Graviditetsdagbog: Uge 15+2 – Alkoholhysteri?

I weekenden har Bedstevennen og jeg været til nogle påskefrokoster, primært ved hans familie. Det var hos familiemedlemmer som endnu ikke have hørt den store nyhed – altså at vi skal være forældre, så vi glædede os helt vildt til at overbringe nyheden og se deres reaktion. De blev heldigvis helt vildt glade, og begyndt at snakke om at de havde alverdens ting til os, som vi godt måtte få, blandt anden en hel masse babytøj og en tremmeseng. Det var så skønt, at ingen tog det som noget negativt.

Påskefrokosten fandt sted hos nogle ældre medlemmer af Bedstevennens familie, og de spurgte selvfølgelig ivrigt ind til hvordan jeg havde det, hvor langt jeg var henne og alt imellem himmel og jord. I løbet af påskefrokosten blev jeg flere gang tilbudt alkohol, i form af øl, vin og snaps. Jeg takkede selvfølgelig nej, for jeg har ikke tænkt mig at røre alkohol i mens jeg er gravid. Jeg fik flere gange at vide at det var noget hysteri, og at der ikke ville ske noget ved at jeg drak alkohol, så længe det ikke var hver dag. Jeg blev ved med at sige nej tak, og at det havde jeg ikke lyst til. Jeg duftede ind i mellem til Bedstevennens rødvin, fordi jeg elsker vin, og det var en god en af slagsen. Hver gang jeg gjorde det, så fik jeg kommentaren “så tag dog et glas vin”. Jeg følte mig presset og det var sgu ikke rart.

De gjorde det på ingen måde af ond vilje, de er bare fra en anden tid, hvor der ikke var samme fokus på hvad man burde og ikke burde når man var gravid. De både drak og røg under graviditeten og som de sagde “så havde ingen af deres børn taget skade”. Og det kan også sagtens være at det er helt korrekt. Min mor røg så under hendes graviditeter, og vi har HELLER ikke taget skade, men det ændrer ikke på, at jeg ikke har lyst til at ryge eller drikke alkohol under min graviditet, uanset hvor meget jeg savner et godt glas rødvin. Jeg ville simpelthen ikke kunne tilgive mig selv, hvis min barn ikke udviklede sig rigtigt, eller noget som helst lignende, og selvom det måske ikke behøvede at være på grund af at jeg havde drukket et glas vin i ny og næ, så ved jeg at jeg aldrig vil kunne undgå at tænke at det var min skyld, at mit barn ikke var okay. Måske er det hysterisk, I don’t know, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg aldrig ville kunne tilgive mig selv.

   

Graviditetsdagbog: uge 10+6 – D-vitaminmangel og træthed

 

Når I læser det her indlæg, så er det lang tid siden jeg har skrevet det. Jeg ville ikke udgive nogle indlæg før jeg var sikker på at baby er sund og rask, men derfor synes jeg alligevel jeg ville dele alle mine følelser, oplevelser og tanker hele graviditeten igennem.

Der er sket meget siden jeg skrev sidst. Jeg har været til mit første lægebesøg i forbindelse med min graviditet (da jeg var 8 uger henne), og jeg blev testet i hoved og røv (næsten). Jeg fik taget en masse blodprøver, fik taget en urinprøve, blev målt og vejet, fik foretaget en gynækologisk undersøgelse, og blev spurgt om alverdens ting. Det var en super god oplevelse for mig, selvom jeg ikke er ovenud begejstret for at tisse i en kop, få undersøgt mig underliv eller blive tappet for blod. Men min læge er fuldstændigt fantastisk, sød og dygtig, og jeg følte mig virkelig i trygge hænder hos hende. Det var også til dette lægebesøg jeg fik lavet min vandrejournal, som er den journal, som jeg skal have med mig til alle graviditetsrelaterede undersøgelser, både ved egen læge og på hospital.

Det var så fedt at snakke med et andet menneske end Bedstevennen om min graviditet, for jeg synes at det er super hårdt at holde det hemmeligt, når jeg simpelthen bare er så glad. Det føltes så godt at få et tillykke, og at det faktisk var virkeligt, alt det her. Da jeg sad ved lægen fik vi også bestilt tid til min nakkefoldsscanning, som jeg skal have når jeg er 12 uger henne, og en Doubletest, som er en blodprøve, som skal foretages inden jeg skal til nakkefoldsscanning. Jeg gik derfra med en skøn mavefornemmelse, og en besked om at jeg kunne ringe og få svar på mine blodprøver ugen efter. Alle mine prøver så fine ud, på nær én; jeg er i stort d-vitamin underskud, som faktisk åbenbart slet ikke er til at spøge med, da det kan være skyld i manglende energi og depressionslignende tilstand, at ens nyrer stopper med at fungerer som de skal, og mange andre ubehagelige ting. Jeg havde faktisk godt lagt mærke til at jeg ingen energi havde, men jeg tænkte bare at det var fordi det var hårdt for kroppen at lave et lille menneske, og at jeg pressede mig selv for hårdt arbejdsmæssigt, som jeg jo altid gør. Men der var sgu en mening med galskaben, og det var ikke som det skulle være, så nu er jeg på en rimelig stram d-vitaminkur, og er blevet beordret at opholde mig så meget i solen, som mit skema og det danske vejr tillader.

Udover mit lægebesøg, så har Bedstevennen og jeg også været et smut rundt Jordmoderhuset, for at få en tidlig scanning (jeg var meget nervøs for om jeg var længere henne end vi troede, og at det var tvillinger, fordi jeg allerede synes at jeg kunne se en forandring i mit udseende). Vi var til den mest fantastiske scanning i hele verden, som viste at vi havde en levende lille fis liggende inde i min mave, med en fin hjertelyd, og som faktisk tydede lidt på at jeg måske var blevet gravid lidt senere end hvad vi troede. Vi fik et fint sæt scanningsbilleder med hjem, og en kopi at spirens hjertelyd, og jeg kan slet ikke vente til at min mor skal se det. Hun bliver simpelthen så lykkelig.

I starten af denne uge var jeg på hospitalet og få taget den føromtalte doubletest, som man får svar på når man er til nakkefoldsscanning. Det er en blodprøve der viser om baby har kromosomfejl, og hvor stor en chance der er for at baby bliver født med evt. Downs syndrom. Det var virkelig en effektiv blodprøvetagning, og jeg var inde og ude af hospitalet i løbet af et kvarter. Jeg havde sat flere timer af til det, fordi jeg altid har hørt negativt om ventetider på hospitalet – det er virkelig en fordom der blev naglet i jorden, jeg var SÅ imponeret, og det gjorde slet ikke ondt. Super professionelt, effektivt og sødt personale, jeg er dybt imponeret. Til alle dem som muligvis snart skal til deres egen doubletest, så kan jeg fortælle at det ikke er nødvendigt at medbringe sin vandrejournal. Jeg følte mig lidt dum da jeg stod og viftede med den, og de spurgte hvad de dog skulle bruge den til.

Jeg har det fantastisk i min graviditet indtil videre. Jeg får kun kvalme hvis jeg går sukkerkold, mine bryster er ikke så ømme længere, og jeg mærker intet til hovedpiner osv. Jeg kan stadig dyrke motion i samme omfang som inden jeg blev gravid, og jeg har ikke nogle sære cravings indtil videre. Den eneste gene jeg virkelig har, er at jeg ingen energi har – men det havde jo intet at gøre med graviditeten, men derimod med min d-vitaminmangel. Så det skal nok komme igen, når min krop begynder at fatte at jeg propper den med piller og sollys.

Graviditetsdagbog: Uge 6+6 – Tvillinger og tryghedsscanning

Når I læser det her indlæg, så er det lang tid siden jeg har skrevet det. Jeg ville ikke udgive nogle indlæg før jeg var sikker på at baby er sund og rask, men derfor synes jeg alligevel jeg ville dele alle mine følelser, oplevelser og tanker hele graviditeten igennem.

Jeg synes at det er hårdt at være gravid i hemmelighed, og jeg synes at det er hårdt at jeg først har min første lægetid når jeg er i uge 8+4, for jeg kan ikke lade vær’ med at bekymret mig helt vildt for om alt er som det skal være. Jeg har brug for at finde noget ro, og for at kunne slippe bekymringerne for den lille spire der bor i min mave, for det er ikke sundt at jeg stresser sådan over det, hverken for mig eller baby. Så jeg har booket et tid til en tidlig scanning/tryghedsscanning. Jeg har booket tiden til når jeg er i uge 9+3, så det er efter mit første lægebesøg, men inden mit første jordmoderbesøg, hvor man får den første nakkefoldsscanning. Jeg kan ikke vente med at høre hjertelyd, til at jeg er til første jordmoderbesøg (der som regel er i ugen 12), så nu har jeg som sagt booket en tid.

Desuden mistænker Bedstevennen at jeg er gravid med tvillinger, fordi man allerede godt kan se (lidt) at jeg er gravid. Så tvillinger er jo en mulighed. Det kan også være at jeg er længere henne end vi tror, eller at jeg bare er blevet småfed. Uanset hvad, så glæder jeg mig til min scanning, så jeg forhåbentligt kan finde lidt ro. For HVIS det nu er tvillinger, så tænker jeg umiddelbart, at jeg godt kunne tænke mig at kigge mig om efter en større lejlighed allerede imens jeg er gravid. En stor 2-værelses er fin i de første par år når man kun har en baby, men man skal altså bruge noget mere plads hvis der er to der melder sin ankomst. Desuden har vi tvillinger på min side af familien, så det er ikke helt utænkeligt. Puha.. Jeg aner ikke hvordan jeg kommer til at reagere hvis jeg får at vide at der faktisk er to babyer indeni mig. Jeg har altid tænkt, at jeg ikke ville have et enebarn, hvis jeg skulle have børn, men jeg har aldrig tænk at tvillinger var en mulighed. Ikke før nu. Tak for det skat, endnu en ting at bekymre sig om.

Truth be told, så er det sgu ikke sjovt at være gravid i det første trimester, for der er ingen der ved man er gravid, og der er så meget der kan nå at gå galt i den første tid, så man tør næsten ikke at glæde sig for meget. Man er så lykkelig og SÅ bekymret på samme tid. Plus det hele føles så uvirkeligt fordi man ikke har set bebs endnu. Det eneste der indikere at jeg er gravid, er den manglende menstruation og det ømme patværk. Jeg glæder mig til at komme længere hen i min graviditet, og til at kunne dele min glæde med alle de mennesker jeg elsker. Det bliver fuldstændigt fantastisk. Også at kunne udgive de her indlæg på bloggen, og til at dele nyheden med jer. Det er jo vildt at være gået fra Tinderslut gone wild, til Tinderslut gone monogamous, til Tinderslut mama to be.

   

Sindssyge rabatter på Boozt.com

Affiliate_tinderslut

boozt

1. Second Female kjole, HER2. Gardenia Stiletter, HER3. Moschino taske, HER

Lige for tiden, så kigger jeg ret meget efter pænt tøj, som jeg kan have på hele vejen igennem min graviditet, og gerne noget som ikke nødvendigvis er lavet som ventetøj. Jeg er heldigvis glad for stramt tøj, og også når maven bliver stor og rund, så forhåbentligt kan jeg blive ved med at bruge almindeligt tøj, som hare er udstyret med en del stretch. Ovenstående kjole er en af de items jeg ville kunne forestille mig at jeg ville føle mig godt tilpas i under hele graviditeten.

I dag giver Boozt.com 15 % rabat på alle udsalgsvarer, med rabatkoden EASTER, Hvilket vil sige at man kan få 3 ovenstående items til MEGET fordelagtige priser, selvom det jo faktisk er nogle rimelige pricey brands. Det er fucking lækkert, at man kan få virkelige kvalitetsitems til små penge. Koden virker ved køb over 699 kr., og det er slet ikke svært at snige sig op på det beløb, når man sidder og kigger Boozts fantastiske udsalg igennem.

Graviditetsdagbog: Uge 6+0 – Frygt for spontan abort

Når I læser det her indlæg, så er det lang tid siden jeg har skrevet det. Jeg ville ikke udgive nogle indlæg før jeg var sikker på at baby er sund og rask, men derfor synes jeg alligevel jeg ville dele alle mine følelser, oplevelser og tanker hele graviditeten igennem.

I dag har jeg simpelthen været positiv og glad i låget hele dagen. Tanken om den lille skid inde i min mave er simpelthen så overvældende, og jeg føler mig så lykkelig. I går havde jeg det ikke på samme måde – ikke fordi jeg havde fortrudt, eller fordi jeg ikke var lykkelig over at være gravid, men derimod fordi jeg havde en pletblødning. Jeg blev simpelthen så rædselsslagen for at jeg var i gang med at abortere, og det knuste mit hjerte. Jeg var på arbejde, og har jo af gode grunde ikke fortalt nogle om de lykkelige omstændigheder endnu, så det var pisse hårdt at være så bekymret, og ikke have nogen at tale med. Men efter en masse SMS’en frem og tilbage med Bedstevennen, slappede jeg mere af, og kunne koncentrere mig om mit arbejde igen.

Det er nemlig totalt normalt at have pletblødninger i starten af graviditeten, og der er ikke noget at være bange for med mindre der er smerter forbundet med blødningen, og/eller der kommer store og mørke mængder blod. Det gjorde der heldigvis ikke, og som sagt har jeg det perfekt i dag. Jeg kan slet ikke lade vær’ med at sidde og kigge på møbler til baby, og har endda været inde og kigge på bil, fordi jeg tænker at sådan en basse er praktisk, når ens familie ikke bor lige rundt hjørnet. Men jeg prøver dog at styre mig, for jeg tør ikke at glæde mig for tidligt, men det er bare så svært at lade helt vær’.

ddffwfe

Graviditetsdagbog: Uge 5+5

Når I læser det her indlæg, så er det lang tid siden jeg har skrevet det. Jeg ville ikke udgive nogle indlæg før jeg var sikker på at baby er sund og rask, men derfor synes jeg alligevel jeg ville dele alle mine følelser, oplevelser og tanker hele graviditeten igennem.

Shit hvor er det her vildt altså. Jeg har ikke engang vidst at jeg er gravid i en uge, og mine tanker farer simpelthen rundt, og jeg google’r i et væk. Jeg har aldrig prøvet at være gravid før (med mindre man tæller et uheldigt øjeblik efterfulgt af en fortrydelsespille med, dengang jeg var 15), og derfor aner jeg overhovedet ikke hvad jeg skal foretage mig, og hvad man gør efter at pinden viser 2 streger. Det fandt jeg dog ud af, sådan da.. Nu har jeg i hvert fald talt med min læge, som har givet mig en tid i slutningen af februar, hvor jeg er 8 uger henne. Desuden har hun beordret at jeg starter på folinsyre, hvilket jeg derfor gjorde i forgårs. Det var så fedt at sige til både min læge og min apoteker, at jeg var gravid, for jeg er ved at springes af spænding, og Bedstevennen og jeg har aftalt at vi holder tæt med nyheden, indtil jeg har rundet uge 12. Jeg har simpelthen sådan lyst til at dele nyheden med alle, for jeg er så lykkelig!

Bedstevennen og jeg er ved at planlægge en familiemiddag, hvor både hans og min familie kommer. De har nemlig endnu ikke mødt hinanden, og vi synes at det her ville være en perfekt anledning til at samle folk. Der er dog en del logistik der skal gå op, før at vi kan finde en dato, men heldigvis har vi lidt tid at løbe på.

Jeg ved ikke om jeg bilder mig selv det ind, eller om det er reelt nok, men jeg begynder at lægge mærke til ændringer ved min krop. Jeg føler mig sindssygt træt for tiden, og i går havde jeg mega morgenkvalme – dog mistænker jeg mere at det var fordi jeg var sukkerkold, for kvalmen forsvandt da jeg fik noget at spise. Desuden er jeg også gået i gang med projekt “stop med at æde sukker og at drikke pepsi max”. Det med sukkeret går ganske fint, men jeg savner sgu min pepsi max. Jeg er skiftet over til danskvand med citrus i stedet, og det går an. Jeg vil ikke risikere noget, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at baby bliver sund og rask. Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis baby fejlede noget og jeg vidste at jeg havde indtaget ting der ikke var godt for den. Heldigvis ryger jeg ikke, så det bliver ikke et problem at holde sig fra sådan noget pjat, og jeg dyrker regelmæssig motion, og det fortsætter jeg med, selvom jeg nok vil bliver bedre til at lytte til min krop nu hvor jeg ikke kun er ansvarlig for mig selv, jeg har nemlig tendens til at presse mig selv helt vildt når jeg træner, og være ligeglad med f.eks. smerter.

Tænk engang at der vokser et lille liv inden i mig, og der er et andet lille hjerte der slår inde i min krop. Jeg kan slet ikke forstå det.

   

Graviditetsdagbog: Uge 5+2

Når I læser det her indlæg, så er det lang tid siden jeg har skrevet det. Jeg ville ikke udgive nogle indlæg før jeg var sikker på at baby er sund og rask, men derfor synes jeg alligevel jeg ville dele alle mine følelser, oplevelser og tanker hele graviditeten igennem.

Det er søndag, og det er to dage siden jeg stod med den første positive graviditetstest i hånden. Jeg tog den i fredags, fordi jeg nu var gået noget mere over tid, end jeg har prøvet før. Jeg smed p-pillerne for 3-4 måneder siden, fordi Bedstevennen og jeg var klar til at starte en familie. Men selvom jeg mistænkte at jeg nok var blevet gravid, så var jeg alligevel ikke helt  forberedt på følelsen jeg fik, ja jeg så de to streger på graviditetstesten. Den ene var ikke så kraftig i farven, men den var der. Jeg gik ud fra toilettet og ind i stuen hvor Bedstevennen stod og lagde tøj sammen. Jeg havde åbenbart et underligt udtryk i ansigtet, for han spurgte mig hvad der var sket. Jeg tog ham i hånden, og med ud på badeværelset, hvor den positive test lå på vasken. Jeg pegede på den og sagde “jeg tror jeg er gravid”.

Vi kiggede på hinanden, jeg havde et manisk smil plantet i ansigtet, og han så chokeret og glad ud. Vi kyssede hinanden og var begge to ved at gå til over den kæmpe nyhed. Vi fik dog talt hinanden lidt ned, og blev enige om at jeg skulle tage en test igen dagen efter, med morgenurin denne her gang, for at være sikre. Om lørdagen var der stadig to streger, men denne gang var de begge to mørke i farven. Nu var vi sikre – der lå en lille spire i min mave.

De sidste to dage har vi været helt oppe at køre over at skulle være forældre. Det har været meget ambivalent for mig, for jeg er SÅ lykkelig over baby, men jeg er også så ufatteligt bange for at det skulle gå galt.

Jeg har downloadet en baby-app, som påstår at jeg er 5 uger og 2 dage henne i min graviditet (5+2). Det beregner den udfra starten på min sidste menstruation. Det er selvfølgelig ikke sikkert at det passer, overhovedet. I morgen skal jeg havde ringet til mig læge, og have en tid til en undersøgelse, og når der er gået et stykke tid, så vil det være muligt at beregne en mere præcis dato for undfangelse og termin ud. Ifølge min app, så har jeg termin i starten af oktober 2017. Det betyder også at baby på nuværende tidspunkt er på størrelse med en granatæblekerne og ligner en haletudse.

Jeg har endnu ikke mærket noget til min graviditet, udover hvad jeg ville beskrive som milde menstruationssmerter – som jeg ved hjælp af en helvedes masse googlen, fandt ud af, er noget der hedder “ligamentsmerter”, hvilket er smerter som opstår når ledbåndene der holder livmoderen plads inden i maven, bliver stukket, fordi livmoderen vokser og bliver tungere. Det er totalt normalt, men ret ubehageligt, og bekymrende når man i forvejen er nervøs for om graviditeten holder.

Jeg glæder mig til at tale med min læge, for jeg er helt ærligt totalt uvidende om hvordan processen er, mht lægebesøg, undersøgelser, jordmoder osv. Og så bliver det også rart at kunne tale med nogen, og dele glæden med andre end Bedstevennen. Vi har nemlig besluttet os for at holde den glædelige nyhed for os selv, indtil jeg er i uge 12, og hvor risikoen for en spontan abort er mindsket betydeligt. Det er bare svært når man er SÅ glad. Jeg har lyst til at ringe til hele verden, fordi jeg ved at der er så mange der bliver glade for nyheden. Men jeg venter selvom det er svært.

ggxg

Ikke mere stilhed, nu er jeg klar til at fortælle min hemmelighed

img_0679

Bloggen har været stille længe, og det har jeg faktisk ikke syntes var sjovt. Men jeg havde ikke lyst til at skrive noget, når jeg endnu ikke følte at jeg kunne skrive om det der fyldte allermest i mit liv, nemlig at jeg er gravid. Jeg ville vente til efter nakkefoldsscanningen med at fortælle det til verden, for jeg ville være helt sikker på at det var en sund og rask lille spire jeg havde i maven, før jeg følte at jeg havde lyst til at fortælle det til nogen. Jeg ville simpelthen ikke kunne holde ud at have delt så stor og lykkelig en nyhed, for at bagefter at måtte sige “det bliver ikke til noget alligevel, for min baby er ikke rask, og har det ikke godt”. Men nu er det sikkert, og jeg er simpelthen så lettet og lykkelig.

Jeg er 15 uger henne, og det er det mest fantastiske og livlige lille væsen der ligger inden i min mave, og har en fucking fest. Til dem der skulle undre sig, kan jeg fortælle at det var en planlagt graviditet og at Bedstevennen og jeg simpelthen er lykkelige, forelskede og spændte som aldrig før. Det bliver en oktober-baby, hvis lægerne og min jordemoder gætter rigtigt, og for en gangs skyld, så kan jeg slet ikke vente med at foråret og sommeren er slut, så vi kan byde efteråret og baby velkommen.

Bedstevennen og jeg var heldige – jeg smed mine p-piller i slutningen af oktober, og var gravid allerede i januar. Faktisk tror vi at jeg var gravid før, men mistede baby. Det kom sig af at jeg pludselig, nytårs aften, begyndte at bløde helt vildt og have voldsomme smerter i maven – lidt ligesom menstruationssmerter, bare stærkere og konstante. Det var 12 dage før jeg reelt skulle have min menstruation, så jeg ringede selvfølgelig 1813, og talte med en meget sød læge, som sagde at det lød som om at jeg var i gang med at spontanabortere. Selvom at det var noget af et chok, og at jeg havde ondt, så var det ikke som sådan en sorg og et tab for os, for vi anede ikke at jeg var gravid, og derfor havde vi ikke nået at knytte os til tanken om babyen inde i maven, og vi havde heller ikke nået at glæde os. Selvfølgelig lagde det en massiv dæmper på nytårsfestlighederne, men vi tog det pænt, og var faktisk bare glade for at jeg godt kunne blive gravid, og at Bedstevennen godt kunne lave babyer.

Grunden til at jeg også først vælger at dele det på bloggen nu, er at der er en reel chance for at man kan miste barnet, indtil man når den 12 uge i graviditeten. Og denne gang HAVDE vi opdaget at jeg var gravid, og vi var simpelthen så glade, så jeg tror ikke rigtigt at nogen af os kunne bære at fortælle den glædelige nyhed, for bagefter at skulle fortælle at graviditeten gik i vasken. Men graviditeten gik heldigvis IKKE i vasken. Som sagt er baby sund, rask og har den perfekte størrelse, i for hold til hvor langt jeg er henne. Det er så skønt.

 

Tinderslut leger Life coach #79

Dagens dilemma handler om en kvinde der virker uinteresseret. Hjælp endelig den kære mand ved at give ham nogle gode råd i kommentarfeltet. Og husk at I kan sende mig dilemmaer på tinderslut@gmail.com.

“Kære Tinderslut,

det bliver nok en lang historie. Ikke mindst fordi jeg overtænker og overanalyserer alt. (Det blev også en lang historie, og det er helt fair hvis du ikke har tiden til at gennemgå den. Jeg sætter bare pris på at jeg kan få lov til at fortælle om min situation til nogen.)

Den her pige, på 25, kender jeg fra mit studie, og før sommerferien var vi i gruppe sammen under vores semesterprojekt, vi var 4 i gruppen. Jeg havde egentlig ikke tænkt over det, men jeg havde nok flirtet lidt med hende under projektperioden, for ved to lejligheder spurgte en person i vores gruppe om vi havde noget kørende og sagt at han og den anden pige i gruppen havde talt om at vi passede godt sammen. Det fik mig nok til at tænke lidt mere over. Ligeså langsomt kunne jeg også mærke at jeg syntes hun blev en mere og mere sød og sjov pige..

Vi skulle så aflevere en separat opgave på et tidspunkt. Vi sad begge oppe hele natten og skrev derfor lidt sammen. Hun var bange for at dumpe men jeg prøvede så at opmuntre hende lidt. Hvilket fik hende til på et tidspunkt at sige at hvis hun bestod, så gav hun en øl. Hvilket bare fik mig til at tænke, “fedt, så har vi en grund til at ses.”

Generelt under vores projektperiode, var jeg ikke rigtig mig selv. Jeg tror ikke jeg havde givet det bedste indtryk altid, jeg sagde ikke så meget. Det er ikke noget der skal tages fat på, men bare lige for at.. ja det ved jeg ikke, retfærdiggøre over for mig selv at jeg ikke var mere udadvendt, så skyldtes det at min far blev syg lige i starten af projektperioden, og døde midt under vores projekt. Hvilket jeg ikke delte med min gruppe. Det var der ikke nogen grund til synes jeg. Det er ikke noget jeg siger for at få medlidenhed, bare lige så hele situationen bedre kan forstås.

Bare lige for god ordens skyld, denne her interaktion finder sted fra slutningen af Juni til Oktober.

Da vi så får sommerferie, hvilket vi allerede gør i slutningen af Juni. Skriver jeg så og spørger om hun har planer om at tage i byen den kommende weekend – hvilket hun ikke havde. Det får så mig til at skrive at så behøver jeg ikke at have det dårligt med at vi ikke kunne tage den øl sammen (Jeg skulle heller ikke i byen.). Det får hende til at sige “Hvorfor ikke? Jeg havde ellers set frem til den øl :-)” endnu et godt tegn tænkte jeg. Så jeg sagde bare hul i det, også spurgte jeg om hun ikke ville med ud og have en kop kaffe eller noget enten torsdag eller søndag. Hun svarede så at det bare passede super dårligt ind i den uge. Der var sket nogle ting der gjorde at hun blev nødt til at bruge mere tid sammen med familien. Det var nok bare dumt af mig, men jeg tænkte at det var en dårlig undskyldning, så den var nok død. Men vi får så snapchattet lidt sammen og to uger senere spørger hun mig, en fredag aften, om jeg er i byen. Hvilket jeg ikke er. Men så er det jeg ikke helt forstår situationen, så ser jeg jo en mulighed igen.

Jeg får spurgt hende to gange, i byen, om hun er ude men det var hun ikke. I august er jeg så til en 25 års fødselsdag, og den aften ender vi med at snapchat hinanden over en periode på 3 timer, hvilket får mig til at tænke “nu gør jeg det igen”. Så jeg skriver at jeg også snart får travlt med min praktikplads, vi er i vores praktiksemester, men om vi ikke skulle prøve at finde en dag hvor vi begge havde tid og tage ned på en brætspils cafe. Hun siger ja, men at hun har dårlige minder derfra og utrolig travlt for tiden. Derefter spørger hun også ind til mig om min praktikplads.

Jeg giver hende så lidt plads og ca. 2 uger senere skriver jeg og spørger om hun har tid, hvilket giver følgende svar “Det kan jeg ikke tage stilling til lige nu”, og jeg skriver så “fair nok ;-)” – hun beklager så også bagefter at det lød så hårdt. Jeg tænker igen, hul i det. Men to dage efter kan jeg ikke lade være med at skrive og spørge om det var fordi jeg skrev eller at jeg bare fangede hende på et dårligt tidspunkt. Hun skrev så at det var et dårligt tidspunkt, hun var ude og fejre sin venindes fødselsdag, hvilket var hendes første fridag i en lang periode. Samtidig havde hun bare brug for at være sig selv det næste stykke tid, grundet noget personligt. Så jeg skrev at det var helt fint, og at vi bare skulle droppe.

Der tænker jeg bare at det er en dårlig undskyldning. Hvilket nok gør mig til lidt af en idiot.

To uger efter snapper hun så en fredag aften og jeg kan se hun skal i byen, hvilket jeg også skal, så jeg spørger lidt ind til om hun ikke skal det. Hun sender så bare nogle billeder/selfies uden tekst, hvor jeg så tænker at hun bare leger med mig. Det gør mig så lidt sur – så hen på aften skriver jeg så noget i den her stil “Du ved udemærket godt at da jeg sagde vi skulle droppe det, så mente jeg det ikke. Så må du kalde mig Kit eller kitty kat eller hvad det nu var han hed, jeg er ligeglad. Nu er det ligeså meget af princip 😀 Det er ærgerligt at du ikke vil sige at du i er byen, men nu ved du hvad der kommer til at ske. Vi ses!”. “Kit” som jeg referer til var en fyr, som hun fortalte engang havde haft et crush på hende, og at han var lidt for meget, så jeg synes det var lidt sjovt at skrive.

Jeg gjorde det mest af alt, bare for at drille hende lidt, hvilket jeg godt ved var nederen.. Jeg havde egentlig ikke tænkt at hun ville svare, men efter hun nok var kommet hjem fra byen og sovet det mest af dagen, tikkede der en besked ind om aftenen. Her forklarede hun at hun ikke havde tid eller overskud lige nu, og at jeg godt vidste at hun i lang tid havde haft en familiekrise. Indenfor de seneste tre uger var der to fra hendes familie der var død og lige nu skulle hun bare bruge tid sammen med sin familie og sine veninder. Hun sluttede så af med at skrive “Og han hed Kit ;-)”

Jeg følte mig så meget som en kæmpe nar og en kæmpe klovn, hvilket jeg også skrev. Jeg beklagede og skrev at hun skulle passe på sig selv. Jeg stoppede så al kontakt i lidt tid, men vi begyndte så at snappe lidt sammen igen. Og for tre uger siden, så spurgte hun hvor jeg var i byen – jeg var så i en anden by. Dagen efter snapper vi så igen, det er hende der indleder den og et par dage efter indleder hun så igen en kort snap samtale. Så bliver jeg jo igen optimistisk, men jeg vil også gerne lade hende vide at jeg ved at hun har brug for tid. Så det er her jeg føler at det hele falder fra hinanden og at jeg har ødelagt det fuldstændig for mig selv… Jeg skrev denne her besked: “Nu vil jeg ikke være en nar igen, jeg er bare lidt irriteret over at der har været nogle muligheder for at sige hej også har jeg været andetsteds.. Og jeg siger ikke at det skal være i morgen eller om en uge, for jeg har fattet at du har dit at se til. Men det kunne stadig være hygeligt, måske endda sjovt, at lave noget engang 😉 såfremt du får tid og overskud til det på et tidspunkt, og altså alt er fair, jeg vil ikke prøve at gøre mig til en prioritet, du har dit lige nu (Thumbs up emoji)” hun svarede aldrig på den…..

Siden da er der gået to uger og jeg har nok sendt tre snaps om ugen, hvor hun ikke har svaret på nogle af dem, ikke fordi det er unormalt, det skete da også under sommerferien, hvor jeg snappede endnu mere, men eftersom at hun startede de sidste samtaler, kan jeg ikke lade være med at tænke at hun har tænkt “Hold da op en erklæring, hvad skal jeg stille op med sådan en besked. Den er alt for try hard, alt for needy og presser mig alt for meget.”. Jeg har ikke tænkt på andet end den lorte besked i to uger nu. Den var alt for sød, og satte alt for meget pres på hende.. Hun har svaret mig ved to lejligheder over snap. Begge gange var hvor jeg havde spurgt ind til hende – Hun sendte en snap hvor hun var på skadestuen, jeg spurgte hvad der var sket, hun havde brækket tæerne. Ugen efter spørger jeg om man egentlig kan tage i byen når man har brækket sine tæer og hun svarer “Næææh. Det kan man ikke”.. Jeg føler mig så dum fordi jeg skrev den besked, jeg føler virkelig den har ødelagt alt. Det er egentlig ikke bare noget jeg føler, det er også noget jeg tror. Hvad skulle man også svare til den…

Tror du at den på en eller anden måde kan reddes? Jeg er 26 år og jeg har aldrig været vild med en pige før, ikke på den her måde…

Lidt info om pigen:

– Hun har mange beundre, jeg ved hun får mange tilbud, så man skal være oppe på mærkerne og kæmpe lidt for hende, hvilket jeg gerne vil

– Jeg overhørte hende tale med nogle veninder om at hun skulle ses med en fyr om aftenen engang, og de spurgte så om det var en date, hvilket fik hende til at udbryde “Det er ikke en date! Det skal ikke være sådan noget seriøst.. det er bare et møde”. Så jeg tror også godt hun kan være lidt genert omkring det.

– Vi hader begge at skrive beskeder, hvilket har været hvorfor det meste har foregået over snapchat. Hun sagde engang at hun hadet at have samtaler over messeneger fordi det aldrig førte nogle steder. Og når jeg endelig skriver en besked, så bliver det virkelig sådan en seriøs halvlang roman, fordi jeg ikke kan holde det kort eller sjovt. Jeg skriver det jeg tænker og det bider mig lidt bagi.

Jeg beklager virkelig at den her mail blev så lang, jeg skulle bare lige ud med det hele, det tror jeg at jeg havde brug for.

Tak for hjælpen, eller i det mindste at give mig muligheden for at fortælle min situation til nogen”

Kære du

Jeg er ked af at sige det, men jeg tror altså ikke at hun er interesseret i dig. Selvfølgelig kan man have mange ting der fylder i ens liv, og familiekriser og pisse travlt, men faktum er, at hvis man har følelser for en person eller er lidt lun på en person, så gør man dem også til en prioritet. Du har VIRKELIG også haft dit at se til, og familiekrise – din far er lige død, og du har stadig formået at give hende opmærksomhed og tilkendegivet at du virkelig gerne vil se hende – mere end en gang.

Hvis hun ikke svarer på dine snaps, så er hun ikke interesseret. Jeg ved godt at det er super nederen, når det er første gang du er sådan virkelig vild med en, men jeg tror det er sådan det hænger sammen. Desuden, så er det ikke fedt med de der spil. Hvis hun gerne vil have at du skal prøve igen, kæmpe hårdere eller slå nogle af de andre bejlere af pinden, så må hun jo kommunikere det ud. Du er ikke tankelæser, og sådan noget bliver SÅ trættende i længden. Du har jo virkelig gjort opmærksom på at du vil hende.

Jeg synes ikke at du skal blive ved, for så får hun et indtryk af at hun kan gøre som det passer sig. Med det mener jeg, at hun kommer til at få en opfattelse af, at uanset om hun opfører sig som en bitch eller ej, så vil du stadig være der. Jeg synes du skal stoppe med at snakke med hende, og stoppe kontakten, og hvis hun så genoptager den, så synes jeg du skal være helt ærlig omkring hvordan du har det, og hvordan du har haft det, og hvis hun har tænkt sig at fortsætte i samme spor, så er du ikke interesseret.

Jeg synes det virker til at hun leger med dig, og det er ikke okay, for du virker som en super reel og god fyr.

Held og lykke med kærligheden!

 

   

Tinderslut leger Life coach #78 – Jeg har været min kæreste utro

I denne uges dilemma bliver jeg sgu sur. Måske kan I give andre/bedre råd end jeg kan?

“Hej Tinderslut,
Jeg står i et dilemma, som jeg godt kunne tænke mig din/andres holdning til. Jeg har en kæreste, som jeg er virkelig glad for! Vi har snart været sammen i 2,5 år. Han betyder alt for mig, og jeg vil slet ikke kunne forestille mig at skulle være ham foruden. Vi prøvede at holde “pause” her for nogle måneder siden, fordi der var nogle ting, som ikke lige fungerede. Men vi fandt begge ud af, at vi ikke kan undvære hinanden. Jeg er meget tryghedsnarkoman, og jeg har brug for ham som min faste klippe. Så ja, du kan vel fornemme, at jeg for ingenting i hele verden vil undvære ham.

Nu kommer mit dilemma. Jeg var ham utro for længe siden. Vi havde nok været sammen i 5 måneder. I starten af vores forhold havde jeg sindssygt svært ved at binde mig til ham (jeg var meget flyvsk og drengeglad før vores forhold). Hvorfor jeg var ham utro, det ved jeg ikke. Dumt som det lyder. Jeg var fuld (det er ingen undskyldning), og efterfølgende var jeg SÅ ked af det. Han spurgte hele tiden, hvad der var galt, men jeg var bare så glad for ham, at jeg ikke følte, jeg kunne såre ham, og så egoistisk som det lyder, så ville jeg ikke miste ham. For jeg vidste, at det var forbi, hvis jeg fortalte det. Det har efterfølgende været sindssygt hårdt at gå med det i baghovedet, og jeg har været SÅ tæt på at fortælle ham det. Men af flere årsager så kunne/kan jeg bare ikke. Nok mest fordi jeg ved, hvor ked af det han bliver, og jeg elsker ham så højt, og jeg vil ikke kunne unde ham den smerte.

Problemet ligger i at for lidt tid siden skete igen. Ikke med den samme fyr. Og den her gang har jeg ikke engang sådan rigtig dårlig samvittighed. Jeg er ikke ked af det på samme måde, og jeg kan sagtens se ham i øjnene. Selvfølgelig gør det ondt at tænke på osv. Jeg ved jo godt, at jeg holder ham rigtig rigtig meget for nar. Men han er min bedste ven og kæreste, og hvis ikke jeg har ham, føler jeg mig helt alene. Og derfor undrer det nok også mange, at jeg kan få mig til at være sammen med en anden. Men jeg tror der ligger et problem inde i mig, som jeg skal arbejde med. Det har ikke noget at gøre med selve sex-delen. Min kæreste og jeg har fantastisk sex, så det er ikke det jeg mangler. Måske opmærksomhed og bekræftelse. Min kæreste er lidt dårlig til at give mig det, selvom jeg efterspørger det meget. Måske bunder det i, at selvom jeg har en kæreste, så ved jeg, at andre drenge også synes jeg er lækker? Jeg ved det ikke, og det er noget, som jeg gerne vil komme til bunds i. For det er ikke kun ift. det her. Jeg har tit brug for opmærksomhed og bekræftelse. Så jeg ved godt, at grunden bag er noget personligt. Mit spørgsmål er bare. Burde jeg fortælle ham det? Vores forhold er forbi så, det ender på en MEGET træls måde, hvilket jeg ikke vil have. Og jeg kender ham godt nok til at vide, at han også ønsker vi er venner efter vores forhold måske skal slutte på et tidspunkt. Jeg elsker ham bare alt for højt til at kunne undvære ham. Og jeg er 100 procent sikker på, at han ikke finder ud af det, hvis ikke jeg fortæller ham det. Personligt kan jeg sagtens selv leve med det. Og hårdt som det lyder, så tænker jeg meget “hvad han ikke ved, har han ikke ondt af”. Hvad stiller jeg op?

Knus den forvirrede”

“Jeg elsker ham for højt til at kunne undvære ham”. Nej du gør ej, det er jo løgn. Hvis du elskede ham så højt som du siger, så ville du ikke være ham utro hele 2 gange, og derefter lyve for ham og holde ham for nar. Du elsker trygheden i at have en kæreste – og det er simpelthen ikke fair overfor ham, at du er sammen med ham på grund af tryghed. Og det er ikke fair at du lader ham have et forhold på et uoplyst grundlag. Du siger selv at han ville gå sin vej hvis han vidste at du havde været ham utro.. Det er SÅ fejt at holde det for dig selv, fordi du synes det vil gøre for ondt PÅ DIG, hvis du siger det. Det er simpelthen så egoistisk, at jeg næsten ikke kan holde det ud.

Det kan godt være at du har nogle personlige problemer der ligger til grund for dit overdrevne behov for bekræftelse, men det synes jeg ikke du kan byde din kæreste at leve med, før du har fået styr på det. Mit råd er at være ærlig overfor ham, og lade ham tage den beslutning som han har brug for at tage. Det vil lette din samvittighed, og det ville være sundt for dig, at arbejde med alt dit lort, uden at byde en du påstår at du elsker, at være ham utro imens.

Tinderslut leger Life coach #77 – Hvordan vænner vi os til at være kærester?

“Kære Tinderslut,

Her de sidste par måneder har jeg set en fyr, som jeg sidste år så efter vi mødtes på tinder, sådan lidt løst, nærmest bare som bollevenner. Jeg syntes dog hurtigt, der var mere i det end kun (mindblowing) sex for mig, fordi vi kunne snakke om alting og jeg for første gang fandt én jeg kunne være mig selv sammen med. Vi finder så ud af, at han ikke er klar til den eksklusivitet, som jeg begynder at have brug for, og jeg begynder at indstille mig på at komme videre. Indtil han en uge senere breaker at han har fået tænkt over det og nu gerne vil det, vil mig og kun mig, også fordi han ikke vil miste mig. Men er jeg hurtigt med på, men nu skal jeg lige lidt ind i kampen igen om at blive vild med ham (igen) og vi skal lære at se hinanden mere som begynder-kærester end (bolle)venner, da jeg jo havde prøvet at indstille mig på at det ikke skulle være mere.

Jeg tænker, at det lidt er den samme proces, som du og Bedstevennen skulle igennem, så jeg tænkte om du havde nogle råd til at komme ind på det spor (igen)? Jeg tror ikke det som sådan bliver noget problem, men det er lidt at skifte retning for vores relation, og hvis du havde nogle gode ideer eller tips til hvordan jeg kan tackle det eller ting vi kan lave, så ville jeg blive så glad.

Knus hende den forvirrede men nysgerrige og småforelskede”

Kære småforelskede du

Bedstevennen og jeg brugte rigtig meget tid på romantiske middage i stearinlysets skær, puttetid i sengen, og lange varme karbade da vi var ved at vende os til at være kærester og ikke bare venner. Vi snakkede rigtig meget om vores følelser for hinanden, og vores håb og ønsker for fremtiden. Alt i alt så sørgede vi virkelig for at bruge tid på hinanden, og give hinanden en masse bekræftelse i form af komplementer, kys, sex og kærlighedserklæringer. Det lyder måske lidt corny og simpelt, men det kom helt naturligt fordi vi var/er så vilde med hinanden. Jeg kan kun råde jer til at gøre det samme – at prioritere hinanden og romantik.

Held og lykke med det nye forhold. Hvor er det dejligt for jer.

efsdgdg

Bedstevennens våde interiør-drøm

Affiliate_tinderslut

zfl019_extra1

Globusbar kan købes lige HER

Bedstevennen har, lige siden hans gode kammerat fik en, ønsket sig en globusbar. Jeg har været lidt tøvende omkring at acceptere hans ønskede køb til boligen, fordi de eneste globusbarer jeg havde set var sådan en mør træfarve. Bevares, de var også skide flotte, men i vores hjem er der kun helt lys træ, hvide, grå og sorte farver, så det gammeldags look var flot, men ikke særlig foreneligt med vores stil. Men jeg har nu opdaget at man faktisk kan få ovenstående smukke globusbar, og den vil i dén grad passe hjem til os – så jeg tænker at det er et kompromis både Bedstevennen og jeg er villig til at indgå. Og hvis jeg skal være heeelt ærlig, så synes jeg faktisk også at idéen er pisse fed.

Og hey, det er sgu da den oplagte gave til manden der har alt, hvis man eventuelt har en af de der irriterende kærester, som er umulige at købe gaver til. Just sayin..