Tabu i parforholdet: “Jeg savner at bo alene”

badday

Dem der lytter til Sl*tcast har måske hørt min og Helse Matildes samtale om at bo alene. Jeg har ikke boet meget alene i mit liv. Jeg flyttede hjemmefra sammen med en kæreste da jeg var 18. Da det ikke fungerede længere, flyttede jeg hjem. Kort tid efter fik jeg en ny kæreste som jeg flyttede sammen med. Ham var jeg sammen med i 4 år, og da jeg fik fra ham skulle jeg bo alene for første gang i mit liv. Det holdt i et lille års tid, og så begyndte Bedstevennen at være der hele tiden, fordi vi var head over heels forelskede.

Nu bor Bedstevennen og jeg sammen, og vi skal til at være forældre. Jeg er så glad for hvordan mit liv har formet sig, og jeg er så taknemmelig. Men. Jeg savner sgu at bo alene nogle gange. Det ved jeg godt ikke er en populær statement at komme med, når man er i en situation hvor man aldrig igen kommer til at bo alene. Og trust me, det er ikke fordi jeg håber at Bedstevennen og jeg en dag flytter fra hinanden, så jeg kan være mig selv igen. Det ønsker jeg på ingen måde. Men derfor kan jeg sgu godt savne friheden ved at bo alene.

De tidspunkter hvor jeg savner det, er faktisk når jeg ikke har det godt, eller har en lortedag. Det er svært for mig at være pisse sur når Bedstevennen er der, fordi jeg får så ekstremt dårlig samvittighed over at være så vrissen, og urimelig. For det er tæt på aldrig hans skyld at jeg er i dårligt humør, men alle kender det der med at have en lortedag. Og når man bor sammen med folk, så er det også dem det dårlige humør går ud over, og det synes jeg sgu ikke er fair. Når jeg har det sådan så kan jeg blive endnu mere sur over at jeg ikke bare kan få lov til at være sur. Hvilket er SÅ dumt, for Bedstevennen er virkelig det mest overbærende og søde menneske i verden, især hvis han kan fornemme at jeg ikke er i godt humør. Han gør virkelig alt hvad der er i hans magt, for at gøre mig glad igen, og det er bare ikke altid man gider at blive glad når man har den syge lortedag. Nogle gange vil man bare gerne dvæle i sin vrede og trampe rundt og rase ud.

Når jeg har de dage, så savner jeg at bo alene. For jeg kan ikke få mig selv til at blive ved med at være sur, når jeg kommer hjem, selvom jeg måske bare har brug for at være sur. Eller har brug for at tude og at være urimelig. For Bedstevennen vil så gerne  hjælpe, og trøste. Men nogle gange har man altså bare brug for at være i det. Eller.. Det har jeg i hvert fald. Som sagt, så ønsker jeg ikke at bo alene igen, men derfor kan jeg alligevel godt savne det.

Når det så er sagt, så er det virkelig sjældent at jeg har de der rigtige lortedage. Og som regel, så bliver jeg i godt humør når jeg kommer hjem til Bedstevennen. Det er fandeme rart. Men de andre dage eksisterer også, og jeg har ærlig talt lidt svært ved at finde ud af hvordan jeg skal takle dem. Bedstevennen og jeg har snakket om det. Han ved jo ikke rigtigt hvad han skal gøre, netop fordi han helst bare vil hjælpe mig når jeg har det skidt, men som sagt så er det ikke altid jeg har lyst til at blive muntret op. Men han har heldigvis fuld forståelse for at jeg har brug for at have det sådan, ind imellem.

Er der andre derude der kan genkende disse følelser? Og hvordan plejer I at håndtere dem?

   

Er sugardating det samme som prostitution?

sgtw2

Når man går ind på sugardaters.dk bliver man mødt af teksten “Sugardating handler om gensidig respekt, kærlighed og om tiltrækning! Lige meget hvad du leder efter, om det er kærlighed, et løst forhold eller venskab, og uanset om det er et kort, længerevarende eller livslangt forhold, så er SugarDaters® et godt sted at lede. Husk, at det kan tage tid at finde din drømmepartner, så du bør have det sjovt, mens du leder efter den helt rigtige 🙂 BEMÆRK! Det er ikke tilladt at bruge SugarDaters® til billedsalg, Escort- eller tilsvarende virksomhed! Det er ikke sugardating at sælge nøgenbilleder, og det er ikke sugardating at sælge sex for penge!”.

Så siden giver egentligt udtryk for, at det ikke er en datingside som tager udgangspunkt i prostitution, escort, eller salg af nøgenbilleder. Fair nok. Dog er jeg af opfattelsen, at virkeligheden er en del anden, når man faktisk benytter datingsiden. Altså kan det godt være at sugardaters.dk har et mål om at være en ting, men der er altså en del brugere der benytter siden anderledes end tiltænkt. Jeg har egentlig ikke noget imod prostitution, så længe det sker af fri vilje, og uden en masse pimps der tjener kassen på at tvinge kvinder til at servicere mænd, som de i virkeligheden ikke har en interesse i. Vi kan så, en anden god gang, diskutere hvor vidt der findes en lykkelig luder, og om sådan noget reelt set er frivilligt når det kommer til stykket. Men jeg har ikke baggrundsviden nok til at udtale mig om den problematik, så den lader jeg derfor ligge lidt.

Min interesse for emnet omkring sugardating kommer sig af DR’s dokumentar “Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling”. Dokumentaren handler om Gina, tidligere modeblogger, som nu gør sig en del i sugardating, som f.eks. har været skyld i at hun har en masse lækre og dyre tasker. Gina taler meget ærligt om emnet, og taler også rosende om hendes dates. Hun er en smuk pige, som gør det sikkert, at hun lever og dater på en måde som ikke alle ville kunne holde til, men at det er vigtigt for hende, at det er hende selv der bestemmer.

Og så var det der, at jeg sad tilbage med spørgsmålet “er hun egentligt en luder?”. Størstedelen af tiden ville jeg helt klart sige ja, det er prostitution. Men så igen, så kan jeg godt se, at dette her på mange måder er en gråzone, som er helt vildt svær at definere. For ja, hun får dyre middage, fancy hotelophold, tasker, ure, rejser, osv. af hendes mandlige bekendtskaber, som hun har mødt igennem sugardaters.dk. Men hvad så hvis det var gaver fra mænd, som hun havde mødt på f.eks. Tinder eller scor.dk? Ville det så også være prostitution, eller ville man bare se det som en mand der forkælede en kvinde som han var vild med? Er det det faktum at kontakten skete på sugardaters.dk, der gør det til prostitution / køb og salg af ydelser som det kvindelige selskab tilbyder?

Jeg har tænkt længe og meget over det her emne. Og jeg tror at jeg tænker at det er prostitution, når det er enten aftalt eller forventet, at kvinde får noget for det hun yder eller tilbyder, og så er det uanset om der er tale om en middag, en taske eller et pengebeløb. Når kontakten er skab for at hun kan få noget ud af det, og at hun ikke ville mødes med manden med mindre han fik noget for det, så er det prostitution. Og hvis manden forventer/har fået lovning om at få noget af kvinden, efter at han har givet hende noget, så er det prostitution. Og så er det vel reelt set ligegyldigt om de har mødt hinanden på Tinder, sugardaters eller i det virkelige liv.

Men hvad så med når en mand inviterer en kvinde på middag, som derefter ender med et knald? Er det prostitution? Nej. For der er også nogle spilleregler i hele datinggamet. Uanset om man går en tur ved søerne, drikker kaffe på baresso eller er ude at spise på mash, så er man taget på en date fordi man håber på en connection med et andet menneske, som måske kan ende med kærlighed, måske kan ende med sex, måske kan ende i et venskab, eller måde kan ende i ingenting. Og det er især det sidste scenarie der er vigtigt i denne ligning – måske ender daten med at man ikke skal ses igen, og at der ingen kemi var. Det er en reel chance når man dater. Man ofrer altså tid, og måske penge, på et bekendtskab som måske ender ud i ingenting. Og det er okay, for det er sådan søgen på kærlighed/sex fungerer. Nogle gange rammer man plet, men de fleste andre gange så trækker man en nitte. Ja, der er nogle mænd der mener at man skylder dem noget, hvis de har ofret en masse penge på en date, men sådan hænger det ikke sammen. For det er altså bare en del af gamet, at nogle gange så er man interesseret i mere efter daten er slut, og andre gange er man ikke.

Men jeg går ud fra, at det ikke er sådan scenariet er hvis man finder hinanden igenne, sugardaters.dk. Det kan sagtens være at jeg tager fejl, og det det foregår præcis som den datingmåde jeg beskriver ovenfor. Men så vidt jeg er orienteret, så er kvinder derinde fordi de enten forventer en date af en vis standard, gaver eller betaling i forbindelse med et møde. Mændene må være nogle der har lyst til at forkæle kvinder ud over det sædvanelige når man dater, og som også har større forventninger til hvordan daten eller bekendtskabet skal ende. Det virker ikke til at der er helt så meget overladt til tilfældighederne, som ved almindelig dating, da der ofte er nogle spilleregler stillet op, inden daten finder sted. Der er muligvis indgået nogle aftaler. At de så måske reelt set er helt vildt tiltrukket af hinanden samtidigt, tror jeg ikke gør den store forskel eller hvad? Hvis der stadig er tale om købe og salg, eller noget ala bytte bytte købmand?

En af mine yndlingsfilm er Pretty Woman, som jo faktisk fungerer lidt som sugardating, ud over at der ikke er nogen der stiller spørgsmålstegn ved hvorvidt Vivian er luder. Det er hun. Også selvom hun ikke er blevet “købt/lejet” til seksuelt brug. Hun skal agere kvindeligt selskab til en række forretningsmæssige arrangementer, og det er hun blevet betalt for. Hun ender så ud med at forelske sig, og det gør den mandelige hovedrolle også. De får hinanden til sidst. Wuhu. Jeg elskede den film, og heppede på dem. Og jeg ville skide på om hun var luder eller ej, for kærligheden vandt, og de fik hinanden. Sådan har jeg det også når det kommer til sugerdating. Det ville da være helt fantastisk hvis et sugardatingforhold endte op med at være den store kærlighed, og udviklede sig til et ligeværdigt forhold, hvor der ikke var forventninger om andet end gensidig kærlighed og respekt, parterne imellem, også selvom forholdet startede med et salg af en ydelse.

Jeg dømmer virkelig INGEN, og man skal gøre hvad man selv har lyst til, men når det er sagt, så synes jeg at det er forkert ikke at definere det som prostitution. Om ikke andet, så tænker jeg i hvert fald at det er en art af prostitution. Når man får et lille indblik i hvordan Ginas indbakke ser ud inde på sugardaters, så er det tydeligt at se, at mændene tilbyder penge eller gaver for forskellige ydelser, inklusiv seksuelle. Hvis kvinden takker ja, så har hun jo solgt sig selv, også selvom hun måske selv havde lyst til at have sex med manden. Hun har solgt sig selv.

Hvis man endnu ikke har set dokumentaren, så kan jeg virkelig anbefale jer at tage et kig. Det er super spændende at høre en  sugardaters eget syn på den måde at date og leve på, og om ikke andet, så synes jeg at Gina er pisse sej fordi hun bryder et tabu, og faktisk er åben og ærlig.

Hvad tænker I om emnet?

10 things I’m gonna do in october

october1

1. Føde. Jeg kommer til at blive mor her i oktober. Hvor er det vildt at tænke på, at inden denne måned er omme, så vil jeg resten af mit liv være mor. Shit.

2. Amme, skifte bleer, kysse og sniffe baby. Jeg glæder mig så meget til alle de ting som min nye titel som mor kommer til at byde på, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at nyde den første tid af Lilleskids liv. Det bliver så spændende, og jeg kan næsten ikke vente mere nu.

3. Købe flere af denne type kjoler, da jeg virkelig har brug for ammevenligt tøj som forhåbentligt kan få mig til at ligne en fucking million, og én der har alverdens overskud, selvom jeg nok lige har presset noget det føltes som en sofa ud igennem mit underliv. Yes, I wanna look good.

4. Besøge Tivoli, som er pyntet op til Halloween. Bedstevennen og jeg går en tur derinde hvert år, og jeg elsker det. Denne gang kommer vi nok til at trille rundt med en barnevogn og en sovende baby, men det tror jeg helt bestemt ikke gør den årlige tur mindre hyggeligt.

5. Starte med at se “The Handmaid’s Tale”. Jeg har hørt så meget godt om den serie, og jeg glæder mig til at se den. Jeg har med vilje udsat at se den, da jeg gerne ville vente til at Lilleskid er kommet til verden, og hvor jeg kunne forestille mig, at det er rart at have noget godt at kigge på, når man alligevel ikke kommer specielt meget ud, lige efter en fødsel.

6. Tage på barselsbrunch med en skøn kollega, som blev mor for 3 uger siden. Jeg glæder mig sådan til at se hendes nye og lækre lille bebs, og til at tale med en, som går igennem alle de samme ting som jeg selv gør.

7. Prøve alt mit før-graviditets-tøj efter jeg har født! Jeg glæder mig sådan til at se hvor lang tid der går før jeg kan klemme røven ned i mine bukser og jeans igen. Det bliver helt fantastisk.

8. Drikke et glas rødvin. På et tidspunkt efter at jeg har født, så skal jeg have et kraftift, tørt og dyrt glas rødvin. Jeg skal nyde det, og jeg skal værdsætte hver fucking dråbe af det glas.

9. Sove på maven igen. Lige nu kan jeg kun sove på siderne (hvilket jeg får ondt af, fordi Lilleskid fylder så sygt meget), og på ryggen (hvilket jeg ikke rigtigt kan, da jeg ikke kan trække vejret så). Før jeg  blev gravid sov jeg kun på maven, og jeg kan slet ikke vente med at indtage min normale sovestilling igen.

10. Skrive blogindlæg. Jeg har en masse gode idéer til kommende blogindlæg, og jeg satser på at få smit nogle af dem afsted inden Lilleskid melder sin ankomst, og så glæder jeg mig til at skrive hvordan hun kom(mer) til verden.

   

Sl*tcast Episode 7 med Helse Matilde

omgomgomg

Skønne, dejlige mennesker! Nu er næste episode af Sl*tcast oppe! Og jeg er på besøg hjemme hos Helse Matilde endnu en gang, og vi havde det fantastisk sjovt. Vi havde en meget bred samtale, og rundede både gynækologiske undersøgelser (aka. tissekonetjek), Matildes sprogrejse til Australien hvor jeg prøver at lokke hende at tage på en date, og Matildes crush på hendes lokale postbud. Matilde har desuden været ved at sortere i mændene i hendes liv, og har cuttet kontakten med de bekendtskaber der ikke har været værd at gemme på.

Ps. beklager mit tunge åndedræt. Det er ikke fordi jeg tænder (særlig meget) på Matilde, men når man er gravid så er det lidt som om, at simple ting som at trække vejret er lidt besværligt. Jeg håber at I kan abstrahere fra stønner-stemmen.

Hop ind og lyt til afsnittet lige HER eller via jeres iTunes.

Når man ikke ved hvad man vil være “når man bliver stor”, selvom man er blevet stor

weetwe

Sagen er den, at jeg med hastige skridt nærmer mig de 30 år. Jeg er i et fast parforhold, jeg er gravid med vores baby, som kan komme anyday now, jeg er uddannet og jeg har et fast job som jeg pt. er på barsel fra. Selvom jeg er så etableret i mit liv, som det nærmest kan lade sig gøre at være, så har jeg stadivæk ikke den fjerneste idé om hvad jeg skal være “når jeg bliver stor”. Mange mennesker ville nok argumentere at jeg da ér blevet stor. Men det føles sgu helt ærligt ikke sådan. Jeg er virkelig glad for mit job, og jeg er god til det. Men jeg har aldrig tænkt at dét simpelthen er dét jeg skal, sådan for real og for evigt.

Selvom jeg er ganske tilfreds, så ser jeg mig slet ikke ende der hvor jeg er nu. Og jeg tror også at det er fordi der 1000 forskellige ting som jeg gerne vil, og som jeg synes er spændende. Det jeg laver nu, er en af tingene jeg gerne vil og som jeg synes er spændende, men det betyder ikke at jeg ikke har de der panik-øjeblikke, hvor jeg ikke aner hvad jeg vil være når jeg bliver voksen. Nogle gange føles det som om jeg er uendeligt langt fra at være det, som jeg gerne vil være. Andre gange føles det som om jeg er tættere på end nogensinde. Det er sgu svært, når man faktisk ikke helt ved hvad det reelt er, man gerne vil være. Når alt kommer til alt, så tror jeg bare gerne at jeg vil være lykkelig. Og det er jeg også, nogle gange.

Jeg troede seriøst at jeg en dag ville få en åbenbaring, og bare vide præcis hvad jeg ville være, hvilken hylde jeg ville lande på, og hvad jeg helt præcist var god til. Det begynder så småt at gå op for mig, at dét ikke sker. At det ikke bare går op for mig, og at jeg ikke bare får et tegn om hvad jeg skal gøre hvornår, og at det så føles helt rigtigt. Jeg tror, at jeg skal rigtig mange forskellige ting i mit arbejdsliv, og at jeg skal prøve en masse forskelligt. Jeg tror desuden heller aldrig rigtigt at jeg stopper med at have lyst til at prøve noget nyt, og at komme “videre”.

Det er lidt som om at den barske realitet omkring at det er normalt ikke kun at have én drømme, og at vide præcis hvad man vil, er begyndt at gå op for mig. Og den åbenbaring har gjort at jeg føler mig mere som et barn end nogensinde før, og på samme tid helt ekstremt voksen. Det er sygt ambivalent, og jeg savner sgu tiden hvor man syntes at astronaut eller havfrue simplethen bare var drømmejobbet.

Please fortæl mig at jeg ikke er den eneste der har disse tanker?

 

Jeg vil være en MILF

nelly-sale

Blomstret wrap kjole 91 kr. (her) – Nude wrap kjole 131 kr. (her) – Rød wrap bluse 71 kr. (her)
Skjorte 100 kr. (her)  – Skjortekjole 139 kr. (her) – Grå gennemsigtig kjole 269 kr. (her) – Grå kjole 179 kr. (her)

Nelly.com holder udsalg lige nu, og jeg har samlet en lille del af alle de fede ting derinde, på ovenstående collage. Jeg havde ikke skænket min efterfødselsgarderobe en tanke indtil for kort tid siden, hvilket også betød at jeg faktisk havde alt for få beklædningsgenstande som både var ammevenlige op pæne. Nu har jeg fået købt lidt, og jeg har lige klikket endnu mere hjem. 5 ud af 7 ovenstående er faktisk ammevenlige. Jeg har fundet ud af at wrap-kjoler/slå-om-kjoler er en vanvittig smart beklædningsgenstand hvis man gerne vil have et bryst der er let tilgængeligt og noget tøj som får din krop til at ligne en million selv med blød efterfødselsmave og strækmærker. De giver en fin lille talje, let tilgængelige madpakker, og et fint og feminint look, som gør at det ser ud som om man har gjort sig umage. Der ud over er skjorter også et fantastisk stykke tøj, i den forbindelse. Skjortekjolen har jeg faktisk klikket hjem, og det samme med den røde bluse. Jeg er helt vild med det. Nelly har simplethen det lækreste og billigste udsalg, uanset om man, som jeg, har brug for noget der er praktisk men pænt, eller om man er 1000 år fra at tænke de tanker.

   

No one wants to fuck mean mommy..

hgfgj

Jeg er gået hen og blevet en mean mommy. Og det er på trods af at Lilleskid ikke engang har set dagens lys endnu. Og måske endda lidt fordi hun ikke har set dagens lys endnu. For jeg er træt af at være gravid. Jeg sover elendigt om natten, fordi jeg ikke længere kan ligge på nogen måde uden at få ondt eller at skulle tisse. Jeg har fra den ene dag til den anden fået en stribe af strækmærker på mine hofter, og jeg begyndte seriøst at græde da jeg så dem. Jeg. Magter. Ikke. Mere. Og jeg er rastløst. Jeg er træt af at gå herhjemme og “tulle rundt”. Jeg har alt for meget krudt i røven til at fungere på barsel inden min baby er kommet til verden.

Selvom jeg laver mange planer, så er det virkelig sådan noget med at jeg bare prøver på at holde mig beskæftige i løbet af dagen, så jeg ikke ender op med at slå min stakkels kæreste ihjel. Det første jeg sagde til ham i morges (læs:middags), da han vågnede, var at det da skulle blive spændende at se om han så kunne falde i søvn i aften(!!!), nu hvor han har sovet til langt op ad dagen. Som en eller anden aggressiv mor.. Det er der sgu da ingen der magter, og selvom jeg godt kan se at jeg er en kælling, og pisse umulig, så kan jeg simpelthen ikke stoppe mig selv. Jeg er fysisk og mentalt udkørt, og jeg vil bare gerne have min baby ud i mine arme nu.

Bedstevennen er heldigvis en fucking champ, som er sød ved mig uanset hvor fucking urimelig og kællingeagtigt jeg opfører mig. Hvilket bare gør at jeg får det værre, for han fortjener på ingen måde den behandling. I’m mean mommy, and no one wants to fuck mean mommy. Og I gotta say; jeg har seriøst brug for at have sex snart igen. Hvilket også gør min utålmodighed større, for sagen er den, at jeg ikke kan have sex længere. Jeg får for ondt bagefter og under, og det fungerer slet ikke for mig.

I dag er nok bare en lortedag. Forhåbentligt bliver i morgen bedre, og forhåbentligt når Bedstevennen ikke at få nok af min attitude inden Lilleskid bliver født. Even though I wouldn’t blame him.

10 personlige #4

1. Jeg er helt vild med alt Jonatan Spang rør, og lige for tiden er jeg helt besat af både hans nye program på DR2, “Tæt på sandheden”, og hans podcast, “Voksenvenner”, sammen med Ane Høgsberg. Desuden kan jeg hans show “Damer” udenad.

2. Jeg har efterhånden fået fyldt min fryser med mad til når Lilleskid kommer til verden. Jeg er for sygt planlægnings- og listemenneske, og derfor havde jeg totalt behov for at forberede mig på alt muligt underligt i forbindelse med at blive mor. Så nu behøver vi ikke at lave mad fra bunden i den første måned efter hun er kommet til verden.

3. Jeg er nok den blogger i verden som bliver inviteret til mindst events, og som får tilsendt mindst gaver fra virksomheder. Jeg er åbenbart ikke kommerciel nok. Det er noget pis. Send mig lige nogle gratis gaver, og invitér mig til en masse fede ting! Hallo!

4. Jeg har vist nok en lille afhængighed af falske vipper. Jeg har en skuffe i min make-up-kommode som der næsten kun er forskellige slags falske vipper i. Og ja, jeg har en hel kommode til mit make-up. Det betyder også at jeg føler mig meget nøgen og blottet når jeg slet ikke har make-up på.

5. Jeg elsker alt hvad der er småt og pelset. Eller bare småt. Og et dyr. Jeg elsker dyr. Problemet er bare at jeg tit bliver alt for ivrig når jeg er i nærheden af noget jeg synes er nuttet, og så skræmmer jeg bare dyrene i stedet for at lokke dem hen til mig for at blive overøst i kærlighed.

6. Jeg kan ikke finde ud af at holde liv i planter. Hvilket er skod, fordi jeg elsker planter. Jeg køber faktisk tit planter, og så bliver det Bedstevennens opgave at holde lortet i live. Jeg ved ikke helt hvad han synes om det, men det er nu engang blevet en af hans roller i vores parforhold. The plant guy.

7. Jeg ville til enhver tid vælge et glas kraftfuld rødvin fremfor kage eller andre søde sager. Jeg elsker og savner virkelig at drikke rødvin, og jeg glæder mig så meget til den dag at Lilleskids ammevaner gør det muligt for mig at nyde et glas rødvin igen.

8. Jeg glæder mig altid til vinter og efterår fordi det betyder at jeg kan tillade mig at fylde lejligheden op med levende lys. Jeg elsker virkelig den hyggestemning som tændte lys giver, og så minder det mig så meget om dengang Bedstevennen og jeg begyndte at “kæreste”.

9. Jeg er virkelig ikke glad for nips og pyntegenstande der ikke har andet formål end at pynte. Derfor er der også meget begrænset mængde af nips i Bedstevennen og mit hjem. De ting der dog er der, er noget vi har modtaget i gave. Men som sagt er jeg glad for levende lys, så vi har en del lysestager rundt omkring, hvilket jeg også synes pynter, men forskellen er bare at en lysestage har en funktion.

10. Min yngste veninde er 22 år gammel og min ældste veninde er 58 år gammel. Alder betyder ikke det vilde for mig, mht venskab og kærlighed. Jeg har et meget større fokus på hvad vi giver hinanden, hvordan vi kan udfordre hinanden, om vi kan grine sammen, og om vi kan udvide hinandens horisonter. Det er skønt at have en bred vifte af nære venner, som allesammen giver en noget forskelligt.

Så mange kg har jeg taget på under min graviditet..

dfsdgsdg

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg føler mig som en strandet hval, og vanvittig uattraktiv. Det har jeg efterhånden bitchet over mange gange herinde på bloggen. Men jeg tror dog ikke at jeg på noget tidspunkt har fortalt præcis hvor meget jeg har taget på. Jeg er dog stoppet med at tage på nu, da Lilleskid fylder så meget, at der ikke kan være specielt meget mad i min mavesæk, og derfor spiser jeg langt mindre end jeg plejer. Så nu har vægten stået stille et par uger, og det bliver den højest sandsynligt ved mig indtil hun er ude, selvom hun vokser omkring 200g om ugen.

Jeg har taget 17kg på under min graviditet. Jeg synes det er helt voldsomt meget, især fordi jeg ikke er ret høj. 3,5 kg er baby. 3,5 kg er livmoder, moderkage og bryster. Jeg er dog ret sikker på at mindst 1,5 kg mere kan tilføjes det tal for mit vedkommende, da mine bryster er blevet enorme. 3,5 kg svarer til øget blodmængde og væske i kroppen. Det er altså ca 12kg som udelukkende er babyrelateret. Altså har jeg taget omkring 5 kg på i rent fedt. Jeg kan godt se at det kunne have været meget værre, og at det meste sidder på maven – og det der ikke sidder på maven er nogenlunde ligeligt fordelt på resten af min krop. Det er ikke sådan at min krop flyder over af deller, men jeg føler mig simpelthen ikke som mig længere. Jeg har sådan brug for snart at have det godt i min krop igen.

Jeg ved godt at det er en proces, og at ens krop ikke er den samme igen med det samme baby er blevet født, men i det mindste kommer jeg da til at kunne tage sko på igen, uden at blive forpustet. Og til at kunne dyrke motion igen. Og til at kunne vende mig om i sengen, uden hjælp eller besvær.

   

En tur på fødegangen og retur igen

I går var en meget aktiv dag for mig. Jeg gjorde rent, bagte, kokkererede og var faktisk på benene indtil kl 19:00 om aftenen. Netop fordi jeg havde været meget aktiv og haft fokus et andet sted, så havde jeg ikke fokuseret på hvor meget Lilleskid havde bevæget sig i løbet af dagen. Til dem der ikke selv har været gravide, kan jeg fortælle at man skal kunne mærke baby flere gange i løbet af dagen, og man skal reagere med det samme hvis man ikke har mærket liv, eller har mærket betydeligt mindre aktivitet end normalt.

Da Bedstevennen og jeg spiste aftensmad skete der ikke noget inden i maven. Da vi bagefter sad og så et afsnit af en serie skete der heller ikke noget indeni maven – og Lilleskid plejer altid at holde en fucking fest lige efter jeg har spist og sidder og slapper af. Det gjorde hun ikke i går. Derfor startede jeg med at drikke 2 store glas vand, for at se om kulden kunne sætte gang i hende -hvilket det som regel kan. Der skete igenting. Jeg kunne ikke mærke liv. Derefter prøvede jeg at skubbe til hende inde i maven, da det altid sætter hende igang, da det ofte betyder at man har vækket hende. Efter mange og mere og mere voldsomme forsøg skete der stadigvæk ingenting. Og jeg var pisse hamrende bekymret, fordi jeg jo heller ikke havde lagt mærke til hendes bevægelser hele dagen.

Bedstevennen og jeg blev enige om at det var en god idé at ringe til fødegangen, og få lidt råd. Den søde jordemoder som jeg kom igennem til bad os om at komme ind og få tjekket op på baby. Vi greb taskerne som vi havde pakket til når fødslen gik igang, for en sikkerheds skyld, og så skyndte vi os afsted mod hospitalet. Vi blev mødt af den samme søde jordemoder som jeg havde talt i telefon med, og hun sendte mig først ud for at tage en urinprøve, og derefter blev jeg placeret på en briks med et aggregat rundt om maven, som skulle holde øje med Lilleskids hjertelyd i de næste 30 minutter. Selvfølgelig begyndte den lille dame af flytte på sig efter 5 minutter, og jeg følte mig simplethen så dum. Men hvor er det typisk at det først er når man når frem til fødegangen, at Lilleskid faktisk har lyst til at give livstegn fra sig derinde.

Alt var heldigvis som det skulle være, hjertelyden var perfekt, og hun møvede rundt. Jeg undskyldte mange gange til jordemoderen, og forklarede hende at jeg ikke plejede at være så pylret. Hun var så sød, og sagde at det var godt at jeg var opmærksom, og det det altid var det bedste at få det undersøgt, hvis der var noget der føltes anderledes end det plejer. Så kunne Bedstevennen og jeg ellers begive os hjemad igen, flove men ekstremt lettede over at Lilleskid havde det godt. Thank god.

Sl*tcast episode 6, med min søster!

fdgger

Som noget helt fucking nyt er der et menneske med i podcasten, som jeg faktisk kendte i forvejen – nemlig min søster. I denne uges afsnit prøver vi at hjælpe en sød pige med et dilemma. I den forbindelse kommer vi vidt omkring, blandt andet bliver der googlet billeder af “slimprop” (I fucking dare you!), snakket om lort (ja den slags der kommer ud af endetarmen), og så bliver der lavet negle på mig. Så hvis du er en anelse sart, så tænker jeg at denne episode kan springes over.

Jeg indrømmer blankt at det måske er en aaaaanelse internt det hele, og at det måske ikke er helt så informativt som når jeg optager podcast med alle mine andre søde deltagere. Men hvad fanden, vi havde det sjovt, og det giver måske jer alle sammen et indblik i min relation til min søster. Vi er meget tætte, og vi har ekstremt mange interne jokes, interne talemåder og interne måder at kommunikere på.

Hop ind og giv Sl*tcast et lyt LIGE HER, eller find Sl*tcast inde på iTunes.

Billigt, pænt og ammevenligt tøj til efter fødsel

ammekluns

Blå wrap-dress 306,01 kr. Grå wrap-dress 132,65 kr.Nude wrap-dress 214,28 kr.
Bordeaux skjorte 510,20 kr.Sort denim skjorte 255,10 kr.Sort wrap-dress 183,67 kr.

Jeg begynder at kunne se en ende på den graviditet her, og jeg glæder mig noget så frygteligt til at have min baby i mine arme og ikke i min mave. I den forbindelse har jeg faktisk brug for en del mere ammevenligt tøj, end jeg har – altså noget pænt og behageligt tøj, hvor det er nemt at hive patten frem i det sekund Lilleskid skriger. Det skal være hurtigt og effektivt, og så vil jeg som sagt gerne se nogenlunde ud, når Lilleskid er ude af min krop igen, for jeg indrømmer gerne, at jeg sgu savner at føle mig attraktiv. Så jeg har samlet mig en lille collage over noget tøj, fra ASOS, som jeg ville være overordentligt glad for at få hjem. Faktisk har jeg allerede klikket den nude, den grå og den sorte wrap-dress hjem. Det er nemt at få brystet hevet ud når der er behov, og det er nemt at få styr på tøjet efter endt amning igen. Jeg glæder mig sådan til at se hvordan jeg ser ud i det, når min krop er blevet lidt tættere på normalen igen.