En ny start

Det afsluttede forhold

Jeg tænkte at det måske var passende, at starte med at fortælle om Eksen. Altså ham jeg for nyligt slog op med efter 4 år. Og efterlod hjerteknust. Jeg må indrømme at jeg sjældent har følt mig så kællingeagtig, som da jeg tog den beslutning. Men det var altså bare ikke dét, for mig. Han var all in på babyer lige om lidt, det idylliske landliv og alt det shit. Og det er altså bare ikke mig. På den der baby-front, så skal jeg nok være tættere på de 40 end på de 20, når det skal være en realitet. Hvis det altså overhovedet skal være en realitet.
Nå altså.. Så jeg følte mig kvalt, omklamret og ikke mindst panisk. Eksen er jo sød nok, det er slet ikke det. Og han er da også pæn at se på. Men vi kunne nok ikke være mere forskellige – det elskede jeg i starten, men det var blevet til en ting jeg ikke kunne leve med. Så jeg skred. Og han græd snot. Igen og igen og igen. Og det gør han stadig. Jeg kan ikke huske den sidste samtale vi havde, som der ikke endte med tudefjæs (altså ham). Og selv-fucking-følgelig havde/har vi aftalt at vi skal forblive venner. Dét tror jeg næppe ender lykkeligt. Men vi må vente og se. Alt er en faktor når tvivlen sætter ind.
Og så havde jeg nok i bund og grund bare brug for kun at tænke på mig. Før Eksen havde jeg nemlig en anden kæreste i 2 år, og de overlappede nærmest hinanden, ham og Eksen. Jeg kendte slet ikke mig selv som voksen, uden en kæreste. Og det er sgu en vigtig ting. Især fordi jeg faktisk er ret nice – og det vidste jeg slet ikke!
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ny start