad man søger. Det ville jeg føle mig forpligtet til på enhver anden datingside, og dem ville jeg ikke bruge medmindre jeg faktisk søgte en kæreste. Tinder er for alle, og det er super fedt, synes jeg. 🙂 Jeg tror at grunde til at jeg ikke giver en fuck for hvad folk mener er, at jeg godt kan stå inde for mine handlinger, og fordi jeg ikke behandler folk dårligt. Så hvis folk har en negativ holdning til mig på trods af det, så er der ikke meget mere jeg kan gøre. Haters gonna hate. 🙂 Og tak, søde du!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Ih den mail havde jeg ikke svaret så pænt på, hvis den var sendt til mig. Hvis man synes, det er klamt, når en kvinde er sammen med mange forskellige, så forstår jeg ikke hvad man regner med at opnå ved at læse en blog der hedder Tinderslut.. udover at blive forarget og skrive semi-passiv aggressive mails. 🙂 stærkt svaret

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • tinderslut

      Nej man kan undres.. Jeg synes nu det er sjovt at forarge.. Og at flytte grænser. Det er sådan samfundet udvikler sig, tror jeg – ved at der er nogle der laver om på normerne.
      Og tak! 🙂 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    OMG JEG ELSKER DIT SVAR
    Jeg har selv haft mange dårlige oplevelser med veninder der dømte mig, fordi de synes jeg har været sammen med for mange, men jeg har aldrig kunne se problemet, fordi jeg har følt jeg gjorde hvad jeg havde lyst til og var ærlig omkring det. Men det var ikke hvad folk forventede – og hvor er det lækkert at se at der kommer svar på tiltale. Hvorfor skulle du ikke måtte have forskellige sexpartnere på samme tid?
    Jeg forstår ikke hvorfor kvinder skal dømmes på antallet af sexpartnere, ikke har lov til at date flere på en gang, osv, udelukkende fordi de er kvinder. Når mænd dater flere er det jo helt i orden. Mærkeligt!
    Anyway, tak for en fed blog! Jeg elsker at læse med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • tinderslut

      Nej det er sgu lidt et oldtidslævn det der.. Jeg er ikke super feministisk, og jeg sætter pris på mange af de forskelle der ofte er på mænd og kvinder, MEN jeg har på ingen måde tænkt mig at lege med på “ih nu kom jeg til at være sammen med ham, og så steg mit nummer lige, så nu skal jeg have det dårlig med mig selv”. Nixen.. Ikke om det skal være rigitgt. Så længe man følger sin mavefornemmelse, og behandler folk ordentligt, så kan jeg IKKE se problemet, og det er uanset om man er mand eller kvinde.
      At folk ikke deler samme holdning som mig, det kan jeg ikke hidse mig op over, men jeg synes det er decideret respektløst over for “kvinderacen” når vi spænder ben for os selv, ved at fastholde os selv i underdanige roller. Vi er seksuelle væsner, og det er der intet i vejen med at efterleve. 🙂
      Tak for en dejlig kommentar! Og tak fordi du læser med. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Papegøje

    Super fede svar, du er så sej! De vilde historier du har fået tilsendt… Er det nogen du vil kunne dele med os? 🙂
    Elsker at følge med i bloggen, bliv ved bliv ved – jeg ser dig som sådan en “stærk kvinde” figur

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • tinderslut

      Ikke uden folks tilladelse – men det kunne da godt være at jeg skulle lave en gæsteblogger kategori, hvor jeg kan dele nogle historier som jeg har fået tilsendt! ;D
      Tak for de søde ord. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SEJT svar!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna kirkegaard

    Netop din pointe med at du langt fra er unik, men at du bare er den eneste der står frem er så rigtig! Tror faktisk der findes mange som dig, som prøver at undersøge den der dating side af sig selv og turde at tage på dates og ikke tænke for meget over fremtiden!

    Du er pisse sej! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • tinderslut

      Præcis. Hvis folk kunne læse nogle af de mails jeg modtog, så ville de slet ikke være i tvivl om at jeg ikke er unik. 😉
      Tusinde mange tak, søde du.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Seriøst, du er så fucking nice. Der er så mange, både piger og drenge, som har pisse ondt i røven over at man har sex med mere end 1 person, og man er det samme en slut hvis man som kvinde rent faktisk nyder at have sex og ikke er desperat hungrende efter et forhold der med det samme skal lede hen mod ægteskab og børn – fuck nu af. I sætter feminismen 20 år tilbage. Sandheden er at de fleste kvinder elsker sex ligeså meget som mænd, og det er sku i orden, og behøver ikke være tabu. Elsker at læse din blog, du skriver pisse godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • tinderslut

      Tusinde tak for de søde ord – og jeg er fuldstændig enig. Problemet er bare, at der ikke er ret mange der taler om det, og det er jo en af tingene man kan gøre, for at fjerne tabu og for at rykke grænser. Det er vigtigt at stå ved sådan nogle ting, hvis man gerne vil have at tingene ændrer sig, og det er der desværre ikke mange der tør, nok fordi der er mange der dømmer en. :/

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På date med radio 24syv